Søg
Close this search box.

Æggeleder, æggelederne og deres funktion

En kvinde har to æggeledere (tubae uterina). Æggelederne sidder fast øverst i hver side af livmoderen. De er formet som to lange rør med en længde på ca. 10 cm og en diameter på ca. 0,5 cm. For enden af æggelederne sidder en frynselignende struktur (fimbriae), der har til formål at fange det modne æg, når det løsnes fra æggestokken.

De to æggeledere og toppen af livmoderen vist i et kvindeligt bækken

Æggelederne forbinder æggestokkene med livmoderen.

Ægget befrugtes i æggelederen

Når ægget er inde i æggelederen, sker der en sammentrækkende bevægelse, der har en dobbelt funktion. Sammentrækningerne hjælper ægget ned til livmoderen og sædcellerne op til ægget i æggelederen.

Selve befrugtningen af ægget foregår ofte inde i æggelederen, da det er et spørgsmål om tid, fra ægget er løsnet, til det ikke kan befrugtes mere. Befrugtningen afhænger af at der er sædceller der når ægget og at det lykkes en af sædcellerne at gennemtrænge ægcellevæggen i det relativt korte tidsrum ægget kan befrugtes. Æggeledderne har altså en vigtig funktion i forhold til forplantningen, for mennesker kan reproducere sig selv.

Andre artikler om fertilitet

Andre artikler, der kunne have din interesse

error: Content is protected !!