Ve-drop er ,når man gennem i slange i hånden, giver væske med vestimulerende medicin i. Formålet med at sætte et ve-drop op er at lave veer, der kan drive barnet ud af livmoderen – så der kan blive fødselsdag. Det kan også bruges efter fødslen til at mindske blødning.
Et ve-drop kan
- lave veer
- lave flere veer
- gøre hver ve mere kraftfulde
Hvem skal have ve-drop?
Ve-drop bliver brugt som et led i igangsættelse af fødslen, og ofte altid efter, at vandet er gået spontant eller blevet prikket hul på.
Det kan eksempelvis være, hvis fostervandet er gået spontant, men at livmoderen ikke har fundet på at lave veer. Eller hvis man har prikket hul på fosterhinderne og lavet vandafgang, men at livmoderen ikke af sig selv begynder at lave veer indenfor det givne tidsinterval, der er sat af til at afvente spontane veer (tidsintervallet kan variere fra situation til situation, fra hospital til hospital og fra land til land).
Et andet tidspunkt hvor man bruger ve-dop i forbindelse med fødslen er, hvis livmoderen ikke laver kraftige nok veer til, at man kan føde af dem.
Det kan være, hvis der er veer, men at de ikke giver nogen fremgang i forhold til livmoderhalsens åbning eller barnets nedtrægning i bækkenet. Man vil ofte skulle bruge ve-drop, hvis barnets hoved står uregelmæssigt ned i bækkenet under fødslen, det vil nemlig ofte forvirre livmoderen, der vil respondere med at lave svage (men måske stadig pinagtige) veer eller uregelmæssige veer. Uregelmæssige veer er, når nogle veer er gode og driver barnet ud, men at der imellem dem kommer en eller flere svage veer, der ikke laver noget fornuftigt, men bare gør ondt.
Det ses også nogle gange, at livmoderen bliver træt, og ellers gode veer forsvinder og erstattes af veer, der stadig gør ondt, men som der ikke er skub nok i til at se fremdrift. Det ses oftest ved overgangen til presseveerne eller i pressefasen, hvis opstarten af fødslen har været meget lang, men det kan også ske for førstegangsfødende, der har åbnet sit meget hurtigt.
Ve-drop i praksis
Man får et ve-drop ved, at der anlægges en iv-adgang – venflon i hånden. Hertil kobles en slange, hvor det vestimulerende middel – syntocinon er tilsat i enten 1/2 eller 1 L væske (saltvand).
Fordi syntocinon er meget potent – og man ikke ønsker at lave ve-storm sætter man slangen til en dråbetæller. Det er en maskine, der holder styr på, hvor mange dråber med den vestimulerende medicin, der løber ind pr minut.
Hvis ampullen med 10 IE syntocinon er blandet op i 1 L væske, starter man ofte på en startdosis på 6-24 ml/timen (2-8 dråber i minuttet), hvorefter man går til 30. Herfra øger man dosis hver 20-40 minutter, til der begynder at være veer. Herefter øger man antallet af dråber, hvis/når der er behov for det, for at kunne sikre en pæn fremgang i fødslen. De fleste hospitaler anvender et maksimum på 180 ml i timen, så længe barnet stadig ligger inde i livmoderen, for at mindske risikoen for overstimulering af livmoderen (se senere).
Ve-drop til igangsættelse – etablere veer
Formålet med at sætte et vestimulerende drop er, at livmoderen går i gang med at lave veer. Det som oftest sker er, at man med ve-droppet forsøger at efterligne den naturlige proces, således at veerne starter langsomt op med længere pauser imellem og tager til i interval og styrke.
Nogle gang skal der bare skubbes let til livmoderen, og der på en meget lille dosis syntocinon går i gang med at lave super veer. Man kan tale om, at kroppen sparkes i gang og selv mere eller mindre overtager forløbet. Andre gange skal man helt op på maksimal dosis, før der sker noget som helst. Det varierer meget.
Det sker også, at der slet ikke kommer veer af det ve-stimulerende drop – selvom det har kørt på maksimal dosis i flere timer. Her må der en læge ind over i forhold til at vurdere, hvad næste træk er.
Hos de fleste gør veerne ikke mere ondt med ve-drop end veer uden ve-drop.
Engang imellem sker det, at livmoderen starter op med at lave det, der i jordemoder tale kaldes drop-veer. Der sker i stedet det, at livmoderen med det samme giver sig til at lave korte men hyppige, pinagtige veer. Altså at veerne fra det ene øjeblik til det andet starter op og kommer bam, bam, bam uden rigtige pauser. Flere af de kvinder, hvor fødslen starter med pinagtige drop-veer, vil have brug for epiduralblokade på et tidspunkt i fødselsforløbet.
Ve-drop under fødslen – fremme veer
Ve-drop under fødslen fungerer stort set på samme måde som ved igangsættelse. Det sker dog, at jordemoderen øger antallet af dråber hurtigere. Formålet med at sætte et vestimulerende drop, når der allerede er veer, er som sagt at gøre de veer, der allerede er mere velfungerende, således at det hele kan ende med, at barnet kommer til verden.
Når der sættes ve-drop op, og man allerede har veer, kan det selvfølgelig blive mere smertefuldt, men det kan lige så godt være, at det ikke sker. Mange oplever nemlig, at veerne bare gør det, de skal, og at fødslen begynder at skride frem, hvilket er virkelig opløftende, hvis man har ligget længe og haft ondt, uden at det har ført til det helt store.
Ved hele tiden at skrue op for droppet og så afvente kroppens reaktion på det øgede antal dråber, kan man holde øje med, at alt er, som det skal være – og at der ikke kommer for mange, for lange eller for smertefulde veer.
Det er på ethvert givent tidspunkt muligt at skrue ned eller slukke for ve-droppet.
Risiko ved ve-drop
Den største risiko ved ve-drop er overstimulering – at der kommer for mange eller for lange veer. Det er man primært bange for ford;i
- barnet i livmoderen har brug for pauser mellem veerne for at kunne få ilt nok.
Hvis livmoderen piskes for meget, vil den kunne briste (gå i stykker), hvilket vil være absolut farligt for både mor og barn. Kvinder med tidligere operationer på livmoderen (eksempelvis tidligere kejsersnit) vil være i størst risiko herfor.
Ved længerevarende indgift af syntocinon hæmmes kroppen egen pulsative udskillelse af oxytocin, hvilket kan medvirke til at forsinke både mors og babys parathed til amning efter fødslen – især i kombination med epiduralblokade. Hvis du har fået ve-stimulerende drop under fødslen, er det en god idé at være særligt opmærksom på den første amning og amningen i de allerførste dage.
For at mindske risikoen for overstimulering vil din baby og dine veer blive overvåget med CTG. Her kan man se veernes længde og antallet af veer pr minut. Man vil kunne se din babys hjerteslag og se, hvordan din baby reagerer på veerne. Ud over det vil man, som før omtalt, øge antallet af dråber langsomt, så man hele tiden kan se, hvordan kroppen reagerer på den givne dosis, inden næste dosis gives.
Andre artikler om fødslen
- Læs om at prikke hul på fosterhinderne
- Læs og bliv klogere på veer
- Fødselssmerten, læs om den her
- Læs om sugekop-forløsning
- Hvordan er det at blive syet efter fødslen?
