Søg
Close this search box.

Graviditetsuge – hvor langt er jeg henne i graviditeten?

Graviditetsuge er antallet af uger, du har været gravid, regnet ud fra sidste menstruations første dag.

Hvis du har fået din sidste menstruation, inden du blev gravid en tirsdag, vil du være 1 uge henne tirsdagen efter og 2 uger tirsdagen efter osv. Om tirsdagen 40 uger efter vil du have termin.

Krydser i kalenderen for hver dag der er gået i graviditeten – helt frem til terminsdatoen

Kalender med afsluttede gaviditetsuger

Fordi terminen i dag fastsættes ved scanning, regner man omvendt. Når man har terminsdatoen regner man 40 uger tilbage og finder så den dag, man er i 0+0 – som anses for at være sidste menstruations første dag, uanset om den er det eller ej. Hvis du lægger 14 dage til, finder du det omtrentlige befrugtningstidspunktet, der også er gestationsalderen 0+0.

Gravide regner i påbegyndte uger

Som gravid vil man, når man er 33+x antal dage, sige at man er i 34. uge, fordi man har taget hul på en ny graviditetsuge. Man har altså afsluttet 33 ugers graviditet og er gået ind i den næste graviditetsuge, nemlig uge 34.

Så når du er i 34. graviditetesuge vil din jordemoder sige, at du er i uge 33+ (33 afsluttede uger).

Fagpersoner regner i hele uger

Det kan være en smule forvirrende med graviditetsuger, og det bliver ikke nemmere af, at fagpersoner regner og taler i hele uger + dage.

Som eksempel vil din jordemoder skrive 33+6, som er 33 fulde uger og 6 dage. Altså 34. uge.

Grunden er, at mange retningslinjer og vejledninger gælder fra en bestemt hel uge. Eksempelvis føder man til tiden i uge 37+0 og før tiden hvis man er 36+6. Tidspunktet du føder på kan være afgørende for, om du eksempelvis må føde hjemme eller om din baby skal have early-feeding efter fødslen. Det er derfor vigtigt for fagpersonale at regne i hele uger og ikke påbegyndte uger.

Gå til din graviditetsuge og læs mere

Andre artikler om graviditet

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

to bøger

Vær godt forberedt på din babys ankomst med Babyinstituttets Ammebog, så du har styr på amningen og Nyfødtbogen, så du er klar til babys ankomst. Klik her 

Lad os holde kontakten

error: Content is protected !!