En fødsel er en fysisk proces, hvor din baby af veerne skubbes ud af livmoderen og kommer til verden. For en baby er fødslen overgangen fra at være foster til at blive en baby, der selv skal trække vejret. En baby skal fra da selv indtage sin føde fra brystet, selv fordøje sin føde og selv komme af med sine affaldsstoffer. For de voksne er fødslen overgangen fra at være gravid/vente barn til at blive forældre.
Den faglige lægelige vurdering er, at hvis alt er normalt, er en vaginalt fødsel den mest sikre måde at føde på. Hvis en naturlig fødsel, af forskellige grunde, ikke er mulig, vil du skulle føde ved kejsersnit, der også er meget sikkert i Danmark.
Fødslens faser
Fødslen er opdelt i faser, som du kan danne dig et overblik over her. Ved at følge linkene kan du læse om hver fase;
- Tegn på fødsel
- Latensfasen – begyndende fødsel
- Udvidelsesfasen – aktiv fødsel
- Pressefasen – presseperioden
- Efterbyrden – moderkagen fødes.
- Nyfødt og lige kommet til verden
- På fødestuen efter fødslen
- De første dage efter fødslen
Du kan se de forskellige smertelindringsformer under fødslen ved at følge linket.
Hvordan forløber en fødsel
Der er stor forskel på, hvordan en fødsel forløber, ligesom der er stor forskel på, hvordan fødslen opleves. Nogle fødsler forløber spontant og uden komplikationer, og andre fødsler forløber med indgreb og med komplikationer. Nogle fødsler tager få timer og andre tager flere dage fra den første ve. Ens for alle forløb er, at fødslen er en fysisk kraftpræstation.
Faktorer der spiller en rolle for fødslens forløb:
- Forberedelsen.
- Fysiske forhold – pladsen i bækkenet sammenholdt med barnets størrelse og hovedets placering i bækkenet.
- Moderens håndtering af veerne og vesmerten.
- Om der kan være en fagperson til stede på fødestuen under fødslen.
- Kvaliteten og ikke mindst oplevelsen af den støtte, der gives under fødslen.
- Den støtte kvinden får af sin partner/fødselsledsageren
Hvem er på fødestuen under fødslen
Ud over den fødende og partneren/fødselsledsageren og de andre man måske selv har med til sin fødsel vil der også kunne være andre fagpersoner på stuen.
Der kan være bare én eller to fagpersoner på fødestuen under den aktive fødsel og presseperioden;
- jordemoderen.
- social- og sundhedsassistenten.
- evt. studerende
Jordemoderen vil komme og gå, men blive hos jer, når fødslen spidser til. Assistenten er mest på stuen i forbindelse med barnets ankomst – sidst i presseperioden, når din baby kommer til verden, når moderkagen fødes og indtil du har fået dyne på – er syet efter fødslen. Det kan også være en anden jordemoder, der assisterer.
Der kan foruden ved behov også være;
- en ekstra jordemoder
- en fødselslæge – forvagt
- en fødselslæge – mellemvagt (er ikke på alle hospitaler)
- en fødselslæge – bagvagt
- en narkoselæge (anlægger epiduralbedøvelse ved fødslen)
- en børnelæge
- eventuelt en lægetuderende eller lign.
Hvilke komplikationer kan der være ved en fødsel?
Du kan danne dig et overblik over mulige komplikationer hos mor og barn. Ved at følge linkene kan du læse mere om hver enkelt tilstand.
For moderen er de hyppigste komplikationer;
- Blødning
- Bristning i mellemkødet.
- Psykiske efterreaktioner på fødslen; en slem fødselsoplevelse,efterfødselsreaktion og fødselsdepression
- Komplikationer ved eventuelt epiduralbedøvelse.
For barnet er de hyppigeste komplikationer;
- Behov for “starthjælp” lige efter fødslen.
- Fysiske småskrammer og hovedpine.
- Mangel på ilt – der kun i de værste (sjældne tilfælde) kan føre til hjerneskade.
Det er en stor ting at føde et lille menneske, men heldigvis er der godt styr på det danske sundhedsvæsen og det er derfor ret sikkert at føde i Danmark. Jordemoderen vil holde øje med mor og barn gennem fødselsforløbet og der vil tages de nødvendige forholdsregler for at sikre at alt er som det skal være.
For at holde øje med barnet kan hjertelyden overvåges med CTG og er man i tvivl om tolkningen af den, kan der tages skalp-ph fra barnets hoved, der giver et parameter for iltningen.
