En efterfødselsreaktion er noget nogle nybagte mødre og fædre oplever efter fødslen, når der er en grund til at reagere. Det vil sige, at selve fødslen eller at tiden lige efter fødslen har været en alt for stor eller alt for svær oplevelse. Reaktionen inkluderer for de flestes vedkommende stort set en masse gråd og barselstårer.
Efterfødselsreaktionen kommer efter fødslen, men adskiller sig fra tudeturen ved at være omfattende (går ikke over af en tudetur eller to) og også indgribende i ens selvværdsfølelse.
Årsagen til en efterfødselsreaktion behøver ikke at være selve fødslen, eller noget som er hændt undervejs i fødselsforløbet, selvom det ligger lidt implicit i ordet. Det kan også komme af:
- Problemer med amningen.
- Manglende forståelse og/eller hjælp og vejledning i tiden efter fødslen.
- At man er kommet dårligt fra start som mor/far.
- At ens baby er kommet dårligt fra start.
Hvordan føles en efterfødselsreaktion?
Man kan sige at en efterfødselsreaktion er en naturlig følge af, at man har oplevet noget voldsomt eller meget overvældende, som man reagerer på. Man er måske, som menneske, blevet skubbet ud over sine grænser, og/eller man er måske ikke er blevet “samlet ordentligt op” og hjulpet videre i din nye rolle som forælder.
Vi mennesker reagerer på mange forskellige måder, når vi bliver presset, overvældet, oplever noget voldsomt eller står i en svær situation. Der er dog visse ting der går igen, hvis man har en efterfødselsreaktion.
- En følelse af at være “følelsesmæssigt uligevægtig”.
- Gentagne grådanfald uden helt at vide hvad og hvorfor tårerne bare triller.
- At blive overvældet af angst og usikkerhed omkring håndteringen af babyen.
- Få en følelse af ikke at være god nok.
- Det kan være svært at sove.
Efterfødselsreaktion – af fødslen
Ofte handler det om, at man som nybagt mor eller far har uforløste følelser eller spørgsmål omkring fødslen. Det kan for nogle godt komme til udtryk som vrede, undren og frustration, eller igen som en masse tårer.
De fleste får en anden fødsel, end de forventede, fordi det næsten er umuligt på forhånd at vide, hvordan forløbet bliver. Nogle gange vil oplevelsen være bedre og andre gange værre – og måske også langt værre.
Det, at føde er, uanset forløbet, en ekstrem og grænseoverskridende oplevelse. Måske er du (eller din partner) voldsomt overrasket, måske endda chokeret eller flov over, at have hørt sig selv brøle, da man pressede sin baby ud? Eller måske har det været meget overvældende at opleve sider i sig selv, som man ikke troede eksisterede. Måske følte man sig overladt for meget til sig selv undervejs i fødslen? Det kan også være at din baby havde en hård start; blev født med sugekop, var slap og bleg, havde brug for lidt “starthjælp” af en børnelæge på fødestuen?
Alt sammen oplevelser, der vil være helt normale efter en eller anden form for reaktion.
Efterfødselsreaktion – af den første tid
Det er en kæmpe ting at få en baby – og med en baby kommer også et stort ansvar. Med tidlig hjemsendelse fra hospitalet, før barnet kan tage næring nok til sig, så hviler hele ansvaret på forældrene.
Den første store opgave man står med som forældre er at få amningen til at fungere, hvilket ofte er langt fra så nemt som man kunne tro. Der er rigtig mange kvinder – og nyfødte babyer – der havner i ammeproblemer. Ammeproblemer er voldsomt stressende for både mor (far) og barn. Alle parter er jo udmærket godt klar over hvor vigtig en velfungerende amning er. Presset fra at skulle have det til at lykkes, smerte fra brysterne (der bare for at nævne det skyldes en forkert teknik) og en baby der enten græder eller ikke er til at vække er en svært – og kan i sig selv udløse en efterfødselsreaktion.
En baby, der ikke har det godt, der er for gul, græder meget, trækker sig ind i sig selv og ikke er særlig kontaktbar og andre meget stressende situationer at stå i som nybagte forældre, og især uden mange værktøjer til at ændre eller styre situationen af.
Skal en efterfødselsreaktion behandles?
Både ja og nej.
Der findes ingen medicinsk behandling for en efterfødselsreaktion. Behandlingen består i at få talt om situationen, når det drejer sig om fødslen og oplevelser, der ikke kan ændres på. Det kan være en efterfødselssamtale med den jordemoder, der var til stede ved fødslen. Det kan være med til at give en forklaring på, hvad der skete, hvorfor og hvorfor blev der sagt det og det.
Det er også vigtigt, at I som forældre taler med hinanden om, hvorfor I reagerer som I gør. Udnyt jeres kendskab til hinanden, og fortæl om hver jeres oplevelse, fordi I har helt sikkert ikke den samme beretning at fortælle. Eller måske har I, hvilket også kan være en hjælp. Det at få talt om tingene og sige dem højt, at sætte ord på tankerne og alle de nye og overvældende følelser, er en hjælp. Det at få ens partners beskrivelse og ord kan hjælpe til at sætte det lidt i perspektiv, og måske også til at få indkredset, hvor skoen trykker allermest.
Det giver også god mening at bruge de personer i ens omgangskreds, man er tryg ved, eksempelvis ens mor eller en god veninde. Tal med dem og bed dem lytte.
Tingene kan blive værre end de er…
En efterfødselsreaktion kan udvikle sig til en fødselsdepression. En fødselsdepression er en alvorlig tilstand, der kræver en kompetent, sundhedsfaglig behandling. Det kan være svært at sige helt præcist, hvor længe eller hvor voldsom en efterfødselsreaktion bør vare og være (før det defineres som en fødselsdepression), men hvis du er i tvivl bør du søge hjælp.
