Søg
Close this search box.

Natamning, hvor ofte skal en baby ammes om natten

Få svar på hvor ofte nyfødte bør ammes om natten, hvor længe en baby har brug for natamning og hvad du selv kan gøre for din nattesøvn.

Hvor ofte skal en baby ammes om natten?

Det tager omkring 3 timer for en sovende baby at “bruge” den mængde mælk, der kan være i en fyldt mavesæk. Herefter vil en nyfødt babys mavesæk som udgangspunkt have brug for at blive fyldt op igen, for at din baby kan tage nok på i vægt. Amning med 3-4 timers intervaller er altså i hovedreglen en fysiologisk nødvendighed for en baby.

Fordi brystmælk er mere koncentreret sidst på eftermiddagen og om aftenen, kan din babys mavesæk her indeholde flere kalorier, og din baby vil med flere kalorier i maven måske kunne sove længere end 3 timer først på natten. I princippet har babyer, efter at mælken er løbet til, derfor fysiologisk mulighed for at tage et længere søvnstræk om natten. De lange søvnstræk forudsætter selvfølgelig, at din baby får nok kalorier pr. døgn; at teknikken ved brystet er god og at din baby får både den tynde og den tykke mælk fra brystet. 

For mange babyer opstår de lange søvnstræk først med en velfungerende amning. En større baby vil selvfølgelig kunne det samme – og også fysiologisk kunne sove længere søvnstærk end det.

Et længere søvnstræk om natten

Når din baby er en måned, vil du måske opleve, at det lange interval om natten bliver længere – 4,5,6,7,8 timer. Nogle gange ser man også, at der er 2 længere søvnintervaller om natten, et på 4-6 timer og så et på 4 timer. Det er klart, at det gør en kæmpe forskel som ammende mor, om ens baby vågner hyppigt om natten eller tager bare ét længere søvnstræk.

Når amningen er etableret, og din baby er i trivsel, må din baby tage så lange stræk, som han eller hun kan – så længe han eller hun tager passende på i vægt / følger sin vægtkurve.

Der er dog store individuelle forskelle på, hvor hyppigt babyer ammes om natten uanset alder. Det handler selvfølgelig om amningen. Men da amning jo er meget andet end bare mad, og da babyer i øvrigt vågner af mange andre årsager end sult, så afhænger nattens søvnstræk også af, hvorvidt ens baby har problemer med luft i maven, refluks, uro med mere.

Natamning - amning om natten af baby

Hvilke udfordringer kan amning om natten give?

Vær opmærksom på at et tegn på sult i starten af livet kan være “at sove forbi sine måltider”. Altså ikke at vågne op og spise, så hyppigt, som der er brug for. Det er derfor vigtigt, at din nyfødte baby  “overholder” sine måltider med højst 3 timers interval fra din baby slipper brystet til næste amning starter, så han eller hun ikke risikerer at få for lidt mælk pr. døgn. Det gælder frem til at du kan se, at din baby tager fint på i vægt.

En hyppig situation ved større babyer er, at man får vænnet sin baby til at blive ammet i søvn, hver gang han eller hun skal sove. I så fald vil barnet måske kun kunne falde i søvn igen ved at få bryst. Brystet bliver en forudsætning for at kunne gå ind i søvnen – også selvom barnet måske slet ikke er sulten, og vågnet på grund af noget andet.

Hvad jeg selv kan gøre for min amning & søvn

Babyer fødes ikke med dag-nat rytme, som vi kender den. Det er noget babyer skal lære – og kan få en fornemmelse af allerede i de første leveuger udenfor livmoderen. Indtil din baby er socialiseret ind i døgnrytmen, vil det være lige så naturligt for din baby at være vågen om natten som om dagen.

Der er meget at vinde ved at skabe velfungerende og gode sovevaner, da opslidende sovemønstre og sovevaner er hårde for hele familien.

Ofte er problemstillinger med søvnen komplekse og kræver flere handlinger på samme tid. Men her kommer oplagte tip til, hvordan du kan hjælpe din baby til længere søvnstræk mellem amningerne om natten:

  • Tank din baby godt op med fed mælk i løbet af aftenen.
  • Giv eventuelt din baby et dreammeal.
  • Lav nattestemning om natten – minimalt med lys, minimalt med aktivitet, minimalt med stimulering.
  • Gør det let for dig selv om natten. Hav alt hvad du skal bruge klar.
  • Spring om muligt puslingen over eller gør det på sengekanten.
  • Hold din baby sovende til det er morgen hos jer og undgå vågentid om natten (ud over måltiderne).

Hvis din baby har vågentid/legetid om natten kan dette mønster med fordel brydes før det bliver manifest. Det er ikke meningen eller nødvendigt for at være en god forælder at være en masse oppe om natten – ud over den tid det tager at give mad selvfølgelig. Det samme gælder, hvis din baby “står op” meget tidligt.

Hvis din baby er meget lang tid om at spise eller hvis din baby spiser meget hyppigt om natten, er der noget med amningen, der kan og bør justeres på eller optimeres på.

Hvad vi kan gøre for dig

Babyinstituttet ammevejledning vil være en mulighed, hvis der er noget med amningen, der er årsag til, at jeres nattesøvn ikke er god.

Brystet kan også være blivet et ”must” for at dit barn kan falde i søvn. Det kan være opslidende, hvis brystet bliver afgørende for at kunne få sit barn til at sove. Er I allerede havnet i den situation ville “Søvn i Babysteps” kunne være for jer.

Andre artikler om amning

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

Bogpakke til dig

BOGPAKKE 499

Suttekursus!

Lavet i samarbejde med
FRIGG

error: Content is protected !!