Feberkramper er ikke så almindeligt kendt blandt forældre – faktisk har mange aldrig hørt om det. Ved at kende til det og vide hvordan du forebygger det og hvad du gør i situationen, vil du være bedre rustet end de fleste.
Feberkramper er, at hele barnets krop går i krampe (krampe kendes bedst fra epileptiske anfald) og ser meget ubehageligt ud. Kramperne eller anfaldet kan vare fra få minutter helt op til 20 minutter.
Det sker, hvis temperaturen bliver for høj hos barnet. Feberkramper kan komme hvis temperaturen kommer over 38 grader (hvoraf navnet). De ses især, hvis temperaturen stiger hurtigt og især på den første sygdomsdag. Feberkrampe kan også være første tegn på sygdom.
Hvor hyppigt forekommer feberkramper?
Feberkramper ses (heldigvis) kun hos ca. 3% af alle danske børn i alderen fra 1/2 år til 6 år. De ses aller hyppigst hos børn i alderen 1-3 år, og i familier, der i forvejen har tendens til kramper.
- Har én af forældrene selv haft feberkramper som barn, er risikoen for barnet 10- 20 procent.
- Hvis både en af forældrene og en ældre søskende har haft feberkramper, er risikoen for barnet 30 procent.
Den egentlige årsag til at barnet får kramper kendes ikke, men man formoder, at det skyldes, at børns krampetærskel er lavere, fordi hjernen endnu ikke er helt færdigudviklet.
Hvad sker der, når barnet får feberkramper?
Under feberkramperne mister barnet som det første bevidstheden. Han eller hun bliver stiv i kroppen, kroppen spænder op som en bue med hovedet bagover. Herefter kommer der turevise ryk i både arme og ben. Der kommer øjendrejninger og barnet bliver bleg og måske også blå om munden. Herefter bliver barnet helt slapt, og den normale kulør og bevidstheden vender langsomt tilbage.
Man kan ikke komme i kontakt med barnet, da barnet ikke er ved bevidsthed. Anfaldet kan vare fra få minutter til 15-20 minutter.
Det er frygteligt angstfyldt for forældre at opleve. Man tror, at barnet skal dø, hvilket dog ikke sker. Undersøgelser viser, at kun meget få børn med feberkramper, der efterfølgende får mén af det. Almindelige feberkramper – det vil sige kramper, der varer mindre end 30 minutter, giver ikke eksempelvis hjerneskade, der er det man frygter ved krampe.
Det er kun børn, der har mange, og mere langvarige feberkramper, der vil være i en lille risiko for at få varige men.
Hvad skal du gøre hvis mit barn får feberkramper?
Ved feberkramper skal lægen altid kontaktes.
- Tilkald en ambulance. Har dit barn krampet før, skal du kun ringe 112 ved langvarige krampetilfælde eller flere krampeanfald hurtigt efter hinanden.
Der er ikke så meget, du kan stille op så længe krampen står på. Her er dog nogle enkelte redskaber:
- Fjern eventuelt dyne og løft dit barn fra seng/sofa/gulv, så dit barn bedre afkøles.
- Afklæd dit barn (tøj, ble, sokker mm.)
- Hold dit barn roligt og køl dit barn ned – stil dig ved et åbent vindue/køl eventuelt med våde og kolde klude.
- Hold ikke dit barn fast under kramperne, men støt forsigtigt.
- Hvis dit barn også begynder at kaste op, skal du forsigtigt vende barnet om på siden eller ned ad, så opkasten kan løbe ud af munden.
Første gang et barn får feberkrampe, bør dit barn indlægges. Har barnet har krampet før vil barnet eventuelt ikke skulle indlægges.
Hvis dit barn stadig har kramper, når han eller hun ankommer til hospitalet, vil dit baran få medicin i form af en stikpille, der standser kramperne. På hospitalet får du vejledning i, hvordan du forebygger, at dit barn får et nyt krampeanfald.
Hvor ofte får barnet feberkramper?
Feberkramper ses hos nogle børn, når de får feber, men de får det ikke nødvendigvis hver gang de får feber. Nogle børn får feberkramper en enkelt gang i deres liv og andre flere gange i løbet af barndommen. Kun cirka 4 ud af 10 børn får anfald igen på et senere tidspunkt.
Dit barn vil være i øget risiko for kramper igen;
- Hvis han eller hun var meget lille ved det første krampeanfald (under 15 måneder)
- Hvis krampeanfaldet var langvarigt (over 15 minutter)
- Hvis dit barn havde flere anfald samme døgn
- Hvis første anfald blev løst af relativt lav feber (under 38,5 grader).
Det allervigtigste er at undgå at din babys temperatur bliver for høj.
Vaccinationsprogrammet anbefales stadigt
Børn der har haft feberkrampe anbefales at følge samme vaccinationsprogram som alle andre børn, selvom enkelte vacciner kan give temperaturforhøjelse og dermed risiko for feberkramper.
