Søg
Close this search box.

Arp hos baby

Arp skyldes en overproduktion af fedt og består af afstødte hudceller, der ses i hovedbunden, ofte startende ved hårgrænsen og i øjenbrynene. Arp har en gul-brun farve, som ørevoks og lugter ofte lidt fad.

Hvis arpen ikke forebygges eller fjernes, kan den udvikle sig til en tyk skorpe. Arp der har udviklet sig kan dække hovedbunden, panden og øjenbrynene, som et mere eller mindre tykt gul lag. Arpen går ikke væk af sig selv, heller ikke når din baby er i bad, da arplaget er vandafvisende.

Arp er normalt og ufarlig for en baby, men kan være ubehagelig, da den holder på kropsvarmen og giver kløe i hovedbunden. De fleste mødre synes, at arplaget skal fjernes, fordi barnet ikke ser så appetitlig ud med arp.

Arp i pande og øjenbryn på baby
Arp i pande og øjenbryn.
Arp, halvtykt lag i hovedbunden hos baby.
Halvtykt lag arp i hovedbunden hos baby.

Hvordan undgås arp hos min baby?

Arp forebygges ved at øge blødcirkulationen i hovedbunden. Det kan gøres ved dagligt at massere din babys hovedbund med et håndklæde, en babybørste eller frisere din baby med en tættekam. Vær ikke bange for at røre ved den bløde plet – fontanellen. Den kan sagtens holde til det, da den er dækket af en tyk bindevævshinde.

Hvordan fjernes arp hos min baby?

Hvis arpen fjernes med en negl eller med en kam, vil den sidde så godt fast på hovedbunden, at for mange hudlag vil kradses med af – og din baby vil blive rød og øm efterfølgende.

Hovedreglen for fjernelse af arp er at blødgøre arplaget, så huden ikke følger med, når arpen fjernes. Det kan gøres ved at smøre de arpangrebne områder ind i babyolie og lade olien sidde længe nok til, at arpen er mere opblødt. Hvis olien sidder hele natten (som ofte anbefales) er arpen ofte indtørret igen næste morgen. 2-4 timer er mere passende. Når arpen er løsnet fra huden (kan ikke ses før du starter med at gnubbe), gnubbes arpen af med en blød babytandbørste eller en tættekam.

For at få olien ud af håret, kan det være nødvendigt at bruge babyshampoo (der ellers ikke er nødvendig til babyer). For at olien ikke skyr vandet, smøres hovedbunden ind i babyshampoo, inden der hældes vand i håret. Du kan også tørre olien af hovedbunden og lade resten optages gennem huden – og derved undgå shampoo.

Behandlingen skal ofte gentages flere gange, inden arpen er helt væk. I så fald kan du vente med at vaske hovedbunden med sæbe, til du er helt færdig med at fjerne arpen.

Hvordan fjernes et meget tykt lag arp?

Hvis arplaget er tykt, kan en fed babycreme give bedre resultater. Cremen smøres på områderne med arp, så din baby for nogle timer for hvide streger (måske hen over øjenbrynene) og en hvid “hue” af creme. Lad cremen sidde i 2-4 timer, inden arpen gnubbes af.

Kraftig arpdannelse ses oftere hos børn, der har børneeksem.

Andre artikler om babyer

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din babys udvikling de første 100 dage efter fødslen.  Du får perler af viden om amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!