Din babys kønsorganer vil være færdigudviklede ved fødslen. Det er dog normalt, at de kvindelige kønshormoner (fra moderen) kan påvirke kønsorganerne, så de er lidt hævede i den første tid.
Kønsorganer hos nyfødte piger
Hvis du har en pige født før uge 39 – 40, vil de store kønslæber ofte ikke dække de små kønslæber. Kønslæberne vokser hos de fleste piger nemlig først til, op mod terminen. Kønslæberne vil vokse “færdigt” i de første uger efter fødslen, så de store kønslæber med stor sandsynlighed kommer til at dække de små kønslæber.
Kønslæberne kan være en smule hævede grundet hormonpåvirkningen fra moderen. Der kan også komme slim og blødning fra skeden.
Kønsorganer hos nyfødte drenge
Pungen på drengebørn er ofte enormt stor, idet den har samlet væske til sig i livmoderen. Den kan være på størrelse med en lille blomme ved fødslen, og derfor se helt abnorm ud. Væsken forsvinder altid og pungen tager en normal størrelse i løbet af uger eller måneder.
Tissemanden hos drengebørn kan have forskellig størrelse, og vil vokse i takt med barnet. Hos nogle enkelte drenge er urinrøret afkortet (hypospadi) og får penis til at bøje.
- Læs om hævende brystvorter
- Læs om hypospadi hos nyfødte her =>
Andre artikler om nyfødte
- Viden om hævede brystvorter hos min nyfødte
- Viden om hormonkopper
- Kommunikation og samspil helt fra fødslen
- Hvorfor gives nyfødte K-vitamin ved fødslen?
- Hvad er fysiologisk gulsot hos nyfødte?