Din baby har brug for mad for at kunne overleve, men babyer har i lige så høj grad brug for samhørighed med en eller flere omsorgspersoner. Det har nemlig vist sig, at den nære tilknytning er af lige så stor betydning for din babys trivsel og udvikling, som den fysiske næring. Derfor er din babys vigtigste opgave – ud over at spise – at danne tætte samhørighedsbånd med dig – sine forældre.
Født med evnen til at danne samhørighedsbånd
Det er centralt for mennesker livet igennem at indgå i samhørighedsrelationer med andre mennesker. En baby kan allerede fra fødslen indgå i et tæt reguleret samspil med sine omsorgspersoner. Når vi indgår i samspil med hinanden, forsøger vi ubevidst at synkronisere os med hinanden via nervesystemet. Spædbørn er født med denne evne.
Susan Hart beskriver det således i sin bog om hjernens udvikling:
“Hvis en person trækker de samme ansigtsmuskler sammen som en anden person, fornemmer vedkommende den samme følelse som den anden person. Når en mor f.eks. ser sit triste barn, vil hun pr. refleks rynke panden, vende hovedet og for et øjeblik føle sig trist sammen med barnet. Hun vil således ikke imitere barnet fuldstændigt. Hun forbinder sig med barnet, hvilket hjælper hende med at forstå sit barn, hvilket danner grundlaget for empatisk afstemning.” Susan Hart, Den følsomme hjerne side 104
Samhørighedsrelationen mellem forældre-barn består i, at I synkroniserer med hinanden; du synkroniserer med din baby og din baby synkroniserer med dig. Gennem dette samspil vil din baby udvikle sine første samhørighedsbånd. Disse ved man bliver en slags prototype for alle fremtidige interaktioner og relationer.
Samhørighedsbånd og synkronicitet forudsætter, at forældrene giver deres baby opmærksomhed, og at de er følelsesmæssigt tilgængelige. Samt at barnet oplever en vis grad af fysisk, følelsesmæssig og mental tilpashed, der muliggør dannelsen af samhørighedsbånd.
Manglende følelsesmæssig adgang til omsorgspersonen
Hvis et barn ikke oplever samhørighed med en stabil omsorgsperson, eller at samhørighedsoplevelsen er svingende (ved psykisk uligevægt, fødselsdepression og efterfødselsreaktion), vil barnet blive påvirket. Det kan være barnets almene trivsel, søvn, udvikling og glæde, der påvirkes og forstyrres.
Især må man i dag have opmærksomhed på hvordan man er med sin telefon og computer. Det man ser fra studier af børn er at kontakten ændrer sig, når forældrene ikke er kontaktbare, hvilket man ikke er når man er opslugt eller fanget af sin telefon.
Hvis barnet i relationen/situationen ikke er i stand til at skabe synkronicitet mellem sig selv og omsorgspersonen (fravær af samhørighed), vil han eller hun blive ulykkelig og føle sig alene. Barnet kan reagere med gråd, forvirring eller utryghed. Hvis det er mere konsekvent kan barnet “gå ind i sig selv” og trække sig fra relationen, hvilket selvsagt ikke er sundt.
Andre artikler om babyer
- Hvorfor kvaliteten af en babys vågne tid er vigtig
- Viden om bussemænd hos baby og hvordan de fjernes
- En babys udviklingspotentiale er enormt
- Viden om forstoppelse hos babyer
- Hvor meget skal en baby tage på i vægt om ugen?
