Melatonin er et hormon, der fortæller os, at det er mørkt og at vi snart skal sove. Det udløses om aftenen, når mørket falder på, hvorfor det også bliver kaldt for “mørkets hormon”. Kort efter mørkets frembrud begynder melatonin at frigives fra koglekirtlen, der er et område allerbagerst i hjernen.
Hvordan virker melatonin
Melatonin fungerer som en kraftig megafon, der råber besked til hjernen og kroppen om, at “det er mørkt”. Som et varsel om, at vi skal gøre os klar til at sove. På den måde hjælper det til at regulere tidspunktet for, hvornår søvnen skal starte ved at fortælle hele organismen, at nu er det mørkt. Med andre ord “nu bliver det snart nat, nu er det sovetid for dig dit dagsdyr”.
I forhold til at sove, og hvordan søvnen som sådan fremkaldes, så har melatonin kun en minimal indflydelse herpå. Hormonet fortæller altså alene at “nu bliver det mørkt/nat”, men er ikke en medvirkende faktor som sådan til søvnen.
Melatoninen har altså ikke noget med søvnen at gøre, hvad mange tror. Det er andre områder og processer i hjernen, der aktivt fremkalder søvnen.
Melatonin under søvnen
Den typiske melatonin udskillelse starter nogle få timer efter tusmørke. Derefter stiger den hurtigt og topper omkring kl 4, når det begynder at blive lyst, hvorefter den falder frem mod daggry, hvor vi vågner op. Når det bliver lyst i rummet, hvad øjet sagtens kan registrere gennem lukkede øjenlåg, lukker koglekirtlen ned for sin melatoninproduktion og udskillelse.
Omkring formiddagen kan hormonet ikke længere spores i kroppen.
For at det hele kan gentages, når det igen begynder at blive mørkt og det igen sætter gang i melatoninproduktionen i koglekirtlen.
Det moderne samfund skaber problemer for melatonin udskillelsen
Det elektriske lys skaber problemer for melatonin-udskillelsen. Før i tiden, altså før det elektriske lys, tilpassede vi mennesker os langt mere døgnets rytme. Vi stod op, når det blev lyst og var aktive. Om aftenen sad vi i mørket eller ved bålet og kroppen gearede helt automatisk ned og melatonin produktionen gik i gang. Kernetemperaturen faldt, og når bålet gik ud, gik man i seng for at holde varmen. For så igen at stå op med solen.
Man sov formodentlig længere om vinteren end om sommeren, hvis der ikke var opgaver at stå op til. Kroppen fik lov til at mærke at mærke ændringer i døgnet og årstidernes skifte.
Sådan er det ikke i dag.
Fysisk aktivitet, lyde, lys og indtryk reduceres i langt mindre grad om aftenen i det moderne samfund. Vi går fra aftentræning eller spændingsfilm, hvor adrenalinen pumper i blodet, til at hoppe i seng og skulle sove. Derudover drikker mange af os en håbløs masse kaffe, cola og andre drikke med koffein, hvilket også påvirker søvnen. Alt i alt gør det, at rigtig mange både voksne og børn har svært ved at falde i søvn og få søvn nok – og mange har også decideret søvnproblemer.
Hvad jeg selv kan gøre for min og min babys søvn
Ved at tænke på, at melatonin frigives når det bliver mørkt, og hæmmes af lys (hvidt/blåt lys), giver man søvnen bedre vilkår. Det hjælper søvnen bedre på vej ved helt at undgå hvidt/blåt lys op til sengetid. Det gælder også LED lys og lys fra skærme; computer, iPad og telefonen.
Undgå også det blå lys om natten hvor din baby sover og inde i soveværelset, da det vil få melatoninproduktionen til ikke at gå i gang eller at stoppe. Du kan købe en lampe, der kan lyse med rødt lys. Lampen vil kunne skabe hyggeligt lys om aftenen og hjælpe melatoninen på vej. Det røde lys har nemlig ikke den samme negative effekt på melatoninen, som det blå lys har.
- Du kan finde en lampe der kan lyse rødt her ⇒
- Du kan se vores udvalgte udstyr til babys sovetid her ⇒
Og
