Søvn i fostertilstanden. Læs om fosteret søvn inde i livmoderen ⇒

Før man bliver født, inde i livmoderen, tilbringer et menneskebarn næsten al sin tid i en slumrende søvnlignende tilstand. Størstedelen af de neurale “tandhjul” og “kontakter”, der skal til for at frembringe søvnen; den dybe søvn (NREM søvn) og drømmesøvnen (REM-søvnen) vil allerede omkring 23. graviditetsuge være skabt. Barnets søvn vil fra det tidspunkt indeholde en rodet blanding af søvn. 12 timer af noget der ikke klart kan betegnes som hverken dyb søvn eller drømmesøvn, men heller ikke som at være rigtig vågen. Samt 6 timers dyb søvn og 6 timers drømmesøvn.

Det er først i det sidste trimester, at der opstår glimt af egentlig vågenhed. Op til termin vil et foster i livmoderen kun være “rigtig” vågen omkring 2-3 timer i døgnet.

Væsentlig mere drømmesøvn op til termin

I det sidste trimester stiger mængden af drømmesøvn / REM-søvn væsentligt, formentlig svarende til at sanserne er bedre udviklede og barnet får stimuli ind den vej.

I de sidste to uger af graviditeten vil REM-søvnen udgøre 9 timer i døgnet og den sidste uge før fødslen 12 timer af døgnet, hvilket er det absolutte maksimum for hele livet.

Drømmesøvnen fremmer hjerneudviklingen

I løbet af hvor REM-søvnen starter, starter der også en detaljeret udformning af hjernen og dens enkelte dele i hurtigt tempo. Man ved at REM søvnen er afgørende for at fremme modningen af hjernen – faktisk mener man at REM søvnen fungerer som et elektrisk vækstmedie for hjernen. De flimrende udbrud af elektrisk aktivitet under REM-søvnen stimulerer den frodige vækst i de neurale forbindelser i hjernen og forsyner hjernen med synapsknopper. Denne udvikling beriger hjernen med en masse hjernemæssige forbindelser, der involverer dannelse af millioner af synapser (koblinger) mellem nervecellerne.

Også efter fødslen er REM-søvnen dominerende, hvilket ikke er så underligt, da den endelige “hjerneopbygning” foregår i den helt tidlige barndom.

Man ved, at hvis REM søvnen bliver forhindret tidligt i livet, vil det indstille eller sætte byggearbejdet i hjernen mere eller mindre i stå, og være svært at indhente igen. Man har hos nyfødte dyr endda set, at nedsættelse af mængden af REM-søvn hæmmer og skaber forstyrrelser i hjernens udvikling med deraf følgende social abnorm adfærd senere som voksne. Hvilke langtidsvirkninger for lidt REM-søvn og REM-søvnforstyrrelser hos fostre og nyfødte har, har man endnu ikke overblik over.

Du kan også;