Sove, hvorfor skal vi mennesker egentlig sove. Læs om søvn her.

Søvn er vigtigt for vores følelsesliv og for, at vi kan fungere – og så gør den et utal af andre gode ting for os. Søvn kalibrerer vores følelser og gør os bedre i stand til at navigere igennem en almindelig hverdag med sociale og psykologiske udfordringer. Adskillige af kroppens og hjernens funktioner genopbygges under søvnen og er afhængige af den. En anden vigtig årsag til at sove er, at hjernen har brug for at lukke af for ydre påvirkninger og bearbejde og lagre den viden, vi fik, mens vi var vågne. Søvn gør os desuden bedre i stand til at koncentrere os, at huske og forstå ting, drage logiske slutninger og være kreative. Søvn holder os mentalt sunde. Under søvnen genopbygges kroppens væv og organer.

Søvn påvirker, hvordan vi har det og vores energiniveau

Søvn har afgørende indflydelse på vores humør og energiniveau. Vi er mere glade, når vi er udhvilede, langt mere tålmodige, forstående, overbærende, energiske, kreative, produktive mm. Hvorimod mangel på søvn gør, at vi mister overblikket og bliver sure, irritable, nærtagende, energiforladte eller ligefrem triste og depressive.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende for din baby eller dit barn. God søvn og nok af den gør en baby glad og giver lyst til livet. Mangel på søvn giver humørsvingninger – højt når der sker noget (barnet ”glemmer” trætheden for en stund trætheden) og lavt, når trætheden pludselig manifesterer sig, og det hele bliver for meget eller for uoverskueligt. Børn (og voksne) bliver irritable, mere sensible, hurtigere og lettere overstimulerede og græder mere og også over små ting, når de mangler søvn. De bliver alt i alt en helt anderledes udgave af dem selv, når de er trætte.

Søvn giver hjernen en pause for sanseindtryk

Under søvnen holder man op med at registrere sine omgivelser. Man er ikke længere bevidst om det, der omgiver en – i hvert fald ikke direkte. Til trods for at ens ører faktisk stadig hører, og ens øjne, selvom de er lukkede, registrerer stadig lys, næsen lugter, tungen smager og huden føler. Alle ens sanseorganer fodrer stadig hjernes sansecenter, men de lukkes ikke ind i hjernens modtagelsescenter under søvnen.

Thalamus er hjernens sanseindgang og bestemmer i vores vågne tilstand, hvilke sansesignaler der lukkes ind, og hvilke der ikke gør. De sansesignaler der lukkes ind sendes op til hjernebarken øverst i hjernen, hvor de bliver til bevidste indtryk. Under søvnen blokeres signalerne fra sanserne af en “sansebarrikade” i Thalamus. Ved at “porten lukkes” under søvnen, er man er ikke længere bevidst om den række af informationer, man (stadig) modtager fra sanserne – og hjernen får “ro”.

Når at hjernen holder søvnen har ro, lagres og flyttes den information, der er kommet ind i løbet af vågentiden fra korttidslageret (da et USB stik, der har en begrænset kapacitet) til den egentlige hukommelse (harddisken).

Søvn giver bedre vækst

Under den dybe søvn udskiller kroppen væksthormoner, der gør, at ens barn vokser. Desuden ligger babyer og lagrer fedtdepoter af den mad, der er til rådighed i mavesækken under søvnen.

Babyer der sover for lidt (er i søvnmangel) kan hæmmes i deres vækst. Babyer der er meget vågne og græder meget i deres vågne tid kan have svært ved at tage nok på i vægt (se og print vægtkurve for babyer her). Træthed kan også gøre det at spise uoverskueligt, så ens baby spiser for lidt (bryst & flaske) eller kun den tynde mælk (med lavt kalorieindhold) ved brystet. Små måltider vil give korte og eventuelt urolige lure. Træthed giver også manglende appetit og dårlig fordøjelse.

Det er sjældent, at længdevæksten påvirkes, selvom det teoretisk set er muligt.

Søvn giver fysisk styrke og udholdenhed

Fysisk styrke og udholdenhed er super vigtige elementer i den motoriske udvikling – og den motoriske udvikling er vigtig for den senere skoleudvikling. Ved mangel på søvn kan kroppen blive slatten (træt), og barnet vil måske ikke så godt orke nye udfordringer eller mere krævende fysiske præstationer – som at ligge på maven, vende sig fra mave til ryg, kravle, stå, gå langt med mere.

Ved mangel på søvn bliver kroppen i stedet for træt og slap mere stiv og aktiv. Barnet synes måske hele tiden, at der skal ske noget (for at holde sig i gang) uden at have roen, koncentrationen og fordybelsen. Begge dele er dårlige.

Søvn genopbygger og reparerer kroppen

Søvn giver din babys krop og hjerne hvile og mulighed for at genopbygge sig. Under søvnen – især i den dybe søvn – genopbygger kroppen sig. Her genopbygges eksempelvis celler, væv og organer.

Søvn er også afgørende for, at kredsløbet har det godt. Søvn sænker blodtrykket og holder vores hjerte i god form.

Søvn genopretter desuden kroppens stofskifte ved at finjustere balancen mellem insulin og det sukker, der cirkulerer rundt i blodet (meget sukker i blodet er ikke godt). Søvn regulerer vores appetit og hjælper os med at styre vores kropsvægt ved at vælge sunde fødevarer (frem for mere sukkerholdige fødevare)

Rigelig søvn vedligeholder derudover et rigt mikrobiom i tarmene, hvilket, man ved, er vigtigt for blandt andet fordøjelsen og en masse andre processer i kroppen. Det er også vigtigt for, hvordan vi har det.

Søvn forebygger sygdom

En anden ting, der påvirkes af for lidt søvn, er vores immunforsvar. Immunforsvaret er det, der beskytter os mod sygdomme ved at bekæmpe skadelige bakterier og virusser vores krop kommer i kontakt med. Med et “træt” immunforsvar er man i større risiko for at blive syg.

Søvn styrker altså dit barns immunforsvar, hjælper med at bekæmpe dårligdomme, forhindrer infektioner og afværger alle mulige former for sygdom – søvn holder dit barn sund og rask.

Søvn afgifter og afstresser kroppen og hjernen

De naturlige stresshormoner vaskes ud af kroppen under søvnen. For lidt søvn eller mangel på søvn, vil hindre at det sker, hvorved stresshormonerne ophobes i kroppen.

En afstresset krop vil have ro, musklerne vil kunne være afslappede (have en lav tonus) og bøjelige, og dit barn vil kunne smyge sig ind til din krop. Et højt adrenalinspejl (store ophobninger af stresshormoner) vil give dit barn en rastløs energi og musklerne en høj tonus – være mere stive.

En høj ophobning af stresshormoner i kroppen vil også gøre dit barn god til at være vågen (uden at virke så træt som han eller hun burde være). Samt problemer med at falde i søvn og problemer med at blive i søvnen, hvilket vil give en yderligere ophobning af stresshormoner i kroppen – altså skabe en selvforstærkende negativ spiral.

Undersøgelser viser, at mangel på søvn kan give ADHD karaktertræk.

Søvn er afgørende for indlæringen

Søvn er vigtig for dit barns koncentrationsevne, indlæring, hukommelse og evne til at tænke. Undersøgelser viser, at når mennesker lærer noget, vil vi efter en god søvn være bedre til det, vi lærte, end vi var før søvnen. Vi lærer altså, når vi sover. Det skyldes, at de områder, der har været involveret i indlæringen, arbejder videre for os under den efterfølgende søvn. Undersøgelser viser omvendt også, at hvis vi lærer noget, og den efterfølgende søvn er forstyrret eller dårlig, vil den lærdom, vi fik før søvnen, være dramatisk forringet.

Børn har en masse at lære i deres vågne tid. De har en masse information fra de vågne timer, der skal lagres i hjernen på de rette hylder for, at den bliver brugbar. De har derfor ekstra brug for søvn og ekstra brug for god søvn. Det er foruden påvist, at de områder af hjernen, der hos babyer er aktive under drømmesøvnen, er afgørende for udviklingen af hukommelse og intelligens. Børn bliver med andre ord klogere og mere intelligente af at sove.

Søvn er vigtig, men kommer ikke altid let til en baby

Med den viden vi har i dag, er der ingen tvivl om, at søvn er utrolig vigtig, og at god søvn er en gave at kunne give sit barn med sig i livet. Desværre er det sådan, at rigtig mange børn har svært ved at sove og få nok søvn.

God søvn er ofte ikke noget, der bare er – og nogle børn har det virkelig svært med søvnen. Forældre (også dem med fantastiske forældreevner) kan derfor sagtens få et barn, der er udfordret på søvnen.

Måske er søvnen gået i hårdknude, eller du bare savner en vej til, hvordan du i praksis kommer i mål med lurene om dagen, aftenputningen og nattesøvnen.