Søg
Close this search box.

Indlæring & søvn

Søvn er vigtig for mange aspekter af indlæring og udvikling, fordi søvnen påvirker vores koncentrationsevne, indlæringsevne, hukommelse og evne til at tænke. Indlæring og søvn hænger med andre ord nært sammen.

Så længe vi er vågne, er hjernen konstant i gang med at indfange ny information. Det kan være bevidst eller ubevidst. Alle de data vi får via vores sanser kommer ind i hjernen, hvor de lagres i et “midlertidigt informationslager”. Det midlertidige informationslager svarer til et USB stik. Den del af hjernen, hvor vi modtager informationer, har en begrænset lagerkapacitet. Jo mindre hjernen er, jo mindre er USB stikket og jo hurtigere fyldes det op. Hvorfor man har brug for søvn mere ofte, når man er lille.

Indlæring baby og søvn

Efter et tidsrum med input har hjernen brug for pause

Under søvnen flyttes de indkomne data fra det midlertidige informationslager (hippocampus) til hjernebarken. Under søvnen overføres den data der er på USB stikket, altså til hvad man kan kalde harddisken. Den viden, der allerede er indfanget, gemmes. Men lige så vigtigt, så skabes der ny plads på det “midlertidige informationslager”, det vil sige, plads til ny information.

Denne flytning gentager sig ved hver eneste søvn – og hvert eneste døgn.

Med frigørelse af lagerplads, er der plads på det midlertidige informationslager gør, at der bliver plads til nye input, samtidig med at barnet opbygger en større og større database af viden og erindringer (på sin harddisk). Man kan derfor sige “at glemme er den pris vi betaler for at huske”.

Børn har en masse de skal lære i deres vågne tid, og har derfor også en masse data/information, der skal lagres i hjernen (i hjernebarken/harddisken) under søvnen, for at blive til brugbar viden.

Vi lærer (videre) mens vi sover

Undersøgelser har vist, at når mennesker lærer noget, vågner efter god søvn er vi bedre til det vi lærte, end før søvnen. Man lærer altså, når man sover. Det skyldes, at de områder der har været involveret i læringen arbejder videre under den efterfølgende søvn, forudsat at man sover efter indlæringen.

Omvendt ved man også, at hvis man lærer noget og den efterfølgende søvn er forstyrret eller ødelagt, vil den lærdom man fik før søvnen være drastisk forringet. Og det samme gælder i endnu større målestok, hvis man slet ikke sover.

For lidt søvn påvirker indlæringen

Mangel på søvn vil som det første gå ud over evnen til at kunne koncentrere sig, hvilket er en vigtig del af indlæringen. Overskrides den mængde data barnet kan rumme (eksempelvis fordi der går for længe fra søvn til søvn), vil der i bedste fald ske det, at der ikke kan tilføjes mere data og information. Hjernens “midlertidige informationslager” er fyldt op. I værste fald vil der ske det, at de allerede indkomne informationer må vige pladsen for det næste. Hvilket betyder populært sagt, vil sige at det overskrives eller slettes (før det er lagret som gemt viden).

Dertil kan det føre til overload i hjernen, der vil øge stresshormonerne og gøre barnet speedet og vanskeliggøre søvnen. Mindre søvn vil igen have en negativ indvirkning på stresshormonerne, idet søvn er med til at “nulstille” kroppen (vaske stresshormonerne ud). Ligesom det vil påvirke evnen til at tilegne sig viden i den næste vågne periode, fordi barnet vil være træt og hjernen ikke rigtig har lagringsplads til det nye.

Børn, der mangler søvn, lærer ikke så godt og lagrer heller ikke så godt de informationer de har fået, som når de er udhvilede. God søvn er desuden vigtig for overskuddet og lysten til at lære. Omvendt vil mangel på søvn påvirke interessen for “nyt” og lysten og glæden ved at lære nyt vil falde drastisk.

Børn bliver ikke bare bedre fungerende, men også klogere af at sove – og sove nok.

Hvad du selv kan gøre for din babys søvn og indlæring

Helt overordnet set gælder det om at din baby får nok søvn pr. døgn for at indlæringen har de bedste betingelser. Ud over det, gælder det om at den søvn din baby får i løbet af dagtiden er fordelt jævnt ud over dagen, så din baby får stimuli ind i hjernen (der lagres i USB stikket) og efterfølgende får søvn, så den læring din baby har fået i vågentiden flyttes over på harddisken (langtidslagret = hukommelsen). Det giver derfor god mening at se på din babys døgnrytme. Hvilket er noget, vi har fokus på ved Søvn i Babysteps.

I forhold til lurene om dagen er det vigtigt at de er af en vis varighed. Korte lure på én søvncyklus (45 minutter og derunder) vil ofte ikke være nok restitution for en baby og ikke kunne flytte alt data fra USB stikket til harddisken. For korte lure vil gøre at den lærdom din baby har fået ikke vil kunne overflyttes optimalt og måske også til dels vil gå tabt. Du vil sikkert også opleve, at din baby ikke er særlig frisk efter en for kort lur – eller meget hurtigt efter at være vågnet, bliver træt igen.

Ønsker du hjælp til din baby søvn, er du velkommen på vores Søvn i Babysteps forløb.

Du kan også;

Andre artikler om søvn

Sovekursus

SØVN I BABYSTEPS

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

[activecampaign]

 

error: Content is protected !!