Søvn og stress og nervesystemet er nøje forbundet. Læs her ⇒

For den der kan sove, er søvn en selvfølge, som vi ikke sætter pris på i det omfang, der er den værdig. Først når vi ikke får den søvn, vi har brug for, mærker vi, hvor vigtig søvnen er. Vi kender alle konsekvenserne af for lidt søvn – vi er simpelthen ikke den bedste udgave eller side af os selv. Søvn og stress er nøje forbundet. Ligesom at søvnen, når man er fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt stresset, påvirkes negativt, så det bliver sværere at sove. På den måde skaber stress let en negativ nedadgående spiral, hvor stress giver mangel på søvn og mangel på søvn øger den stress, der er. Du kan her læse om de måder, stress og søvn er forbundet.

Søvn og nervesystemet

Under søvnen – især under den dybe søvn – udsender hjernen et beroligende signal blandet andet til det sympatiske nervesystem, om at holde sig i ro. Det sympatiske nervesystem er det der står for kamp og flugt. Den dybe søvn forhindrer på den måde nervesystemet i at “køre op”. Deaktivering af “kamp og flugt” sker altså natten igennem, i alt den tid vi befinder os i den dybe søvn.

Når vi lander på de tidligere morgentimer, har kroppen fået stort set alt den dybe søvn, der hører den nat til – og skifter derefter til mere let søvn og drømmesøvn – med alle de vigtige søvnspindler. I de tidlige morgentimer forsvinder den beroligende taktstok, der forhindrer nervesystemet i at “køre op”, hvilket kan gøre det mere svært at blive i søvnen, især for den der i forvejen (inden søvnen) er fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt “oppe at køre”.

For lidt søvn & nervesystemet

En bivirkning ved utilstrækkelig søvn er et overaktivt sympatisk nervesystem (kamp- og flugtsystemet). I den tid hvor tilstanden af søvnmangel findes, og i nogen tid derefter, vil kroppen være låst fast i en “kæmp-eller-flugt” tilstand. Med en øget mængde stresshormoner; kortisol, adrenalin og noradrenalin. Stresshormoner, der vil gøre det sværere at sove.

Stresshormonerne vil også føre til et øget stofskifte, der vil fører til en højere kernetemperatur, der ofte også vil gøre det sværere at sove.

Den belastning, der følger af vedvarende aktivt sympatisk nervesystem, vil komme til udtryk i alle mulige former, herunder desværre også helbredsproblemer, langsomt hen over tid. Hvorfor langvarig stress er dårligt

Opvågningscentret vil være mere aktivt

En anden bivirkning ved stress er, at opvågningscenteret vil være mere aktivt.

Den øget mængde stresshormoner i kroppen vil gøre, at barnet er mere på, “klar til at flygte eller kæmpe”. Det vil gøre søvnen mere let. Man vil være mindre tungt sovende for at kunne “være klar”. Det dur jo ikke at være helt søvndrukken, hvis man pludselig skal vågne op og “kæmpe mod fjenden eller flygte”.

Søvn afgifter og afstresser din baby

En ikke stresset krop vil have ro over sig, musklerne vil kunne være helt afslappede (lav tonus) og bøjelige, og hvis det gælder en baby, vil han eller hun kunne smyge sig ind til din krop (modeling). Et højt adrenalinspejl (store ophobninger af stresshormoner) vil give din baby en rastløs energi og musklerne vil have en høj tonus – være mere stive.

Hos babyer ser man ofte at de sover (alt) for lidt, og er meget “på”. Det hele kan køre på dem (de er ofte gode til stå, men ikke gode til at bøje, eksempelvis at få tæerne i munden eller kravle).

Undersøgelser viser, at mangel på søvn kan give ADHD eller give ADHD karaktertræk – og formentlig også omvendt, at ADHD kan give problemer med at få nok søvn.

Børn, der sover for lidt, får et højt indhold af stresshormoner i kroppen, hvilket paradoksalt nok gør det sværere for barnet at falde i søvn og blive i søvnen. Udefra vil det ofte ligne et barn, der ikke er træt eller har ikke brug for at sove mere. Men rent faktisk er det et barn, der “kører på stresshormoner”. Stresshormonerne gør, at man ikke selv oplever at være træt eller virker træt (men mere er speedet) – det gælder også for børn.

Hvad du selv kan gøre for dit barns søvn

Tænker du, at dit barn sover for lidt, men at dit barn ligesom ikke virker så træt som han eller hun burde være, ved du nu at det kan være stresshormonerne, der slører din babys tegn på træthed og oplevelse af træthed – og dermed dit barns reelle behov for søvn. I så fald har dit barn brug for hjælp til at sove mere – selvom dit barn måske ikke selv oplever et større behov for søvn.

Ønsker du hjælp til søvnen er Søvn i Babysteps for dig – og din baby.