Med modermælksindustriens opblomstring i 70´erne faldt ammefrekvenserne drastisk. På baggrund af de faldende ammefrekvenser etablerede man derfor i 1985 i USA “International Board of Lactation Consultant Examiners” forkortet IBLCE. Formålet var at fremme amning og at opgradere fagpersonalets viden om amning.
IBLCE´s mission er: “To establishes the highest standards in lactation and breastfeeding care worldwide and certifies individuals who meet these standards” www.iblce.org
Det gjorde at man i 1985 kunne certificere de første ammevejledere med titlen IBCLC (International Board Certified Lactation Consultant). IBCLC er den eneste internationalt anerkendte titel indenfor ammevejledning. Siden da er certificeringen blevet tilgængelig i 94 lande. Der findes i dag omkring 30.000 internationalt certificerede ammekonsulenter (IBCLC ammekonsulenter), hvoraf omkring de 300 er danske.
Hvilken baggrund har en IBCLC-certificeret ammekonsulent?
For at kunne gå op til eksamen og blive IBCLC ammekonsulent skal man have stor klinisk erfaring, hvilket vil sige minimum 1000 timers vejledning indenfor amning i løbet af de sidste 5 år. Der ud over skal man have mindst 90 timer teoretisk uddannelse indenfor amning, der skal “godkendes” som værende relevant.
Herefter kan man gå til IBLCE-eksamen, som man skal bestå for at få certificeringen. Certificeringen er gældende i 5 år og skal herefter generhverves.
I Danmark etablerede man i 2011 Kompetencecenter for Amning og Human Laktation, der er placeret i Komiteen for Sundhedsoplysning. Kompetencecentret udbyder hvert år en 90 times uddannelse (der strækker sig over et år), den er er godkendt til at kunne forberede sundhedspersonale (forudsat at de også har minimums 1000 timers vejledning) til at gå op til IBLCE-eksamenen og blive IBCLC ammekonsulenter. De 90 timers undervisning kan også erhverves på andre måder.
Andre artikler om amning
- Podning af brystvorten & amning
- Hypoplastiske bryster, læs hvad det er
- White spot på brystvorten, og hvad du gør
- Byld i brystet, læs om det her ⇒
- Hvordan epidural under fødslen kan påvirke amningen.