Der er mange, der oplever at have ondt i den nederste del af lænden, ondt i lænden eller ondt i ryggen på et eller andet tidspunkt i deres graviditet. Eller gennem længere tid.
Ondt i ryggen kan skyldes flere forskellige ting,
- Det kan skyldes at bækkenet bliver mere mobilt, fordi bruskskiverne og ligamenterne i bækkenet blødgøres af graviditetens hormoner. Det kan give smerter fortil ved kønsbenet og i den nederste del af længden.
- Det kan komme af den ændrede kropsholdning. Balancen ændrer sig efterhånden som maven og barnet i livmoderen vokser. Ofte har gravide eksempelvis en anderledes gang, end når de ikke er gravide.
- Det kan komme af vægten fra barn, livmoder og moderkagen.
Ondt i lænden
Når livmoderen og barnet vokser, ændres kroppens tyngdepunkt, og den gravide vil svaje mere i lænden. Dette svaj kan give smerter i lænden.
Ondt i lænden men kun i den ene side
Graviditetshormonerne påvirker leddene omkring bækkenet, så leddene og bækkenet bliver mere eftergivelige. Smerte i den ene side i den nederste del af ryggen er smerte i bækkenets ene sacroiliacaled. Den type smerte har det med at opstå pludseligt, og kan komme på alle tidspunkter i graviditeten.
Forløbet er ofte mildt, på den måde at det har en moderat smerteintensitet.
Ondt i den nederste del af lænden
Man kan have ondt i lænden fra at begge led er blevet overbelastede – formentlig på grund af den øgede mobilitet i leddene i graviditeten. Man ondt i lænden kan også komme af løse led.
Har man ondt og smerter både ved kønsbenet og i den nederste del af lænden (i begge sider), kan det dreje sig om en begyndende bækkenløsning eller en bækkenløsning.
- Et graviditetsbælte kan være en hjælp, der giver støtte til dit bækken ⇒
Ondt i lænden, hvad kan man selv gøre
Det er vigtigt at vide, hvad problemet er for at kunne gøre det rette. Er problemet overbelastning / en forstuvning, er aflastning løsningen, og er det låsning vil det være mobilisering.
Aflastning – Smerter er et signal fra bækkenet om, at det er overbelastet, og derfor skal man undgå at det gør ondt. Smerterne kan ofte lindres af at bevæge sig lidt (og undgå statisk arbejde) og eventuelt også stabiliserende træning.
Omvendt er det en rigtig god ting at lave nogle øvelser, der styrker musklerne i lænden. På Babyinstituttet har vi god erfaring med at lindre lændesmerter med rebozo-massage.
Derudover er gravidyoga fantastisk til at udstrække og blødgøre din krop og lindre smerter i ryg og lænd. Du kan læse mere om Baby Instituttets gravidyoga-forløb herunder.
Andre artikler om graviditet
- Bliv klogere på pukkeveer
- Maveøvelser, når man er gravid. Hvad må man?
- Cola og graviditet, er der noget man skal tænker der?
- Vand i kroppen, en hyppig graviditetsgene