Fingerfeeding er en måde at give ekstra mad på, så man undgår at give sutteflaske, da det at give sutteflaske generelt forstyrrer amningen. Ved fingerfeeding svøber barnet omkring fingeren, mens der samtidig gives ekstra mad enten gennem en plastikslange eller på en sprøjte.
Ved fingermadning med lact-aid system i den anden ende af slangen suger barnet mælk op at en beholder med mælk. Det er fingerfeeding med en sonde/tynd plastikslange, der går ned i en beholder med mælk. SNS systemet fra Medela kan også bruges til fingermadning.
Fingermadning hvor barnet svøber om fingeren, mens der samtidig suppleres med mælk på en 20 ml sprøjte. Mælken stemples ud samtidig med at barnet svøber og sutter.
Fingermadning vil man ofte bruges hvis man har brug for at supplere amningen med noget ekstra mad i starten (af de samme grunde som at give mælk på kop). Alternativt til fingerfeeding er kopmadning og SNS ammesystem (sættes på brystet) – og sutteflaske (ved ønske om at amme vil Calma sutteflasken være det bedste valgt).
Fordele ved fingerfeeding
Fordelen er, at barnet svøber med sin tunge omkring fingeren. Det at svøbe er et vigtigt element i at have en god teknik ved brystet og derfor er det en fordel at fastholde og/eller forstærke “at svøbe” for at få mad.
En anden fordel er at mælken kommer mere jævnt og er derfor et godt alternativt til de babyer, der ikke er så gode til kopmadning. Fingerfeeding er også et godt alternativ til det babyer det bliver passive af kopmadning.
Ulemper ved fingerfeeding
Den største ulempe er, at der er en dårlig hygiejne ved at barnet skal sutte på fingeren, der kan være svær at gøre (godt) ren.
Ved lav modstand i slangen, tyk slange der løber som et sugerør, så vil det give stor mængde mad hurtigt på samme måde som ved flasken, og kan forstyrre amningen, selvom barnet svøber og sutter for at få mad.
Det ses også, at nogle børn får vabler i munden, hvis de skal spise meget fingerfeeding. Eller simpelthen bliver trætte, før de er mætte eller for trætte i mundmusklerne til at kunne så meget ved brystet.
Man må vurdere den enkelte situation; barnet, mængden af mad der skal gives og i hvor lang tid, der er brug for at give ekstra mad for at vurdere om fingerfeeding kan løse (hele) opgaven.
