En sonde er en plastikslange, der føres gennem næsen, svælget og halsen, ned i mavesækken på din baby. Sonden hæftes med et tyndt plaster på kinden for at sikre sig mod at den glider op og for at sikre sig mod at barnet får den hævet op med sine finger, der kan komme til at gribe om slangen. Hvis sonden ryger op skal der lægges en ny og det ikke ikke så rart for barnet, det er bedre den bare ligger der hvor den skal så længde sonden skal bruges.
Man bruger en sonde til at give mad i, sår barnet får mad gennem sonden. Formålet med at give mad på sonde er at barnet ikke skal bruge kræfter på at spise. Barnet vi spare på kræfterne, i forhold til at skulle spise selv, og nogle er endnu slet ikke i stand til at spise selv. Man kan også bruge sonden til at give ekstra mad i frem til at barnet kan overgå helt til amning eller flaske.
Årsager til at give sondemad
Der kan være forskellige årsager til, at et barn har brug for få sondemad. Det kan være hvis;
- barnet er født for tidligt og ikke er parat til selv at spise eller endnu ikke har kræfterne til selv at spise alt sin mad selv
- barnet er født med en lav fødselsvægt, og ikke har styrken og kræfterne til selv at spise eller til at spise alt sin mad selv.
- barnet har gulsot og er for sløv til at kunne spise selv eller at kunne spise nok selv.
- barnet har lavt blodsukker.
- barnet har tabt sig for meget og har brug for “let” mad for at kunne genvinde sin styrke.
Forældre kan oplæres i at give sonde
Det er blevet sådan at forældre også kan give deres baby sondemad. Det gør at man kan udskrive “for tidligt fødte babyer” tidligere end før, hvor det kun var hospitalspersonale der gav sondemad til babyer.
Hvis det er relevant for jer, vil du/I blive vejledt og vist hvordan du skal gøre, så du er så tryg som man kan være ved selv at give dit barn sondemad. Falder den ud derhjemme skal du kontakte hospitalet eller forholde dig til hvad du har aftalt med hospitalspersonalet, hvis sonden falder ud.
Hvad skal der i sonden?
Der skal enten modermælk eller modermælkserstatning i sonden. Nogle meget for tidlig fødte får modermælk fra andre kvinder, hvis moderen ikke har nok. Det skyldes at modermælk er mere let fordøjeligt og derfor gives til meget for tidligt fødte babyer.
Hvis der skal gives modermælk i sonden skal den lunes (varsomt) og hvis der skal gives modermælkserstatning skal den tilberedes. Mælken skal være kropstemperatur (ikke varm og ikke kold) 37 grader. Hvis du pumper skal du være på forkant med pumpningerne, så du pumper den mad din baby skal have til næste måltid lige efter at din baby har spist.
Ligger slangen korrekt?
Før hvert måltid kontrollere man at sonden ligger rigtigt. Man skal vaske og spritte hænder, inden man “åbner” sonden. Sonden har et tal på slangen, der angiver længden på slangen. Du eller personalet på neonatalafdelingen vil vide hvilken længde, der passer til dit barn. Tjek at det tal der passer for dit barn er det tal der står ved næsebordet på dit barn, det angiver at sonden ikke ligger for lang oppe (eller nede). Hvis plasteret eller sonden har løsnet sig lidt fra næseboret, kan du forsigtigt skubbe sonden på plads eller sætte plasteret fast igen.
For at tjekke om slangens nederste del ligger rigtigt (i mavesækken), trækker man lidt maveindhold op af mavesækken. Til det bruger man steril engangssprøjte, der bagefter bruges til at give maden med. De fleste steder trækker man ½-1 ml luft ind i sprøjten, man så sætter på sonden og skub ind. Ved det søger man for at slangen ligger frit og ikke ligger imod siderne i mavesækken. Herefter trækkes stemplet tilbage. Hvis man kan trække luft op, trækker man indtil man ikke kan mere og til at der kommer mælk op. Det er godt at få luften op af mavesækken. Mælk i sprøjten indikere at sonden ligger i mavesækken (altså hvor den skal ligge).
Maden gives på sonde
En baby skal have mad hver 2.-4. time (vil afhænge af barnets alder og individuelle forhold). Mængden af mad pr måltid beregnes ud fra barnets vægt og antal måltider barnet spiser pr døgn. Hvis man ammer, vil man gøre det først, og give sonde bagefter og fylde mavesækken op. Amningen vil ofte være tidsmæssigt begrænset i starten, så barnet ikke bruger for meget energi på at spise. Når barnet er klar til at spise ved brystet og senere hele måltider selv, trappes der ud af sondemaden.
Barnet kan ligge i kuvøsen eller ligge hud mod hud under sondemadningen.
Når man har kontrolleret, at sonden ligger rigtigt, skal tager man sprøjten af sonden. Stemplet tages herefter af og sprøjten sættes tilbage på sonden. Sprøjten holdes højere end barnets hoved, og mælken hældes ned i sprøjten. Når sprøjten holdes højt, løber mælken hurtigt, og når den sænkes, løber mælken langsommere. Man holder øje med barnet under måltidet. Sondemåltidet skal vare omkring 15-20 minutter. Hvis mælken ikke løber kan det lige skubbes igang med stemplet.
Efter måltidet “renses” sonden for mælk. Det gøres ved at sprøjte sonden ren for mælk med ganske lidt luft med stemplet, indtil der ikke kan se mælk i slangen. Slangen klemmes sammen, så mælken ikke løber tilbage og sprøjten fjerns og sonden lukkes.
Andre artikler om nyfødte
- Jordbærmærke, se og læs om dem
- Læs om babys tunge og tungebånd her =>
- Mavesækken hos nyfødte, det skal du vide!
- Fødselsvægten og hvad den siger
- Om k-vitamin til nyfødte
