Som gravid kan du enten være syg eller graviditetsbetinget syg. Ved almindelig sygdom gælder de samme regler som normalt. Hvis sygdommen er forbundet med graviditeten, er der tale om graviditetsbetinget sygdom. Man kan være graviditetsbetinget syg på grund af blødning, hyperemesis (kaster meget op), underlivssmerter (truende for tidlig fødsel, bækkenløsning, svangerskabsforgiftning med mere.
Hvis din graviditet gør dig for syg til at kunne passe dit arbejde og du har brug for en sygemelding, vil det ofte være en sag for din læge. Han eller hun vil også forholde sig til, om der er noget der skal undersøges, gøres eller ikke gørse for at mindske risikoen eller generne.
Hvem skal du melde sig syg hos
Hvis du syg i din graviditet, skal du gøre som du plejer. Hvis du er sygemeldt på grund af din graviditet, altså graviditetsbetinget syg, skal du melde dig syg hos din arbejdsgiver (eller a-kasse).
Hvis du er ledig eller ikke får løn fra din arbejdsgiver under sygdom, kan du få barselsdagpenge (du skal selv søge om det). Hvis du får løn under fraværet, kan din arbejdsgiver få refusion fra Udbetaling Danmark svarende til barselsdagpengesatsen allerede fra 1. sygedag (ved almindelig sygdom er det efter 30 sygedage.)
- Lønmodtager: Du skal sygemelde dig hos din arbejdsgiver, hvis du er lønmodtager. Din arbejdsgiver skal så give Udbetaling Danmark besked om din sygemelding senest 5 uger efter første fraværsdag. Tjek selv at der ikke er kommet nye regler eller tidsfrister, da de er vigtige at overholde.
- Ledig: Du skal sygemelde dig hos din a-kasse, hvis du er ledig og medlem af en a-kasse. Du skal give din a-kasse besked senest 8 uger efter fødslen. Herefter har din a-kasse 1 uge til at give Udbetaling Danmark besked. Hvis du er ledig og medlem af en a-kasse, skal du søge om barselsdagpenge senest 8 uger efter, du har modtaget brevet fra Udbetaling Danmark. Tjek selv at der ikke er kommet nye regler eller tidsfrister, da de er vigtige at overholde.
- Selvstændig: Du skal sygemelde dig hos Udbetaling Danmark, hvis du er selvstændig. Hvis du er selvstændig, skal du selv give Udbetaling Danmark besked senest 3 uger efter din første fraværsdag. Hvis din løn stopper under sygemeldingen, skal du ansøge senest 8 uger efter din løn er stoppet. Tjek selv at der ikke er kommet nye regler eller tidsfrister, da de er vigtige at overholde.
Du vil modtage et brev fra Udbetaling Danmark om hvordan du gør NÅR din arbejdsgiver eller a-kasse har givet Udbetaling Danmark besked om din sygemelding. Kontakt Udbetaling Danmark, hvis du ikke får noget brev OG du har fulgt op på at din arbejdsgiver/a-kasse har meldt din sygdom til Udbetaling Danmark.
Sygemelding med lægeattest
Det er din læge der skal vurdere om du skal sygemeldes i længere tid grundet graviditeten.
Formentlig vil Udbetaling Danmark have brug for en særlig lægeattest i forbindelse med din graviditetsbetindet sygdom. Du får lægeattesten ved at bestille tid til “den særlige lægeattest” hos din læge. Du skal ikke betale for lægeattesten, den betaler Udbetaling Danmark, hvis de ønsker en lægeattest fra din læge.
Hvis du er syg længere tid end forventet
Hvis din sygdom varer længere end din læge først har regnet med og der er oplyst til din arbejdsgiver og Udbetaling Danmark, skal din sygemelding forlænges hos både din arbejdsgiver og Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal have besked om ændringen, senest 3 uger efter at din læge har forlænget din sygdomsperiode.
Graviditetsorloven kan starte FØR de 4 uger
Hvis du er syg på grund af din graviditet, kan du have brug for at gå på orlov før, således at din graviditetsorlov starter før de 4 uger før forventet fødsel. Hvis du går på graviditetsorlov før end normalt påvirker det ikke din ret til orlov efter fødslen.
En gravid kvinde er ifølge barselsloven berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis
- det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller
- arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse. (barselsloven kap 4, §6, styk 2)
I så fald skal du give besked til din arbejdsgiver om at du ikke kommer tilbage på arbejdet før fødslen. Din arbejdsgiver skal melde dit fravær til Udbetaling Danmark. Du modtager herefter et brev med Digital Post om hvilke oplysninger Udbetaling Danmark har brug for fra dig og om de har brug for en lægeerklæring fra din læge. Under dit fravær kan du få barselsdagpenge, hvis du opfylder betingelserne for det, ligesom at din arbejdsgiver kan få lønrefussion efter gældende regler og tidsfrister, hvis han elle hun udbetaler løn til dig.
Hvis sygdommen fortsætter efter fødslen
Hvis du som mor stadig er syg efter fødslen og også for syg til at passe dit barn i perioden “de første 10 uger efter fødslen”, kan din mand (faderen) eller din partner (barnets medmor) overtage retten til orlov i perioden. Der skal være lægelig dokumentation for, at du er for syg til at kunne passe dit barn og hvor længe du forventes at være det.
Hvis du fortsat er syg i den periode, der kommer efter “de første 10 uger efter fødslen”, kan du vælge at overdrage hele eller dele af den orlov, der kan overdrages til faderen (eller medmoderen).
Kontakt Udbetaling Danmark, hvis situationen opstår. Tjek op på ansøgningsfrister, da de er (super) vigtige at overholde.
Andre artikler om barsel
- Hvad får man i børnepenge?
- Kend barselsdagpengesatserne
- Får styr på din bækkenbund
- Sexlivet efter fødslen
- At blive storebror eller storesøster