Umodent tarmsystem, umoden tarm og hvornår er tarmen moden

Tarmen bliver udviklet inde i livmoderen og vil stadig, når barnet bliver født, være umoden på samme måde som resten af din nyfødte babys lille krop. Jo tidligere man er født (før termin en) jo mere umoden vil kroppen være og jo mere umoden vil barnet og barnets tarmsystem være, sammenlignet med en baby født til termin eller over termin.

En umoden tarm vil sige, at barnet skal have særlig kost, for at tarmen kan nedbryde og optage den mad barnet får. Det er derfor helt små babyer alene skal ernæres med modermælk, da modermælk er tilpasset barnet. Alternativt modermælkserstatning, der også er tilpasset en helt lille baby. Senere tager man hensyn til tarmen ved gradvist at introducere forskellige former for fødevaretyper, som barnet og barnets mave-tarmsystem kan mere og mere.

Tarmens og dens funktion

Tarmen er en del af fordøjelseskanalen og består af tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen. Fordøjelseskanalen strækker sig fra munden til endetarmens åbning. Ud over mund, spiserør, mavesæk og tarm, hører også leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen med til fordøjelsessystemet.

Maden passerer via munden gennem spiserøret og ned i mavesækken. Her blandes den med mavesyre og enzymer, der hjælper til med at nedbryde maden. Den halvfordøjede mad passerer fra mavesækken, gennem maveporten, ned i den øverste del af tyndtarmen (tolvfingertarmen). Den videre nedbrydning af maden fortsætter i tyndtarmen, hvor også tarmvæggen producerer fordøjelsesenzymer. Ligesom at galdeblæren og bugspytkirtlen hjælper til med at fordøje af maden. Det er i tyndtarmen at langt den største del af den mad og væske vi indtager optages i kroppen.

Fordøjelsessystemet gør den føde vi spiser brugbar for os. Føden skubbes gennem tarmen ved hjælp af sammentrækninger samtidigt med at den nedbrydes til mindre og mindre enheder, der til sidst kan trænge gennem tarmvæggen og ud i kroppen. Maden omdannes til næringsstoffer, der kan optages af kroppen alt imens den passager gennem fordøjelseskanalen. Det er kulhydrater, proteiner og fedt samt vitaminer og mineraler, der nedbrydes og passerer gennem tarmvæggen og optages i blodet og transporteres videre ud til kroppens celler. Mad er afgørende for at kroppen kan fungere og for at det lille barn kan vokse.

Tarmen skal lige i gang…

Når der kommer mad ned i mavesækken for første gang, kan det hos nogle babyer godt komme som et lille chok for tarmen. Det kan gøre at barnet har et døgns tid med mavekneb eller ondt i maven. Du vil kunne opleve, at din baby har noget mavekneb omkring 3-5 dagen efter fødslen, når tarmen skal i gang med at optage føde. Ofte kommer det sammen med de nye store portioner mælk. Mavekneb her kan også skyldes at mavesækken udspiles, hvilken den lige skal vende sig. Det vil også tage omkring 1 døgns tid.

Oplever du at din baby er utilpas omkring de 3-5 dage efter fødslen, skal du sikre dig, at det ikke skyldes forsinket mælketilløb (for lidt mad). Det giver nemlig også uro og utilpashed at være sulten og vente for længe på at mælken løber til.

Når babys tarm er mere en almindelig umoden

Det lille barns tarm er altså generelt umoden. Men når man taler om “en umoden tarm”, dækker det dog over når tarmen er mere end en almindelig umoden. Det dækker over en tarm, der har svært ved at håndtere den mad man giver, der allerede er skånsom og tilpasset barnets alder. Hos det helt lille barn vil det være, hvis han eller hun har problemer med at fordøje brystmælken (ses ikke så ofte) eller fordøje modermælkserstatningen.

Nogle babyer kan altså have svært ved at fordøje brystmælken, selvom det er den mest skånsomme kost et lille barn kan få. Ligesom at nogle nyfødte, men også større babyer kan have svært ved at fordøje modermælkserstatning. Modermælkserstatning er sværere at fordøje end brystmælk, selvom om det er tilpasset det helt lille barn. Meget for tidligt fødte babyer gives af den grund som udgangspunkt altid brystmælk (fra andre kvinder, hvis moderen ikke har nok) frem for modermælkserstatning.

Hos det større barn kan den mere faste føde give problemer. Det vil ofte være bestemte fødevarer, der er sværere for barnet at fordøje, hvor andre fødevarer sagtens kan håndteres og ikke giver problemer. Det kan være fordi eksempelvis proteinerne i fødevaren er sværere for mennesker at fordøje eller det kan være bestemte fødevarer ens barn endnu ikke håndterer så godt.

Hvem er i risiko for “umoden tarm”

Som sagt har alle nyfødte overordnet set en umoden tarm. Tarmen vil være mere umoden (problematisk umoden) hos babyer det er født for tidlig. Jo mere før termin barnet er født, jo mere umoden tarm. Dertil vil der være individuelle forskelle fra barn til barn. Der vil formentlig også være en arvelig faktor i forhold til sarte tarme.

Babys lunger, lever, mavesæk og tyndtarm, tyktarm og endetarm.

Det kan også påvirke tarmen hvis moderen (og dermed barnet) under graviditeten eller under fødslen har fået antibiotika. Eller hvis barnet selv har fået antibiotika efter fødslen. Antibiotika påvirker tarmfloraen. Når det lille barn fødes, sker der en kolonisering af tarmen med gode bakterier, således at barnets tarmflora etableres i månederne efter fødslen. Antibiotika gør denne kolonisering vanskeligere, ligesom at det kan forskubbe tarmfloraen i en problematisk retning.

Børn født vaginalt vil som udgangspunkt koloniseres bedre end børn født ved kejsersnit. Børn der ammes fra fødslen vil som udgangspunkt også koloniseres bedre end børn der alene får modermælkserstatning helt fra fødslen.

Symptomer på umoden tarm

Symptomer på “umoden tarm” er ubehag og gener i forbindelse med at maden nedbrydes. Man vil ofte se at barnet, efter at have spist, når maden skal nedbrydes i tarmen, krummer sig sammen eller trækker benene op mod maven (i smerte). Eller at ens barn spænder op og går i flitsbue (bøjer bagover). Nedbrydningen af maden giver “av i maven”, når den mad der kommer ned i tarmen er for svær at fordøje. Et mønster man vil se efter hvert måltid.

Er det mindre ubehageligt for barnet, vil man se, at barnet bakser med maden, eksempelvis laver presselyde og trækker benene op men ikke græder. En umoden tarm vil være årsag til uro og gråd – og kan også være årsag til meget gråd, altså kolik. Samt påvirke søvnen.

Læs om kolik her =>

Hos det større barn på fast føde ses der kun gener eller udpræget flest gener, når barnet får fødevarer, der er svære for barnet at fordøje. Og altså ingen problemer efter måltidet, når barnet ikke får den eller de fødevarer. Hos det større barn, der er startet på fast føde, ser man også ofte samtidig en generel tendens til at maden er dårligt nedbrudt, så der kan identificeres stykker af mad i afføringen. Ikke så godt nedbrudt mad i afføringen er kun et problem sammen med andre symptomer på umoden tarm (ondt i maven).

Mere sjældent ser man at en umoden tarm giver problemer med at øge vægten. Ved det problem vil man sammen med ovenstående gener se “for lille vægtøgning” selvom ens barn får “mad nok“. Det ses ofte kun hos for tidligt fødte babyer, og ofte kun helt i starten. Problemet her er at barnet ikke kan hente næring nok ud af den mad han eller hun får. Senere vil vægtproblemer skyldes at mængden af mad barnet får er for lille og barnet får en for lille vægtøgning.

Hvornår bliver tarmen moden

Det lille barns tarme modnes hele tiden. Hvis mavegenerne alene skyldes at tarmen er umoden, og ikke noget andet, vil tilstanden gradvist blive bedre (barnet vil have færre og færre gener). Især i den første levemåned ser man en stor modning af tarmen formentlig fordi koloniseringen af tarmen gør noget godt for fordøjelsen, ligesom at ugerne der går gør noget godt for tarmen.

Læs om mos, grød og fast føde hvornår =>

Hvad kan jeg gøre for min baby

Den nemmest fordøjelige spise er modermælk, så jo mere af det, jo bedre for tarmen. Det kan kræve en indsats i forhold til amningen, hvis den giver problemer med mælkeproduktionen eller teknikken.

Får det barn, der får modermælkerstatning, vil allergivenlig modermælkserstatning være nemmere at fordøje end ikke allergivenlig modermælkserstatning (alle proteiner er spaltet). Modermælkserstatning med spaltede proteiner er nemmere at nedbryde end modermælkserstatning, hvor proteinerne ikke er spaltede. Der findes almindelige mærker af modermælkserstatning, hvor den største del af mælkeproteinerne er spaltet. Sammenlignet med brystmælk vil brystmælk stadig være bedre for tarmen, hvis det kan lade sig gøre at give det.

For nogle babyer afhjælper det generne eller mindsker dem at give mælkesyrebakterier, da det kan være med til at skabe en mere sund tarmflora. For andre giver tilskud af mælkesyrebakterier mavegener (mere ondt i maven). Her må man prøve sig frem og være opmærksom på om problemet øges – eventuelt skifte mærke og se om det er bedre.

For ældre babyer gælder det om at finde de fødevarer, som barnet ikke fordøjer så godt. For mange vil det være komælk (komælksprotein), hvis de får det. Her må man prøve sig frem og skrive dagbog over symptomer Barnet formentlig godt vil komme til at håndtere fødevaren, når tarmen er mere modnet.

I forhold til diagnosen “umoden tarm”, er det dog ALLERMEST vigtigt at spørge sig selv, om det kan være noget andet end det. Om dit barns uro og gråd kan skyldes noget andet – eller OGSÅ skyldes noget andet. Der kan være andre årsager til at et barn har den adfærd; uro, utilpashed og problemer med søvnen. Det kunne også være for lidt mad (for lille vægtøgning), refluks, luft i maven, forstoppelse m.m. Ligesom at der er meget man kan gøre for at øge ens barns trivsel – selv hvis ens baby har umodne tarme. Det er vigtigt at gøre noget, og ikke alene afvente at ens baby får det bedre af sig selv. Det er synd for en baby er utilpas og ked af det og det er også utroligt hårdt som forælder.