Vaccination til dit barn, læs om de danske vaccinationsanbefalinger

I Danmark tilbydes alle børn gratis vacciner, kaldet det danske vaccinationsprogram. Vaccinationsprogrammet går ud på at forebygge 10 infektionssygdomme. Det kan være sygdomme, der er meget alvorlige for børn eller er så smitsomme, at næsten alle børn vil få sygdommen, hvis man ikke vaccinerede mod den. Som mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.

Vaccinerne er helt gratis, og vaccinationsprogrammet i Danmark har beskyttet børn mod sygdomme siden 1943. Det er frivilligt, om man vil have sit barn vaccineret. Det vil sige, at det er dig (forældrene), der bestemmer om dit barn skal følge vaccinationsprogrammet. Effekten af vaccinationsprogrammet forudsætter dog at langt størstedelen tager imod vaccinationerne, hvilket de også gør.

Hvad gør en vaccine?

Vacciner beskytter mod at blive syg, samtidig med at den beskytter mod at smitte andre med sygdommen. Eksempelvis undgår man at storebror eller storesøster smitter mor med røde hunde, når hun er gravid med lillebror eller lillesøster. Røde hunde hos moderen tidlig i graviditeten er farligt for fosteret og kan gøre at man aborterer.

Fordi så mange følger vaccinationsprogrammet, er mange af de sygdomme vi vaccinerer imod næsten udryddet i Danmark. Netop den effekt opnår man, når mange nok følger programmet. Fordi sygdommene smitter let vil de dog let kunne etablere sig igen, hvis der ikke fortsat vaccineres mod dem. Vi kan også blive smittet på rejser og tage dem med hjem fra andre lande, hvor sygdommene stadig er. Det undgår man ved at vaccinere.

Hvem vaccinerer mit barn

Det er dit barns læge, der vaccinerer dit barn. Du skal bestille tid til at få dit barn vaccineret i dit lægehus. Du vil modtage en besked i digital post, når det er tid til at få dit barn vaccineret. Se oversigten længere nede for at danne dig et overblik over vaccinationsprogrammet og hvornår dit barn skal vaccineres.

Hvilke sygdomme vaccineres mod

Følger dit barn det danske vaccinationsprogram, vil dit barn beskyttes mod disse 10 sygdomme. Du kan også se kort hvad man ønsker at undgå indfinder sig med den pågældende vaccine:

Difteri – kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
Stivkrampe (tetanus) – kan resultere i livstruende krampetilstande.
Kighoste (pertussis) – kan være alvorlig, især hos helt små børn.
Polio – kan medføre blivende lammelser.
Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b) – kan medføre hjernehindebetændelse (meningitis) eller strubelågsbetændelse. Forebygges med Hib1-3
Pneumokoksygdom – kan medføre blodforgiftning og meningitis. Forebygges med Pneumokokvaccine, kaldet PCV 1-3.
Mæslinger (morbilli) – kan give alvorlige komplikationer som lunge- eller hjernebetændelse. Forebygges med vaccination mod mæslinger (M). Gives sammen med fåresyge og røde hunde = MFR vaccination.
Fåresyge (parotitis epidemica) – kan medføre meningitis eller testikelbetændelse med varige mén. Forebygges med vaccination mod fåresyge (F). Gives sammen med mæslinger og røde hunde = MFR vaccination.
Røde hunde (rubella) – smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader. Forebygges med vaccination mod røde hunde (R). Gives sammen med mæslinger og fåresyge = MFR vaccination.
Human papillomavirus (HPV) – visse typer HPV er kræftfremkaldende og årsag til livmoderhalskræft og analkræft.

Vaccinationer til barnet, hvornår?

Du kan her se hvornår dit barn skal vaccineres. Det er vigtigt at dit barn bliver vaccineret så tæt på det pågældende tidspunkt som muligt.

Alder	Vaccination mod
3 mdr	difteri-stivkrampe-kighoste-polio-(Hib 1) og PCV-1
5 mdr *	difteri-stivkrampe-kighoste-polio-(Hib 2) og PCV-2
12 mdr *	difteri-stivkrampe-kighoste-polio-(Hib 3) og PCV-3
15 mdr	MFR 1
4 år *	MFR 2
5 år *	difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år	HPV 1
12-13 år	HPV 2 (skal gives 5-13 mdr efter HPV 1)

*Angiver samtidig børneundersøgelse hos lægen.

Du kan danne dig et visuelt overblik over vaccinationsprogrammet ud fra oversigten fra Statens Serum Institut:

Dit barn skal som udgangspunkt være rask, når han eller hun vaccineres. Er dit barn ikke rask, når han eller hun skal vaccineres, så tal med din læge om hvad i gør. Et barn kan eksempelvis godt vaccineres hvis næsen løber, men man vil ofte ikke vacciner et barn med feber.

Hvis dit barn har misset en vaccination, er det bedre at få dit barn vaccineret, selvom dit barn er “gået over tid”. Tal med din læge om det, så vil han eller hun hjælpe dig til hvordan i lige gør det.

Gør det ondt at blive vaccineret

Vacciner gives som et stik – altså en indsprøjtning. Vaccinerne samles, så dit barn kun skal have et stik pr. gang. Det er lægen eller fagpersonen, der giver vaccinen, der afgør, hvor han eller hun vil placere stikket. Det kan være i armen, låret eller ballen.

De fleste børn synes, som voksne, ikke at det er rart at blive stukket i og kan sagtens mærke det. De fleste børn vil også synes, at det er så ubehageligt eller gør så ondt, at de græder i forbindelse med stikket. Enkelte synes det er mere spændende eller så hurtigt overstået, at de næsten ikke mærker til det. Det hjælper barnet, at man som forælder selv er rolig omkring det. Det er altså smart at have den forælder med, der kan give den bedste ro OG også have den forælder med, der kan trøste bedst efterfølgende.

For alle børn er smerten ved selve stikket hurtigt overstået og det umiddelbare ubehag i forbindelse med stikket ophæves klart af fordelene ved vaccinationen. Det hjælper at få en tår at drikke eller lidt lækkert at spise efter vaccinationen.

Hvordan virker en vaccine

En vaccine virker ved, at barnets immunforsvar danner et forsvar mod sygdommen bestående af blandt andet antistoffer. Det sker ved, at barnets immunforsvar bliver udsat for en svækket, inaktiv eller svag udgave af den sygdom, man vaccinerer imod (vaccinen/indsprøjtningen). Immunforsvaret kan herefter huske sygdommen, hvis barnet senere skulle møde den virus eller bakterie igen. Barnets immunforsvar vil genkende den som “skadelig” og med det samme slå sygdommen ned, før den kan etablere sig. Det vil sige, før barnet bliver syg af den.

Det er forskelligt hvor godt immunforsvaret husker de forskellige sygdomme. Det er derfor nogle vaccinationer skal gentages efter nogle år – eksempelvis stivkrampe og difteri. Man opfrisker immunforsvarets hukommelse – og sikre at der dannes nye antistoffer.

Hvad kan man forvente efter vaccination

Selve indstiksstedet kan være en smule ømt efter en vaccination. Ved nogle vaccinationer mere end andre og ved børnevaccinationerne er det mindre udpræget. Du kan måske alligevel opleve varme, hævelse, rødme eller udslet, hvor dit barn er blevet stukket.

Fordi barnets krop forholder sig til en svækket udgave af de sygdomme, der vaccineres mod, kan dit barn også få feber efter vaccinationen. Ofte samme aftenen. Dit barn kan også uden feber have nedsat appetit, være mere irritabel, lidt klatøjet eller lidt sløv, måske går tidligere i seng til natten og sove mere uroligt. Der kan også ses, at barnet kaster op eller får diarré. Efter MFR vaccinationerne kan der ses symptomer, svarende til en mild grad af symptomer på mæslinger, fåresyge eller røde hunde. Det skyldes, at MFR-vaccinen består af levende svækket virus.

Nogle børn er lettere påvirket i nogle dage og andre har slet ikke nogen eftervirkninger.