Førstegangsfødende / para 0 / P0

Førstegangsfødende vil sige at man ikke har født før, men at man skal føde for første gang. En førstegangsfødende er også para 0. Eller P0. Para står for antal fødsler, man har haft, og dem har man altså haft 0 af, når man er førstegangsfødende.

Hvis du kommer ind til undersøgelse, vil du kunne støde på at du er P0. Nogle steder bruges dog betegnelsen P1, ved indlæggelse til fødslen, men det er altså ikke helt korrekt (endnu). Opdager du, at der har været noteret, at du er P1, men at du er P0, skyldes det formentlig, at det hospital, du har været indlagt på, har tænkt dig som fødende. Det er ikke så vigtigt. Alt personalet på det samme hospital vil gøre det på samme måde, og vide hvad det dækker over. 

Førstegangsfødende tilbydes flere jordemoderbesøg end når man har født før, og besøgende starter også tidligere i graviditeten.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende

Man kan se, at kvinder er blevet markant ældre, når de får deres første barn. I 1960 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 23,1 år og i dag er den 30,0 (2023). Kvinder i dag er altså næsten 7 år ældre, når de får deres første barn end i 1960.

Kun 1/3 del (32%, 2022) er gift, når de får deres første barn. Blandt førstegangsfødende af dansk oprindelse var det 1/4 del. Af indvandrere fra ikke-vestlige lande var 70% gift på fødselstidspunktet for deres første barn. I 1973 var 72 % gift, når de fik deres første barn.

Barnet stiller sig klar tidligere

Hos de fleste førstegangsfødende stiller barnet sig i bækkenet omkring uge 32 og for flergangsfødende sker det ofte senere, omkring uge 35, fordi livmoderen er større, fordi den før har været udvidet før.

Flere førstegangsfødende går over tid

Kendetegnene for at være førstegangsfødende er, at man ofte går over tid, det vil sige, at flere føder efter deres terminsdato. Hvor flergangsfødende har en øget tendens til at føde før deres termin.

Der er formentlig flere førstegangsfødende, der gør over tid, fordi kroppen ikke har prøvet at føde før. Den er ligesom lidt længere tid om at finde ud af hvordan den kommer i gang med at skubbe “barnet ud”. De fleste førstegangsfødende føder stadig vaginalt, selvom kroppen lige skal finde ud af at gå i fødsel. Der er dog flere førstegangsfødende der får deres fødsel sat i gang end flergangsfødende.

Hvor lang tid tager det at føde første gang?

Førstegangsfødende tager ofte længere tid om at udvide sig for barnet. Både for veerne om at etablere sig til fødeveer og om at åbne sig helt, så barnet kan presset ud. Ligesom at førstegangsfødende også ofte tager længere tid at presse barnet ud.

Man forventer, at man som førstegangsfødende er i aktiv fødsel, når veerne er regelmæssige og kommer med 3-5 min interval og har en varighed på 1 minut OG det har været sådan i 2-4 timer. Det er her man kommer ind til tjek og muligvis indlægges på fødeafsnittet (hvis man har åbnet sig 3-4 cm).

En førstegangsfødsel tager fra den aktive fase af fødslen, hvor livmoderhalsen er væk og livmodermunden er omkring 4 cm åben og veerne er regelmæssige cirka 10-16 timer om at føde (inkl pressefasen). Det er den varighed man kan forvente,  Man kan selvfølgelig også være en af de førstegangsfødende, der føder rigtig hurtigt eller er meget længere om det.

Man regner med at en førstegangsfødende tager 1 time om at få barnet på bækkenbunden og 1 time om at presse barnet ud. Nogle gør det selvfølgelig hurtigere. Tager de to ting længere tid, vil man ofte opsætte et vestimulerende drop, for at den tid barnet bliver presset på ikke bliver tidsmæssig for lang.

Førstegangsfødende efter fødslen

Som førstegangsfødende vil man være langt mere brugt i kroppen end næste gang man skal føde, men vil også være mere øm forneden og sandsynligheden for at man er bristet og blevet syet er også større end næste gang man skal føde. Du vil have stor glæde af en skylleflaske, til når du skal tisse efter fødslen.

Ikke bare vil ens baby være ny, men alt omkring at have en baby vil også være nyt for en end første gang. De fleste steder er det 2 døgn, således at du sendes hjem inden mælken er løbet til. Der vil være en masse, du skal finde ud af og lære. Det hjælper at have forberedt sig godt, ikke bare på fødslen men også på amningen og på det at stå med ansvaret for en nyfødt baby. Førstegangsfødende tilbydes ophold på hospitalet efter fødslen.

Andre artikler om gravide

Andre artikler til dig

KOM MED I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

Vær godt forberedt på din babys ankomst med Babyinstituttets Ammebog, så du har styr på amningen og Nyfødtbogen, så du er klar til babys ankomst. Klik her 

error: Content is protected !!