“Starte forfra” med amningen / reset din baby

At “starte forfra” med amningen med din baby, kan være en hjælp til at vende en situation. Det vil sige, at man forsøger at genskabe stemningen fra lige efter fødslen, hvor baby ligger hud mod hud uforstyrret sammen med sin mor for at løse ammeudfordringer hos barnet eller hos moderen (ofte problemer med mælkeproduktionen)

Det kan være en løsning “at starte forfra” hvis du og din baby er kommet skævt (eller bare mindre godt) fra start med amningen. Mange gange vil det kunne gen-vække din babys instinkter og reflekser og medvirke til, at din baby kommer til brystet, er mere aktiv ved brystet eller kommer til brystet med en bedre teknik

Sådan “starter du forfra” med amningen

Læg din baby hud mod hud hos dig. mave mod mave på din nøgne brystkasse (moderen, se foto), når din baby er klar til at sove. Din baby skal kun være iført ble. Hud mod hud kontakt er med til at genskabe stemningen fra lige efter fødslen for jer begge to (mor og baby). Det øger frigivelsen af oxytocin, der er vigtig for amningen og giver en “feel-good-fornemmelse” i kroppen. Oxytocin øger desuden tilknytningen og får modermælken til at slippe bedre. Din baby skal have en dyne eller tæppe over sig for ikke at blive kold på den hud der er væk fra dig.

Lad din baby sove uforstyrret ved brystet frem til din baby vågner af sig selv (husk at have tisset inden I lægger jer). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du holder dig vågen, når din baby ligger hos dig, som et led i at forebygge vuggedød.

Når din baby vågner lader du din baby selv finde brystet, på samme måde som din baby gjorde eller skulle have gjort lige efter fødslen. Altså på en måde hvor din baby selv møfler sig frem til brystvorten og selv søger brystet ved at hakke med sit hoved efter brystvorten – og åbner sin mund efter brystet. Hvis det trækker ud må du gerne hjælper lidt, men helst ikke for meget, hvis du kan undgå det. Det er selvfølgelig vigtigt at din baby kommer til brystet, så han eller hun får mad og får tilført energi til næste amning.

Lad din baby ligge på dit nøgne bryst til han eller hun har været ved brystet. Det nyfødte barn kan ligger ved brystet til han eller hun selv er faldet i søvn igen efter amningen. Det lidt større barn vil have vågentid væk fra brystet efter amningen.

Du kan altid forsøge “at starte forfra”

Det er aldrig for sent at genskabe den stemning, der skulle have været lige efter fødslen, eksempelvis hvis du og din baby har været adskilt efter fødslen. “Start forfra” med din baby, så snart det er muligt. Det er vigtigt for prolaktin produktionen og dannelsen af prolaktin-receptorer at din baby kommer til brystet lige efter fødslen, hvis det ikke er muligt skal du pumpe svarende til det dit barn skulle have været ved brystet, så mælkeproduktionen kommer godt fra start (er vigtig for en god mælkeproduktion).

Vær opmærksom på at  “det at starte forfra” ikke kan stå alene, da det også er vigtigt eksempelvis at mælkeproduktionen hjælpes på vej (hvis den ikke er helt som den skal være), så din baby oplever at få et godt udbytte for sit arbejde ved brystet. Det at starte forfra kan være med til at øge dit barns parathed til amningen og dit (moderens) oxytocin-niveau, der er vigtig for at mælken kan løbe. Ligesom at det øger tilknytningen. Alt sammen vigtigt for amningen.

Du kan “starte forfra” i løbet af hele ammeperioden, men du vil se bedst effekt i forhold til amningen helt i starten, hvor dit barnets reflekser vil være mest aktive – bedst aktiveres.

Andre artikler om amning

Andre artikler til dig

KOM MED I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!