Søg
Close this search box.

Suttebid & suttetænder

Suttebid og suttetænder er, når tænderne har taget form efter sutten, der har siddet i munden på barnet. Det vil ofte være fortænderne, der vil stritte ud ad eller trykkes op ad, så der opstår et hul (hvor der er plads til sutten) mellem fortænderne i overmunden og undermunden. Det ses tydeligt, når barnet bider sammen, og dette kaldes et suttebid.

Hvordan opstår suttebid

I starten når din baby bruger sut, har han eller hun ingen tænder i munden. Her giver sutten selvsagt ingen problemer i forhold til tænderne. Det kommer først, når tænderne kommer.

Når man sutter på en sut, dannes der et undertryk i munden. Det gør at ganeknoglen suges op, så ganen bliver smallere og højere, samtidig med at kindtænderne i siden trækkes ind mod midten. Det sker fordi, at knoglerne tidlig i livet er mere bløde, og dermed også formbare. Det er derfor ikke bare tænderne, der kan tage form fra sutten, men også knoglerne.

Fordi sutten stikker ud af munden, vil fortænderne kunne lave plads til sutten. De kan skabe et hul mellem fortænderne i overmunden og undermunden, der hvor sutten sidder.

To typer suttebid

De fleste børn, der bruger sut, vil have suttebid i en eller anden grad. Det ses især, når de er omkring 2 år.

Sutten er skyld i to former for forkert bid. Det ene suttebid er et åbent bid, hvor fortænderne vinkler ud af i overmunden og måske også i undermunden, så der er luft mellem tænderne, når barnet bider sammen. Det andet suttebid er overbid, hvor fortænderne stritter ud ad.

Problemer ved suttebid / suttetænder

Hvis fortænderne stritter ud, vil de sidde mere udsat, med risiko for slag, hvis barnet falder direkte på næsen (på tænderne). Jo mere fortænderne stritter frem, jo større er risikoen for slag, hvis man falder ned på dem.

Hvis suttebiddet er meget udpræget, vil biddet blive mere åbent, og gøre det sværere for barnet at bide med fortænderne, når han eller hun spiser. Det vil ofte kun være, hvis det er noget mad, der er hårdt, som for eksempel et æble eller en gulerod i hel form. Begge dele kræver, at tænderne kan kan bide sammen med stor kraft.

Det største problem ved suttebid er, hvis det bliver permanent. Så der opstår forøget overbid  og/eller udvikling af åbent bid, der vil gøre det besværligt for barnet at tygge. Tændernes placering er tænkt godt fra naturens side, og det er ikke meningen, at der skal være et hul med plads til en sut.

Det giver altså god mening at forsøge at undgå eller mindske suttetænder og suttebid.

Sådan forebygger du suttebid – valg af sut

En måde helt at forebygge suttebid på er, hvis ens barn ikke bruger sut – eller i det hele taget sutter meget på noget. Heller ikke en tommelfinger eller end sutteklud eller lignende. De fleste små børn vil dog rigtig gerne sutte.

Der er ikke videnskabeligt belæg for, at nogle sutter skulle være bedre for tænderne end andre. Generelt mener man, at jo mindre sut der er, der hvor gummerne eller tænderne er, jo mindre suttebid vil sutten kunne give, når der kommer tænder i munden. Men det er som sagt ikke bygget op af undersøgelser.

Det vigtigste, når man vælger sut, er at gå efter en type, der har ventil. Det gør, at den kan trykkes flad (luften kan trykkes ud af den), og ved det har en mindre påvirkning på tænderne og munden.

Det kunne være oplagt helt fra starten at gå efter en suttetype, der er meget flad og med ventil. Desværre vil de sutter ofte påvirke amningen negativt, fordi barnets tunge ikke kan gribe om sutten (på samme måde som den skal omkring brystvorten for en god teknik), men vil i stedet ligge fladt op mod ganen. Hvis man gerne vil have amningen til at lykkes, vil det være sikrest at starte op med en rund sut i en passende lang størrelse, så den kan holdes med tungen (svøbet) – og ikke med læberne.

Når amningen ikke længere er hovedernæring – fra omkring de 4-6 måneder, hvor tænderne også begynder at komme, kan man eventuelt skifte den runde sut ud med en mere flad sut. Det skal dog her tilføjes, at de fleste børn ikke vil synes, at det er en god idé at sutten pludselig forandrer sig. Man skal som udgangspunkt derfor regne med, at den sut man lærer ens barn at bruge helt fra starten hænger ved, selvom nogle børn godt vil kunne skifte over. Især til en flad sut, da den vil kræve mindre teknisk og mindre af tungen.

Forebyg suttebid – undgå ekstra tyngde på tænderne

Bruger dit barn sut, er det VIGTIGT, at der ikke hænger noget i suttens hank (efter at dit barn har fået tænder). Såsom en stofble eller en bamse. Den ekstra tyngde fra stofbleen og bamsen, vil påvirke tænderne rigtig meget mere, i forhold til hvis barnet bare har sut i munden.

En sut vejer som eksempel næsten ingenting, men ens stofble vejer omkring 80 gram. Det vil skabe et helt unødigt træk i tænderne, når barnet går rundt med sutten i munden med en stofble i hanken.

Forebyg suttebid – brug sutten med fornuft

En anden måde at mindske belastningen af tænderne er, at tænke over hvordan sutten bruges. Sutten behøver ikke at bo i barnets mund. Dette vil gøre det mere besværligt at tale – eller at høre hvad barnet siger, for den sags skyld.

Fordelen ved ikke at have sutten, når man leger, er hvis barnet falder med sutten, da det øger risikoen for skade på fortænderne. Der er også risiko for, at sutten ved faldet skubber til tænderne på en måde, så de blivende tænder, der ligger inde bag ved, også bliver skubbet på/skadet. Det sker heldigvis sjældent, men er rigtigt træls, når det sker.

En fornuftig måde at bruge sutten på, er til trøst, hvis barnet har slået sig eller er ked af det. Det kan også være, når dit barn er meget træt og sidder og putter hos dig. Eller når dit barn skal puttes til søvn. Det vil være det bedste (for søvnen) om barnet ikke har sutten i munden hele natten, men det kan være svært at styre.

Sådan sikrer du at suttebiddet ikke bliver permanent

Har din baby haft sutten for længe kan suttebiddet blive permanent. Ikke i den form det har, mens din baby stadig bruger sut, men på en måde hvor tænderne (eller kæben) ikke falder fuldstændig på plads.

Tandlægeforeningen anbefaling:

“Det er bedst for tandstillingen, at barnet stopper med at bruge sut eller sutte på finger, inden det er fyldt tre år. Børn, der stadig bruger sut eller sutter på finger, efter de er fyldt tre år, risikerer, at deres tandstilling ændres, så de fx får overbid, krydsbid eller åbent bid, som også kaldes suttebid.” Kilde: børns suttevaner, tandlægeforeningen

Det er også vores erfaring, at hvis barnet smider sutten omkring de 3 år vil suttetænderne og suttebiddet falde helt på plads af sig selv. Det sker fordi sutten ikke længere er der til at forme ganen og modellere tænderne. Læberne og tungetrykket vil, når sutten er smidt, modellere tænderne og ganen på plads. Jo tidligere sutten smides jo hurtigere vil tænderne falde på plads og suttebiddet forsvinde helt.

Dit barn skal smide sutten HELT. Hvis tænderne allerede har suttebid, skal der nemlig ikke særlig meget påvirkning til for at fastholde suttebiddet. Hvis barnets kæbe og tænder skal rettes op, er det altså HELT farvel til sutten.

Når barnet smider sutten, så…

Når barnet afvænnes tidligt (ved 3 års alderen) så vil læbe og tungetrykket modellere tænderne på plads og suttebiddet forsvinde helt.

Se mine tænder - nu uden suttebid

Dreng på 3 1/2 år, der smed sutten 2 måneder før sin 3 års fødselsdag. Nu har fortænderne rettet sig fuldstændigt. Før var der et meget kraftigt suttebid, med fortænder der var drejet ud af. Smilet er skævt på grund af en grimasse, det har ikke noget med tandstillingen at gøre.

Jo senere i livet dit barn stopper med sutten (efter de 3 år), jo længere tid vil det tage at rette op på skævhederne. I så fald vil du være mindre sikker på, at tænderne falder helt på plads af sig selv. Selvom det godt kan gøre det hvis barnet er ældre, når det er slut med sut.

Andre artikler om sut & om at sutte

Andre artikler der kunne have din interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!