Du ved, at søvn er vigtig, fordi du selv på daglig basis mærker, hvordan søvn påvirker din krop, psyke og hjerne. Ligesom du mærker på dit barn, hvor godt dit barn har det efter en god lur og god nats søvn i forhold til, hvis søvnen har været afbrudt eller for kort. Faktisk er søvn SÅ vigtig for os, at voksne mennesker stadig har brug for at sove 7-8 timer HVER eneste nat for at kunne fungere optimalt både fysisk, psykisk og mentalt. Søvn er vigtig for hver celle i vores krop. Når vi får tilpas med søvn, er vi sjovere at være sammen med, mere glade, langt mere tålmodige, forstående, overbærende, energiske, kreative og produktive. Hvorimod mangel på søvn gør os energiforladte, sure, irritable, nærtagende, uden overblik, triste og måske også depressive. Dertil giver søvn en bedre fordøjelse (appetit og vækst), holder kroppen sund og styrker immunforsvaret (beskytter os mod sygdom). Ligesom at søvn sænker stressniveauet i kroppen, fordi kroppen nulstiller sig og renser sig selv for stresshormoner under søvnen.
Det samme gælder børn. Børn bliver mere irritable, sensitive, hurtigere overstimulerede og græder mere (også over små ting), når de er trætte eller i søvnunderskud. Og det barn, der sover godt, vil bedre kunne tackle de udfordringer, vågentiden og livet byder på. Ligesom fysisk ubehag fra kroppen, store følelser og de udviklingsmæssige spring, der kommer og går i en babys liv, vil gå lettere, når man får søvn nok.
Søvn fremmer også indlæringen; både lysten til at lære og evnen til at koncentrere sig. Derudover fremmer søvn også, hvordan indtryk, lagres i langtidshukommelsen. Børn, der mangler søvn, vil “få mindre ud af det, de oplever og erfarer”. De vil også lettere miste interessen ved nyt, hurtigere “give op” og have sværere ved at fordybe sig, fordi der måske ikke er energi til det, eller fordi hjernen er “træt” eller koncentrationen mangler.
- Du kan læse mere om søvnmangel her =>
- Du kan læse mere om alle de gode ting søvn gør for kroppen her =>
Søvnen de første dage…
De første dage efter fødslen befinder barnet sig i en “undtagelsestilstand”, hvor barnet venter på, at mælken etablerer sig i brysterne (ligesom det er noget, barnet skal arbejde for). Her kan man ikke regne med noget omkring søvnen. Nogle babyer vil vågne meget hyppigt og vil til brystet ofte. Andre skal vækkes, så de ikke sover for længe, og der kommer til at gå for lang tid mellem måltiderne.
Søvnen fra 0-3 måneder
Fra mælken er løbet til, og amningen eller maden er velfungerende, skal søvnen udenfor livmoderen etablere sig. Her skal søvnen fungere på en anderledes måde end inde i livmoderen.
Inde i livmoderen har barnet ligget og slumret og fået mad gennem navlestrengen. Udenfor livmoderen har barnet brug for kræfter til at kunne spise gode måltider og efterfølgende brug for at restituere og samle kræfter (sove) indtil næste måltid. Og selvfølgelig udover det også være vågen og se sig lidt omkring. Det er den rytme, der skal etableres, eller som forældrene skal hjælpe barnet med at etablere.
Barnet sover ofte 4-5 lure i løbet af dagen i de første måneder. I starten er søvnen karakteriseret ved passiv og aktiv søvn. Ved de 5 uger og 8 uger ligger 2 udviklingsspring, der begge kan påvirke søvnen. Der menes også at være et udviklingsspring omkring de 12 uger.
Søvnen fra 3-12 måneder
Omkring de 3 måneder er barnets nervesystem mere færdigmodnet. Det gør, at ”støj fra kroppen”, der kommer fra gener og ubehag, mindskes. Dette kan have en positiv indvirkning på barnets følelse af at være tilpas i kroppen og dermed også på søvnen.
Fra 1-3 måneders alderen kommer søvnspindlere og K-komplekser. Det er derefter muligt at inddele N-REM søvnen i N1, N2 og N3 søvn. Når barnet er omkring de 4 måneder, overgår barnet helt fra en søvn i 2 stadier til de cyklusser, der kendetegner vi andres søvn. Efter 6 måneders alderen er alle de almindelige søvnkarakteristika etableret og søvnscoring udføres på samme måde som for voksne.
Fra de 4 måneder og frem mod et år går barnet fra at sove 4-5 gange i løbet af dagen til at sove 1-2 gange. Et barn på 6 måneder sover ofte 3 gange i løbet af dagen, og et barn på 9 måneder sover 2 gange i løbet af dagen. Frem mod de 9 måneder vil man ofte opleve, at barnet overgår til en mere fast døgnrytme, hvor søvnen og måltiderne ligger på omkring de samme tidspunkter på dagen (plus minus 30 minutter). Hvis barnet ikke gør det af sig selv, vil de fleste børn have glæde af, at man som forælder, etablerer det for barnet. Barnet overgår altså til “at følge klokken”.
I løbet af det første år forstyrres søvnen ofte af den motoriske udvikling, vokseværk, tænder der vokser op gennem gummen, sygdom, udviklingsspring m.m
Søvnen fra 1 – 3 år
Fra barnet er fra omkring 1-1,5 år, overgår barnet fra at have flere lure om dagen til at sove en lur midt på dagen. De fleste børn, der begynder i institution omkring etårsalderen, vil i starten have brug for at sove to gange om dagen (hvor alt er nyt) og efter nogen tid overgå til én lur.
Når barnet er omkring 3-4 år, ophører søvn om dagen. De fleste børn, der begynder i børnehaven, sover middagslur i starten og stopper med det efter nogen tid. Der kan her godt være en overgang, hvor barnet ikke sover til middag hver dag, men sover nogle dage og andre dage ikke, hvor barnet så i stedet puttes tidligere til natten.
Alt i alt går det lille barn fra at sove mange timer om dagen og om natten til omkring de 3-4 år ikke længere har brug for at sove i løbet af dagen. Hvor de, som voksne, kun sover om natten. Det lille barns nat skal dog være længere for, at barnet kan få dækket sit søvnbehov, der er omkring 13 timer.
Måltider om natten
I starten af livet vil din baby have brug for at spise i løbet af natten for at kunne få mælk nok til at kunne vokse nok. Modermælk (og modermælkserstatning) er nemt fordøjeligt, og det er godt for en lille babymave. Men det gør også, at barnet i starten skal spise gennem hele døgnet for at kunne indtage kalorier nok pr døgn.
Som tommelfingerregel gælder det, at jo mere af den mad et barn har brug for pr døgn, der indtages i løbet af dagstiden og aftenen, jo mindre vil barnet have brug for at spise om natten. Altså jo færre måltider om natten, vil der være brug for. En nyfødt baby kan sove omkring 3 timer på en fyldt mavesæk med mælk – og lidt længere, hvis det er modermælkserstatning eller den mere fede brystmælk, der er om aftenen. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at baby også kan vågne af andre ting end mad, og derfor kan en baby også godt sove kortere end 3 timer, selvom barnet har fået nok mad inden søvn. En måned gammel baby kan ofte tage ét søvnstræk i døgnet på 4-5 timer og stadig få nok mad på døgnbasis. Da babyer som tidligere nævnt har mange andre grunde til at vågne end sult, vil antallet af måltider, et barn spiser, i praksis ofte være flere end barnets reelle fysiske behov for mad, fordi det ofte hjælper med at give mad for at få barnet til at sove igen.
For at måltiderne om natten påvirker nattesøvnen så lidt som muligt, er det en fordel at undgå for meget stimulering om natten. Man kan med fordel pusle barnet inden maden, så barnet falder til ro af maden efterfølgende. Måske som en hurtig pusling på sengekanten uden for meget koldt vand på numsen. Det er også en stor fordel holde en dunkel belysning, gerne med rødligt lys, da det ikke påvirker melationen på samme måde som blåt/hvidt lys, og gør det nemmere at falde i søvn igen.
Søvn er noget, der skal læres
Vi tænker ofte om søvnen, at det er noget, der sker, selvom vi ikke gør noget aktivt for det, men det er det ikke. Faktisk skal man gøre noget for at kunne sove. Man skal eksempelvis være i ro, lukke sine øjne, have hjernen lukket ned for tanker og glide ind i søvnen. Herefter skal man fastholde søvnen, det vil sige, hjernen skal fastholde en tilstand, hvor man fortsat sover.
De perioder, hvor vi ingen problemer har med søvnen, gør vi det “bare”, men hvis du har oplevet perioder med dårlig søvn (eller måske den er det nu), så ved du, hvor svært det kan være at falde i søvn; ligge stille, holde øjnene lukkede, vente på søvnen, glide ind i søvnen og at fastholde søvnen. Det samme gælder for børn og også helt små børn, der (på samme måde som voksne) af 117 forskellige årsager kan have svært ved at falde i søvn og sove.
Man bør i stedet tænke på søvnen som noget, man gør (en aktivitet) – og noget man skal lære. Omvendt betyder det også, at man KAN lære at sove, ligesom man kan lære at læse – også selvom det måske ikke er let. Hvis ens barn har svært ved at lære noget, betyder det IKKE, at barnet ikke kan lære det, men bare at der skal gøres mere (eller noget alternativt) for, at ens barn lærer det.
Alt det sker, når din baby – og du – sover!
Når man sover, sker der en masse i kroppen og i hjernen. Søvnen er ikke bare søvn, men består af forskellige typer af søvn. De forskellige typer af søvn har forskellig længde. Man har mest dyb søvn først på natten og mere let søvn og drømmesøvn hen på morgenen. Nogle babyer/børn sover derfor mere uroligt fra klokken 4 og frem eller har svært ved at fastholde søvnen.
De forskellige typer af søvn kommer i en bestemt rækkefølge. Når den rækkefølge afsluttes, afsluttes én søvncyklus, og vi overgår til den næste søvncyklus bestående af let søvn, dyb søvn og drømmesøvn. Helt i starten af livet er det lille barns søvn kun opdelt i to typer søvn; passiv søvn og aktiv søvn.
Forskning har vist, at hver type søvn er vigtig for os. I den lette søvn, N1 og N2 (N-REM) søvnen, er man på vej ind i søvnen. Den lette søvn er en meget produktiv og afslappende tilstand for hjernen og bevidstheden, hvor tankerne flyder på egen hånd, og nye ideer og tanker kan komme til os. I hvert fald for den ustressede hjerne. Er hjernen stresset, kan den lette søvn give tankemyller, eller bekymrede tanker kan køre i ring, så man ikke kan sove. Under den lette søvn vækkes vi meget nemt.
I den dybe søvn, N3 (N-REM) søvnen, sker en masse hjernearbejde. Her slår hjernen over i meget langsomme hjernebølger. Man er “helt væk”. Det er i dette stadie, at kroppen restituerer og genopbygger sig, og også her, at stresshormonerne slippes. Under den dybe søvn slapper hjernen for alvor af, hjerneaktiviteten falder drastisk, hjerterytmen og blodtrykket sænkes, kroppen falder til ro, og musklernes sukkerdepoter bliver fyldt op. Det er i den tunge søvn, at informationer, der er kommet ind i hjernen i vågentiden, lagres. Alt information sorteres og den viden, der synes vigtig flyttes fra over på “hjerne-harddisken”, hvor den lagres.
Den sidste type søvn er drømmesøvnen, REM søvnen. Små børn har, i de år hjernen etablerer sig mere, drømmesøvn end på noget andet tidspunkt i livet. Det er der en grund til. Drømmesøvnen er vigtig for vores evne til at forstå verden og forstå, hvordan verden hænger sammen og løse problemer. Drømmesøvnen er også med til at udvikle sociale færdigheder og evnen til at kunne læse andre mennesker. Desuden kalibreres vores følelser, der vil være mere håndterbare efter søvnen.
Der sker altså en række helt fantastiske ting, mens vi sover, men overgangene i søvnen kan også nogle gange give problemer. Et barn, der har svært ved overgangene mellem søvnstadierne, vil eksempelvis kunne vågne, når han eller hun går ud af den dybe søvn i stedet for at gå videre ind i drømmesøvnen. Det vil sige efter 20-30 minutter. Hvor et barn, der vågner efter 40-50 minutter, ikke overgår fra den ene søvncyklus til den næste. En hel søvncyklus for et lille barn er omkring 40-50 minutter.
Hvad hjælper søvnen på vej?
For det helt lille barn hjælper det søvnen på vej at være mæt. Det vil sige ikke at have for lidt mad i maven, men heller ikke at være alt for overfyldt. Når man er sulten eller tager for lidt på i vægt, vil kroppen være mere rastløs og fortælle hjernen, at der er brug for at spise, og hvis man har alt for meget mad i systemet, kan det give gener.
Hertil hjælper det søvnen på vej at have det godt i kroppen, hvilket vil sige ikke at have luft, der generer, ubehag eller smerte fra kroppen.
Det er også vigtigt ikke at være alt for overstimuleret i hjernen op til søvnen, da hjernen ellers kan have svært ved at lukke ned og sove – men omvendt heller ikke at have været for kort tid vågen. For børn gælder det faktisk, at de kan have sværere ved at sove, hvis de er overtrætte. Et overtræt barn vil i stedet for at blive mere og mere træt og få nemmere og nemmere ved at falde i søvn, få sværere ved at falde i søvn. Har man været vågen for kort eller oplevet for lidt, vil man ikke være klar til at sove. Det er en svær balance.
Fordi helt små børn har mange kropslige udfordringer, man ikke altid kan få til at gå væk, har små børn siden tidernes morgen haft brug for hjælp til søvnen. Bevægelse har altid været en super effektiv hjælp til både at berolige små børn og også at få dem til at falde i søvn og fastholde søvnen. Det at sutte er også en form for bevægelse, hvor barnet skaber sin egen (rytmiske) bevægelse. Børn kan dog også vænne sig til bevægelse og kan måske pludselig ikke sove uden eller særlig godt uden.
Det at være i fysisk kontakt med en omsorgsperson virker også trygt og beroligende og som en hjælp til at falde i søvn. Ved brystet har barnet adgang til både fysisk kontakt, det at sutte (bevægelse) og mælk, der indeholder en slags smertestillende morfin-lignende stoffer foruden mælkesukker, der også skaber behag. En mors og fars stemme kan også virke tryg og beroligende og derved virke søvnfremmende.
Hertil skaber gode rutiner god søvn. Rutiner er gentagelser, der gør at barnet med tiden ved, hvad der kommer til at ske. Barnet ved, at han eller hun skal spise, når brystet eller flasken findes frem, eller sove når han eller hun lægges i sin slyngevugge, tandbørsten findes frem m.m. Vores hjerne ELSKER rutiner. Det skaber ro og forudsigelighed, der virker fremmende for søvnen. Rutiner i sig selv gør dog ikke, at barnet ved, hvordan man falder i søvn eller sover. De børn der har soveskræk (se senere) reagerer negativt på rutinerne; de ved, at de nu skal sove.
Gode sovevaner vil sige, at de ting, man gør, fremmer barnets søvn (og man undgår at gøre ting, der hindrer den). Gode sovevaner er altså, at man vænner sit barn til en adfærd, der fremmer søvnen.
Gode sovevaner fungerer godt for søvnen, OG som vi trives med. Dårlige sovevaner er vaner, vi mistrives med, eller der giver os for lidt søvn. Hvad der er gode sovevaner, kan være forskelligt. Det, der fungerer rigtig fint for en, kan nemlig være ekstremt generende for andre – et godt eksempel kunne være bevægelse under søvnen, der fungere for barnet, men utrætter forældrene eller en baby der vågner ved lyde og en anden der kun kan sove, når der er lyde at høre. Man må altså se på, hvad der fungerer for barnet, for en som forældre, for partneren og for familien som helhed.
Typiske udfordringer med søvnen
Typiske dagligdags udfordringer med søvnen er, at man ikke kan få sit barn til at sove og/eller ikke kan få sit barn til at sove nok. Det vil sige, at opvågninger forstyrrer søvnen eller afslutter den. Det kan være, at det at putte barnet trækker tænder ud og er forbundet med, at forældrene er fuld aktiveret. Nogle børn sover så godt, når de endelig falder i søvn, men nogle børn gør heller ikke det. Her er forældrene også på en opgave i den tid eller næsten al den tid, barnet sover, for, at barnet fastholder søvnen. Det kan være, at barnet hele tiden vågner op, og man som forældre, skal gøre noget for at barnet for at barnet holdes sovende. Måske give sut, bevæge barnet, give bryst så barnet glider ind i søvnen igen Eller det kan være, at det, man gør, skal fortsættes under søvnen
- Læs mere om børn der ikke vil/kan falde i søvn =>
- Læs mere om børn der ikke kan/vil fastholde søvnen =>
For nogle børn gælder det lurerne om dagen, mens de sover godt om natten. For andre børn er det omvendt, de sover godt om dagen og dårligt om natten. Og for andre børn igen kræver søvnen en stor indsats fra forældrene (og barnet) døgnet igennem. Det er selvsagt helt utroligt hårdt, uanset om det er lurene om dagen, om natten eller døgnet igennem, da det både vil tære på kræfterne, ens psyke og gå ud over ens søvn. Her må man arbejde målrettet for at opnå god søvn og gode sovevaner.
Dertil er det så uheldigt, at netop det at være træt sjældent gør, at børn lægger sig til at sove. Hos børn ser man at de bliver overtrætte i stedet. Overtræt vil sige, at barnet “kører op” i stedet for at “geare ned”. Barnet er træt, men for at holde sig vågen udskilles stresshormoner. Stresshormonerne gør, at man kan holde sig vågen, selvom man er træt. Et smart overlevelsesinstinkt fra naturens side, men ikke så smart for vores søvn i almindelighed. Stresshormoner i kroppen og det at “være på” gør det sværere at sove. Og kan gøre at man havner i en negativ spiral, fordi for lidt søvn nemt bliver til mindre søvn.
Søvnen har dog også en grænse. Sover vi “for meget”, det vil sige mere end vores søvnbehov i længere tid, vil det også gå ud over søvnen. Søvnen vil blive dårligere med svært ved at falde i søvn eller flere opvågninger og eventuelt også med vågne perioder om natten. Et barn sover kun for meget, hvis barnet sover mere end sit søvnbehov, OG hvis søvnen er dårlig.
Hvad kan hindre en baby i at sove?
Der er mange årsager til, at det kan være svært at sove for en lille størrelse. Når man ser på voksnes søvn, ved man, at der er et arveligt element i forhold til søvnen. Det vil sige, at et barn kan “arve” sin fars gode sovehjerte (falde nemt i søvn og sove meget tungt) eller sin mors dårlige sovehjerte (har svært ved at gå ind i søvnen og sover meget let) eller omvendt.
Dertil kan der være udløsende faktorer, der sætter søvnen på et skråplan. Det kan være noget i kroppen, der gør ondt. Ens følelser, der er i røre. Eller at man har for meget at tænke på og for børn også motorisk udvikling. Mangel på søvn vil øge stresshormonerne i kroppen og gøre det svært både at falde i søvn og sove.
Det sidste, der kan påvirke søvnen, er de ting vi gør – og ikke gør. Det kaldes søvnadfærd. Et godt eksempel på det er, at vi tænder lyset om aftenen, ser fjernsyn, computer og telefon. Det at forlænge døgnet med kunstigt lys kan gøre det svære at falde i søvn om aftenen. Lys påvirker vores melatonindannelse, der står for træthed. Det vil også gøre det sværere at sove om natten, hvis man har sovet hele dagen eller om aftenen (voksne), men faktisk også hvis vi har sovet for lidt eller generelt sover for lidt. Når man taler om god søvnadfærd og gode sovevaner, taler man om at gøre ting der fremmer søvnen og undgå ting, der gør søvnen sværere.
Hvad kan hindre søvnen:
- En hjerne i overgear
- Fysiske gener
- Sulte
- Luftgener (mavepine)
- Refluks
- Forstoppelse (mavepine)
- Ondt i bevægelsesapparatet
- Ondt i ørene
- Tænder
- Vokseværk
- Uro i kroppen – forskellige fysiske årsager
- Stresshormoner – overaktivt nervesystem
Tilstande og søvnfænomener, der kan forstyrre søvnen
Ud over de mere almindelige tilstande der kan forstyrre søvnen, gøre den svær eller helt umulig findes der også nogle tilstande og “søvnfænomener”, der kan gøre det. Dem kommer vi omkring her.
4 måneders søvnregression: Omkring fire-måneders alderen gennemgår babyer en væsentlig ændring i deres hjernestruktur – især i forhold til søvn. De begynder at udvikle en mere “moden søvn” med flere søvnstadier (går fra 2 til 4 stadier). Dette kan medføre, at barnet begynder at have flere opvågninger mellem søvncyklusserne og for nogle også, at den ellers så gode søvn slåes helt ud af kurs.
Øget mobilitet: Når barnet begynder at kunne mere motorisk, eksempelvis vende sig, kravle og rejse sig, kan det forstyrre søvnen. Det kan gøre hjernen speedet, men det kan også gøre, at barnet fortsætter sin træning i sengen, ligesom at det kan vække barnet pludselig at være kommet om på maven, kravle eller nærmest have rejst i søvne.
Mareridt: Mareridt er uhyggelige drømme. Måske ligger det lille barn og “klynker”, græder eller bevæger sig, enten voldsomt eller med små spjæt. Barnet kan også blive mere svedig og trække vejret hurtigere. For børn i 0-1 års alderen vil det ofte dreje sig om følelsen af utryghed eller en ubehagelig situation, der bearbejdes under søvnen. Det kan for eksempel være, når
Seperationsfasen starter. I 1-2 års alderen vil det ofte være fare; at blive skubbet, vælte, farlige dyr eller at blive skældt ud, der bearbejdes under søvnen. Og 3-4 årige drømmer meget om mørke og farlige ting.
Night terror / natteskræk / søvnangst: Night terror kommer af, at hjernen er umoden og ved en fejl under søvnen kommer til at “tænde for kroppen”, men ikke for bevidstheden. Barnet kan derfor heller ikke huske noget om det næste dag. Ved Night terror sætter barnet sig måske op og skriger voldsomt, nogle gange med vidt åbne øjne. Barnet kan også kaste sig rundt i sengen og kan ikke finde ro. Det står oftest på i 10-30 minutter på omkring samme tidspunkt eller tidspunkter om natten. Man kan som forældre ikke berolige eller vække barnet, og det opleves meget ubehageligt for forældrene. 1-4 % af alle børn oplever i større eller mindre grad Night terror i løbet af barndommen.
Søvngængeri /gå i søvne. Søvngængeri er, når man gør ting, mens man sover, der er normalt, når man er vågen. Det kan for eksempel være at gå rundt i huset og gøre ting. Heraf navnet “gå i søvne”. Det sker typisk under den dybe søvn, hvor hjernen ikke er fuldt bevidst. Barnet kan kravle, bevæge benene, rejse sig fra sengen eller gå rundt (hvad barnet på det pågældende tidspunkt kan i vågentiden). Søvngængeri er ofte ufarligt, men kan udgøre en risiko for at barnet slår sig.
Søvnskræk: Soveskræk er det ord, vi på Babyinstituttet bruger til at beskrive en tilstand, hvor barnet med alle sine kræfter værger søvnen. Barnet har måske fået dårlige oplevelser med at gå ind i søvnen eller sove. For de fleste børn drejer det sig om, at de ikke kan lide at gå ind i den dybe søvn. De har skræk for, når hjernen kobler fra. Tilstanden kan være selvforstærkende, da de børn, der er “meget på”, ofte endnu mindre kan lide, når hjernen “stempler ud”. Og man er mere på, når man sover for lidt.
Forældre til et barn, der sover dårligt?
Det er uden overdrivelse enormt belastende at være forældre til et barn, der har dårlig søvn. Blot en enkelt nat eller to uden søvn kan vælte et menneske. Og forældre til børn er på dagen igennem alle dage i ugen, og endnu mere hvis barnet sover dårligt. Man skal have prøvet det for virkelig at forstå, hvor presset man kan blive af ikke blot selv at mangle søvn, men oven i det også skulle kunne rumme og hjælpe sit barn. Nogle børn vil tilmed selv være i søvnunderskud, men det ses også, at barnet faktisk får nogenlunde tilpas med søvn, men at barnets søvn kræver alt af forældrene.
Fordi mangel på søvn kan drive en til vanvid og også gøre en depressiv, bliver man nødt til at tage situationen alvorligt. Lad alt, der ikke er absolut nødvendigt være, som det er. Prøv at hvile i de små pauser, der er i løbet af dagen, også selvom du ikke kan sove (det er helt normalt ikke at kunne sove, det skyldes stresshormoner).
Hvis du har en partner, er det bedre at skiftes i stedet for at “være på” begge to på samme tid. For nogle bliver slyngevuggen eller en slyngevugge med motor en lifesaver. Nogle babyer vokser let fra bevægelserne igen, hvor det hos andre kræver en indsats, man må forholde sig til, når man er mere ovenpå igen. Søg også hjælp og støtte hos familie og venner. Det er en rigtig god ting, og dit barn tager ikke skade af, at en anden gør det, du gør, også selvom de ikke vil kunne gøre det helt så godt, som dig.
Hvis det er slemt med søvnen, ræk også ud til din sundhedsplejerske og måske også din læge. Både i forhold til at få vurderet, om der er noget, de kan gøre for dig og dit barn. Er I meget presset, kan en sygemelding være nødvendig i en periode, så I kan være 2 til at tage hånd om søvnsituationen hjemme hos jer.
Dit barns søvn er noget, du kan forme og ændre på
Alt i alt er søvnen en ret kompleks størrelse, med ting, der gør det nemmere at sove og med masser af forhold og tilstande, der gør det sværere for det lille barn at sove. Hvis ens barn tumler med søvnen, giver det god mening at forsøge at afdække, hvad der er årsagen til at ens barn ikke sover, ligesom det giver god mening at skabe så gode betingelser for søvnen som muligt. Søvn er noget man kan forme og ændre på – også helt små børns søvn. Man har ikke fået et barn, der enten sover godt eller sover dårligt.
Det er dog normalt at børn i perioder tumler med søvnen og at man i perioder vil skulle gøre mere for søvnen end i andre. Ligesom at der altid er stor risiko for at det man gør etablerer sig til at sovevane, også det man gør når søvnen har det svært og at barnet pludselig synes det skal gentages for at kunne sove. Men også sovevaner kan man arbejde med at ændre på og at komme af med igen.
Sovetræning er det go eller no-go?
Søvntræning har været meget udskældt, hvilket skyldes, at der findes nogle meget “hårde”metoder i forhold til at lære børn søvn. Søvntræning skiller vandene. Der er både den holdning, at AL søvntræning skal forbydes, også at børnene bare skal rette ind – og alt derimellem.
Søvntræning vil sige, at man aktivt arbejder med søvnen. Ofte med det mål at lære barnet at kunne mere selv i forhold til søvnen, så man som forældrene skal gøre mindre (og selv kan hvile/sove, når barnet sover). Det vil ofte dreje sig om at mindske tiden man bruger på putningerne om aftenen og mindske antallet af opvågninger, man som forældrene er involveret i – især om natten.
Træning vil sige en systematisk udførsel af øvelser med henblik på at opnå færdigheder inden for et bestemt område. Uden træning opnås de fordelagtige færdigheder måske ikke eller kun på et meget lavt niveau. God søvntræning (og træning) er, når man i passende steps (holdt op imod det niveau barnet er på) flytter sig mod målet på en måde, hvor barnet (og man selv) får oplevelsen af “at kunne” og at vokse med opgaven (træningen). Når sovetræningen er på den måde, vil man altid kunne “arbejde” med søvnen, fordi den er tilpasset ens barn og måske også med hviledage og “ferier”, hvis træningen ikke “passer ind”.
Det at opnå færdigheder inden for søvn vil give en bedre søvn. Ofte både til barnet og til forældrene, hvilket er helt essentielt og vigtigt. Derfor er det godt at sovetræne selvfølgelig på en omsorgsfuld og kærlig måde tilpasset barnet udført af forældrene, der kender barnet bedst og i den ånd, de ellers er om deres barn. Og ja, ligesom alt andet træning, så virker det.
