Søg
Close this search box.

Sengetøj – og hvor meget

Babysengetøj er en af de ting, der er super hyggeligt at købe til ens baby – når man bygger rede og indretter sit hjem til ens babys ankomst. Det er hyggeligt at købe, hyggeligt at pakke ud, hyggeligt at vaske det lille bitte sengetøj og hyggeligt at ligge på babydynen. Men især hyggeligt at forestille sig, at ens baby, om ikke så længe, skal ligge i det og putte.

Hvor meget babysengetøj får man brug for?

Du får brug for mindst 3-4 sæt babysengetøj. Du vil have et dynebetræk på hele tiden (døgnet igennem). Hvis din baby gylper på det, vil du have brug for at skifte til et nyt og tørt sæt. Ja, også skal det jo vaskes og nå at tørre, før det kan bruges igen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke hovedpude til babyer, faktisk fraråder de hovedpude. Hvorfor du ikke har brug for hovedpudebetræk. Hovedpudebetrækket kan dog bruges uden pude i, til at ligge under din baby og skærme sengen mod gylp. Dertil har du brug for 2-4 lagner, der passer til babysengen eller vuggen.

Vask sengetøjet nogle gange før din babys ankomst

Sengetøj skal gerne være blødt – og ja, især til helt små babyer. Måske har du noget fra din førstefødte, der kan gå i arv. Det er sikkert allerede blødt, fordi det allerede har været vasket flere gange. Men måske det er dit første barn eller du har brug for at supplere med et nyt sæt eller to. Er sengetøjet helt nyt, er det en fordel at vaske det flere gange før det skal i brug, så det kan nå at blive blødt inden ens babys ankomst.

Fordelen ved sengetøj i rolige mønstre og farver

Med sengesæt i afdæmpede farver og mønstre, er du sikker på ikke at stimulere din baby, når han eller hun skal sove. Måske din baby er helt ligeglad og sover fint selvom sengetøjet er vildt spraglet. Men nogle babyer bliver stimuleret af deres sengetøj, hvis det er for spraglet. På samme måde som med en sengerand med et vildt mønster eller store farvekontraster, hvorfor vi også er til de kedelige slags her.

Fordelen ved sengetøj i rolige mønstre og farver er altså at tage hensyn til de babyer, der har det svært med søvnen. Afdæmpede farver virker mindre stimulerende på hjerneaktiviteten, der jo gerne skal dæmpes og i ro, når man skal finde ind i søvnen.

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!