Mororefleksen ses ofte hos helt små børn. Refleksen er også kaldet spjætrefleksen eller faldrefleksen, og giver barnet en oplevelse af at falde bagover – eller at blive tabt.
For mange børn er denne fornemmelse så ubehagelig, at barnet ikke falder i søvn, hvis den udløses i forbindelse med det. Barnet vil også kunne vækket af mororefleksen, hvis den udløses under søvnen. Og nogle babyer begynder også at græde ved det.
Hvad kommer mororefleksen af?
Mororefleksen udløses, når skulderbladene kommer langt tilbage og fortæller barnet, at han eller hun er ved at falde. Man mener at mororefleksen er et levn fra dengang vi mennesker var mere abeagtige og sad fast i pelsen på vores mor. Den giver oplevelsen af at falde bagover, så man kan nå at gribe fat igen og ved det undgå at falde. Som en advarsel om noget, der kommer til at ske, hvis man ikke gør noget.
Spjæt under søvnen kan udløse mororefleksen
Når en baby spjætter på vej ind i søvnen eller under søvnen, vil man nogle gange se at spjættet er ret voldsomt. Det skyldes, at mororefleksen udløses og forstærker spjættet.
Når mororefleksen udløses, kan det være ubehageligt og forstyrrende for barnets søvn. Det kan også vække barnet, der bliver forskrækket og barnet skal nu falde i søvn igen.
Svøb kan deaktivere mororefleksen
Det at svøbe sit barn under søvnen kan afhjælper mororefleksen, så den ikke udløses.