Et bryst består af fedtvæv og mælkekirtelvæv. Hypoplasi eller bryst-hypoplasi er når brystet eller brysterne er underudviklet. Når det drejer sig om en lille mængde fedtvæv, vil brystet se lille ud, og når det drejer sig om underudvikling af mælkekirtelvævet, kan brystet ikke danne mælk eller ikke danne mælk nok til at dække en babys behov.
Tilstanden er sjælden, og de fleste tilfælde hvor der er for lille mælkeproduktion vil det ikke dreje sig om, at mælkekirtelvævet i brystet er underudviklet (bryst-hypoplasi), men at det mælkekirtelvæv, der er i brystet ikke er startet godt nok op til mælkeproduktion.
Kun 1% af alle kvinder vurderes at have bryst-hypoplasi.
Brysternes udvikling
I puberteten vokser brysterne, der dannes fedtvæv, mælkekirtelvæv og mælkegange i brystet. Ved hver menstruationscyklus videreudvikles brystet fortsat. I graviditeten udvikles og øges mælkekirtelvævet, mælkegangene og blodforsyningen yderligere. Det er først i forbindelse med graviditem at brystet er fuldt udviklet. Det sker under hormonel påvirkning af progesteron og prolaktin.
I midten at graviditeten begynder brystet at danne mælk, men mælkeproduktionen holdes i skak af hormonerne progesteron, HPL og østrogen, der dannes i moderkagen. Når moderkagen er kommet ud ved fødslen, vil de mælkehæmmende hormoner falde i mængde, der gør at mælken løber til. Det sker hos de fleste omkring 3 dage efter fødslen.
Kendetegn ved bryst-hypoplasi (hypoplasi mammae)
Der er ikke lavet mange undersøgelser på hvad der kendetegner et hypoplastiske bryst, men der ses ofte;
- Stort mellemrum mellem brysterne (på over 4 cm).
- Rørformede bryster.
- Markant forskel på brysterne i størrelse (hvis det ene eksempelvis er underudviklet).
- Brysterne reagerer ofte ikke på graviditeten – bliver ikke ømme eller vokser i størrelse under graviditeten og/eller efter fødslen.
Er det bryst-hypoplasi?
Ved bryst-hypoplasi vil brysterne – eller måske kun det ene bryst ikke udvikle sig normalt i puberteten. Det er dog ikke altid tilfældet, da brystet også består af fedtvæv. Mængden af fedtvæv har ikke noget at sige i forhold til amningen. Man kan altså godt have små bryster, der er fyldt med mælkekirtelvæv og med meget lidt fedtvæv (små bryster og god mælkeproduktion) eller omvendt have meget fedtvæv med underudviklet mælkekirtelvæv (store bryster og lille mælkeproduktion). Det er udelukkende mængden af mælkekirtelvæv, der tæller i amme-sammenhæng.
For at vide om der er tale om bryst-hypoplasi, og i et omfang der er et problem for amningen, bliver man nødt til at løse de normale årsager, der kan være til en for lille mælkeproduktion først. Ved det får det kirtelvæv, der er de bedste betingelser for at producere så meget mælk som muligt. Herunder sikre at teknikken er optimal, barnets evne til at sutte er god, og at brysterne tømmer sig godt under amningen og se om man kan pumpe produktionen op.
Først herefter vil det kunne vise sig, om der er en bagvedliggende problemstilling til grund for den manglende mælkeproduktion – hvis produktionen stadig ikke etablere sig i stor nok mængde eller “rejser sig”. Det kan så være problemer med manglende brystkirtelvæv (bryst hypoplasi) eller hormonelle/neuroendokrine dysfunktioner eller andet.
Hvad du selv kan gøre for din amning
Det kræver mælkekirtelvæv i brysterne at kunne danne mælk til en baby – og også at det mælkekirtelvæv, der er i brysterne, med barnets ankomst aktiveres til produktion (det vil sige, at hormonerne fungerer, og at hver mælkekirtel tømmes grundigt igen og igen).
Med bryst-hypoplasi har man mindre mælkekirtelvæv at gøre godt med i forhold til at producere brystmælk. Den nedre grænse for hvor meget mælkekirtelvæv, der skal til for at kunne producere nok mælk til barnet kendes ikke. Men med et underudviklet bryst med for lidt mælkekirtelvæv vil en stor mælkeproduktion blive svær – og måske også umulig i forhold til at kunne dække en babys fulde behov for mælk. God tømning af brystet og af det mælkekirtelvæv, der er, er afgørende.
En undersøgelse fra 2000 viste at ud af 34 kvinder med hypoplasi havde 29% en fuld mælkeproduktion inden for den første måned efter fødslen. Det giver derfor god mening at forsøge med amning, uanset hvordan brystet ser ud og opfører sig i graviditeten. Men selvfølgelig være opmærksom på at ens barn får nok mælk (at vægten stiger som den skal).
Ved lille mælkeproduktion vil det være muligt at amme med SNS-system på begge bryster eller på det bryst med for lille mælkeproduktion. Forskellen på Lact-aid systemet og SNS-systemet er, at der i SNS- systemet er et højere tryk i flasken, således at barnet stimulerer og tømmer brystet bedre i forhold til Lact-aid systemet, hvor barnet bruger sonden alene som sugerør.
Ved supplering med flaske er Calma flasken fra Medela den bedste, også selvom den ikke er tiltænkt modermælkserstatning.
Ønsker du hjælp til din amning, til at lære hvordan du lægger din baby til brystet, så teknikken er så optimal som muligt, vurdere din babys svøb og hvor meget din baby får ved brystet. Samt hvad du kan gøre for mælkeproduktion.
Andre artikler om amning
- Mælken løber til, hvad kan du forvente?
- Bliv klogere på mælkeproduktionen
- Forskel på brysterne og amning, hvad når der er det?
- For dig der sidder med en for lille mælkeproduktion
- For dig der har fået lavet en brystforstørrelse og gerne vil amme
