Søg
Close this search box.

Tigerspring 5 uger (1. spring ud af 10) – sansningernes verden

Når man siger 5 uger og baby, så siger man også første mentale tigerspring ud af 10 – fremlagt i bogen Vidunderlige uger af hollænderen Hetty Van de Rijt.

5 ugers springet opstår som følge af, at der sker en forbedring af sanserne.

  • Udvikling af sanserne; barnet ser, føler, hører, lugter og smager alting bedre nu.

Som følge heraf vil barnet;

  • Være mere interesseret i at kigge og iagttage alt og alle omkring sig.
  • Være mere interesseret i at lytte, og ivrigt lytte til musik og lyde omkring sig og finde lydskabende genstande super interessante.
  • Være mere interesseret i at blive rørt ved eller nemmere få for meget af berøring.
  • Reagerer på forskellige lugte.
  • Barnet vil være mere parat til aktivt at gøre en  indsats for at opleve noget interessant – vende hovedet, se begejstret ud mv.
  • Barnet vil være mere interesseret i nye ting og aktiviteter, der fanger barnets interesse.
  • Smiler for første gang – eller oftere end før.
  • Udtrykker sig mere; viser glæde, forventning, tilfredshed, utilfredshed, kedsomhed.
  • Være vågen i længere tid og være mere aktiv.

Andre fysiologiske ændringer ved 5 ugers springet:

  • Udvikling af barnets indre organer.
  • Udvikling af barnets stofskifte (glukosestofskiftet, den måde barnet fordøjer sin mad på).

Tigerspring 1. 5 ugers springet

Det hele kan godt blive for meget for din baby

Det at få flere stimuli fra kroppen og omverden – at opleve verden anderledes, kan virke meget intenst for barnet og kan også godt blive for meget for en baby, inden han eller hun har vænnet sig til det.
Kommer der mere ind i hjernen end din baby kan rumme (eller nå at fordøje), vil din baby overstimuleres. Din baby vil i så fald få svært ved selv at regulere sig og kan sikkert have brug for hjælp det. Det kan være hjælp til søvnen, mere trøst, tryghed, beroligelse og fysisk kontakt.

I forbindelse med springet kan derfor også opleves at;

  • Din baby lettere overstimuleres; er mere pylret og grædende.
  • Din baby har sværere ved at falde i søvn og blive i søvnen længe nok.

Tip til dig som forælder

Prøv at finde ud af, hvilke aktiviteter din baby foretrækker ved omhyggeligt at iagttage dit barns reaktioner. Når du ved, hvad dit barn kan lide, kan du forsigtigt indføre nye aktiviteter, lege og legetøj.

Hvad du vil se, når 5 ugers springet er slut

Når din baby er vel gennem 5 ugers springet, kan du forvente at din baby er mere bevidst, er mere opmærksom på verden omkring sig og bevæger sig mere kvikt.

Andre artikler om babyer

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din babys udvikling de første 100 dage efter fødslen.  Du får perler af viden om amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!