Søg
Close this search box.

White Spot / tilstoppet mælkekanal

Et “white spot” er en lille hvid plet eller en let gullig blære på spidsen af brystvorten. Blæren kan være på størrelse med et knappenålshoved, men oftest er den mindre. Den kan være så lille, at det bare ligner en lille bitte hvid eller gullig prik på spidsen af brystvorten, der ikke forsvinder efter amningen, men altså er der hele tiden.

En white spot kan være meget smertefuld under amningen. Det er ikke størrelsen, der er afgørende for, hvor smertefuldt det er. Du kan se to (smertefulde) white spot på brystvorten på ammende kvinde her;

White Spot / hvid plet på brystvorten

Hvordan opstår et white spot?

Et white spot opstår på grund af slitage på brystvorten. Altså slitage på grund af forkert eller dårlig sutteteknik. Sliddet på brystvorten kan forårsage, at den yderste del af en eller flere mælkegange skades. Herefter er der dannet et nyt lag hud/væv hen over mælke-udgangskanalen. Der gør at der ikke er afløb fra mælkekanalen, således at mælken i et område af brystet lukkes inde i brystet. Sagt med andre ord; mælken i den bagvedliggende “mælkeklase”, der skal løbe ud af den tilstoppede kanal, kan ikke løbe ud, fordi udgangen er tilstoppet af et nyt lag hud/væv. Et white spot er opstået.

Illustration af det kvindelige brysts anatomi i forhold til amning

De mælkeproducerende mælkekirtler inde i brystet ligger i klaser (som vindrueklaser), der munder ud i spidsen af brystvorten gennem udførselskanalen. Det varierer meget, hvor mange mælke-udgange, hver enkelt kvinde har i sin brystvorte, der kan være op til 18. Når trykket indefra de bagvedliggende mælkekirtler til det lukkede område bliver stort nok, kommer den til at ligne en talgknop (eller en bums). Deraf navnet og det hvide/gullige udseende (der er mælk). Man kan ikke, ved at vurdere størrelsen af white spottet, afgøre, hvor mange mælkekirtler der er lukket til. Det afhænger af, hvor mange mælkekirtler der er tilknytte den tilstoppede mælkekanal.

Vær opmærksom på, at et white spot også kan være opstået under sidste ammeforløb, uden at du egentlig har bemærket det. Det er altså ikke nødvendigvis opstået med den baby, du sidder og ammer lige nu, selvom du først opdager det nu (og har problemer med det nu). Her opstår problemet først, når det bagvedliggende væv aktiveres til mælkeproduktion af de mælkeproducerende hormoner efter fødslen eller med den nye babys sutten ved brystet.

En uløst White spot kan give brystbetændelse

En white spot er smertefuldt, simpelthen af den årsag, at noget mælk er lukket inde, og ikke kan komme ud. En white spot kan derfor også være årsag til brystbetændelse, fordi mælken ophobes inde i brystet. Der opstår mælkestase, der hvis det ikke tømmes ud kan medføre at området lukker ned for mælkeproduktion eller at det der opstår en mekanisk brystbetændelse (vil være forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan brystet reagerer).

Måske er der tilmed kommet bakterier ind i det område af brystet, hvilket vil give en bakteriel brystbetændelse eller en byld i brystet. En bakteriel brystbetændelse eller en byld kan at komme fra et white spot, når der er kommet bakterier ind, inden det nye hudlag blev dannet hen over mælke-udgangskanalen.

Det er selvfølgelig langt bedre at få fikset en white spot, inden den (også) udvikler sig til en brystbetændelse og/eller måske også til en byld i brystet.

Hvad jeg selv kan gøre ved en white spot

Der skal igen skabes afløb fra den eller de tilstoppede mælkekanaler. Hvis du er så heldig at have en baby, der kan skabe et kraftigt nok undertryk til at sutte det nye hudlag af, er problemet som regel fikset “af sig selv”. Men som regel vil det være noget, du selv skal sørge for sker. Det gøres ved at tørre hen over med en frotteklud og gnubbe overfladen af eller ved at der prikkes hul på huden hen over udførselsganen med en steril nål.

Samme brystvorte som før efter der er lavet hul på de to white spot – og mælken bag ved er tømt ud under en amning. Det er selvsagt vigtigt ikke at stikke i brystvorten eller frottere den, hvis det ikke drejer sig om en white spot (men måske bare en vandblære), da det vil forværre den situation.

Du kan her se den første mælk, der kommer ud, efter der er skabt hul på en white spot hos en anden kvinde. Den er her helt råmælksagtig, selvom der i resten af brystet allerede etableret almindelig mælk.

Herefter er det vigtigt at sørge for, at alt mælk der står inde bag tømmes ud, for at forebygge brystbetændelse, og for at sikre en god mælkeproduktion fremover. Det mælk der kommer ud, kan godt være råmælk eller meget tyktflydende, fordi den har stået inde i brystet i lang tid. Det kan også godt være at du skal gøre noget aktivt for at området bag dit white spot tommer sig.

Ønsker du hjælp til din amning, kan du;

Andre artikler om amning

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

Bogpakke til dig

BOGPAKKE 499

Suttekursus!

Lavet i samarbejde med
FRIGG

error: Content is protected !!