Søg
Close this search box.

Hvor meget tøj skal min baby have på i varmen?

DET er et rigtigt godt spørgsmål! Et spørgsmål som også vil dukke op til vinter – “Hvor meget tøj skal min baby have på i barnevognen, når det er frostvejr?” Min erfaring er, at det der med påklædningen, det er man som forælder ofte i tvivl om uanset årstid og uanset alder på baby. Derudover er min oplevelse, at forældre oftere klæder deres baby lidt for varmt end lidt for koldt.

Du skal hjælpe din baby med at regulere sin temperatur

Prøv at tage udgangspunkt i dig selv, hvilken påklædning har du det bedst med som vejret er nu? Og regn med, at din baby vil have det nogenlunde på samme måde. Du skal dog tage forhold for at en nyfødt baby har en umoden temperaturregulering. Det vil sige, at din nyfødte baby ikke er god til at lave kulderystelser for at øge kropstemperaturen og heller ikke er så god til at svede for at nedsætte sin kropstemperatur. Derfor skal du hjælpe din baby med at regulere sin temperatur i kroppen ved at på- og afklæde din baby, så din baby hele tiden er godt tilpas. Når du skal vurdere, om din baby er tilpas varm, så mærk på din babys hud, under tøjet, på brystkassen eller på ryggen/nakken. Her skal din baby være varm og tør. Din nyfødte baby har en umoden blodcirkulation, hvilket betyder at hænder og fødder kan være blålige og kølige, også selvom kropstemperaturen er tilpas. Kølige hænder og fødder er altså ikke i sig selv et parameter for at din baby fryser.

Lag på lag er løsningen i varmen

I sommervarmen er det en fordel at klæde din baby let på, evt i en kortærmet bodystocking og så tilføje lette lag efter behov. Det er lettere at regulere op og ned med eksempelvis bukser og bluser i let stof, et tyndt svøb, en tynd hue, en let sommerdyne osv. Og husk at tage i betragtning, at der kan være mange graders forskel på sol og skygge.

Vær opmærksom på at:

  • Din babys hud er sart og bør beskyttes mod direkte sol
  • At din baby har godt af frisk luft men ikke bør stå i direkte træk
  • At barnevognen bliver MEGET varm, når den står i solen
  • At temperaturen i barnevognen øges markant når kalechen er slået op, når åbningen er dækket af en stofble, når der er myggenet henover, når der er regnslag henover
  • At du med fordel kan bruge en babyalarm med indbygget termometer
  • At der skal være luft omkring din babys ansigt, når din baby sover
  • At din baby kan have brug for ekstra væske (modermælk), når det er varmt
  • At du også selv har brug for ekstra væske i sommervarmen

Du og din baby ønskes en rigtig god dag i varmen!

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din babys udvikling de første 100 dage efter fødslen.  Du får perler af viden om amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!