Først og fremmest – TILLYKKE! 

Du har lige født – eller det går jeg ud fra, når du er faldet over dette indlæg! 

Og det er bare det største i hele verden! 

Men selvom det er helt fantastisk, kan det også være ret stressende. Og hårdt. Derfor vil jeg rigtig gerne dele mine erfaringer med dig, som du måske – eller måske ikke kan relatere til. 

Du får jer hvad jeg ville have ønsket, at der var nogen der havde fortalt mig, inden jeg fødte mit 1. barn. Hvis du har født og har andre oplevelser, må du meget gerne dele dem med os! Så den kan komme andre til gavn.

Det store ansvar, der hviler på ens skuldre

Jeg kan huske det, som det var i går. Lidt kliché-agtig, men desto ikke mindre rigtig. Jeg kan tydelig huske panikken der spredte sig i brystet på mig, dengang jeg trådte ind af døren i vores lejlighed. Første gang hjemme – med en lille baby. 

Det var først dér, i stuen på 1. sal med en hund der dansede rundt om os i stor gensynsglæde og et lille stykke menneske der skreg af vildeste kraft, at det gik op for mig, hvad jeg havde rodet mig ud i. 

Panik. Hvad skal jeg gøre? Hvorfor kan den hund ikke forstå, at han skal tage det roligt? Måske fungerer det slet ikke at have en hund med en ny lille baby? 

Og hvad søren skal jeg gøre med et skrigende barn? Jeg aner jo ikke, hvorfor hun skriger. 

HVOR ER DEN RØDE SNOR OG JORDEMODEREN DER KOMMER OG VISER HVORDDAN OG REDDER DAGEN?

Ja. Det var den overvældende paniske følelse der fyldte hele min krop. 

SHIT – Hvad gør jeg? En følelse af afmagt, frustration og overvældelse. 

Heldigvis kom min mor mig til undsætning og fortalte, at mon ikke barnet bare er sulten eller har brug for at være tæt på sin mor. Hun havde ret, og jeg fik lidt mere ro på. 

Jeg ville sådan ønske, nogen havde fortalt mig, at det var helt normalt at føle sig lidt forkert i den nye rolle. Det hører man ikke rigtigt om. Man går bare ud fra, at alle synes, det er det mest naturlige og nemt at læse ens barns behov.  

Og det gælder også med nr 2 og nr 3… 

Hvor svært det er at få amningen godt i gang

Jeg troede vitterligt, at det bare var lige ud af landevejen. 

Du ved – bryst i barnets mund – milk appears. Baby happy. 

Men det var ikke lige den oplevelse, jeg havde. 

For det første er jeg bryst-reduceret. Så der var ikke ligefrem store mængder mælk der kom ud. For det andet havde jeg slet ikke forberedt mig på amningen. Jeg havde forberedt mig på fødslen. Og ligesom gået ud fra at alt derefter ikke eksisterede. Fødslen var mål-stregen. 

Jeg vil derfor anbefale alle at forberede sig på amningen og måske også få hjælp med amningen. Hvis I ikke nåede det, så få det nu. Spørg sundhedsplejersken eller opsøg en ammevejleder, eller køb dit ammekursus her =>

Du er IKKE alene! Og ja – det er svært at amme. 

Hvor ensom jeg følte mig

Og det i sig selv er lidt vildt, med tanke på at jeg stort set var bundet til min baby 20 timer i døgnet. 

Men jeg var den første af veninderne der fik en baby. Jeg var trendsætteren. Eller det var jeg ikke, men jeg synes, det lyder lidt sejt. 

Jeg havde så mange spørgsmål og bekymringer. Og kendte ingen andre med de samme spørgsmål og bekymringer. 

Min hverdag gik fra at være super-social, studerende og iværksætter. Jeg brugte al min tid på at arbejde med mennesker eller hænge ud med mine veninder til lige pludselig bare at være mig og baby. Og det var også fint, men det var ikke i nærheden af, det liv jeg plejede at have. 

Jeg manglede nogle veninder. Jeg manglede at tale med voksne mennesker. Der ikke var min mand – for vores samtaler var omkring alt det praktiske der skulle gøres. 

Hvor lang tid et bad kan udsættes

Dette blev jeg faktisk ret overrasket over. 

Jeg tror, det længste jeg gik uden et reelt bad var 12 dage. Og hey – ikke fordi du skal stræbe efter det – eller konkurrere med mig meeeen… Det er da lidt vildt ikke? 

Jeg brugte 2 min på at fugte en klud og vaske mig der, det var mest kritisk. Og så blev tør-shampo min bedste ven! 

Hvor er jeg egentlig stadig taknemmelig for min tør-shampoo. 

Det vilde er, at jeg kan huske, hvordan jeg før jeg blev gravid himlede (indvendigt) når andre fortalte, at de ikke havde tid til et bad. Jeg tænkte ”stram nu an, en baby kan vel godt græde i 5 minutter, uden at der sker noget ved det”. 

Men det er total stressende det der med at skulle vaske håret og skulle risikere en skrigende unge samtidig. Så det blev kraftigt nedprioriteret. 

Hvor meget tid det tager at passe en baby

Jeg havde en idé om det. Men den kunne bestemt ikke sammenlignes med virkeligheden. 

Jeg brugte de første 8 uger på at amme – hele tiden. Jeg følte ikke, jeg gjorde andet end at amme. HELE TIDEN. 

Jeg havde alle mulige forestillinger om alt det, vi skulle nå i min barsel. Jeg nåede ikke rigtig noget faktisk. Men vi gik nogle lange ture med barnevognen og ammede lidt mere. Og lige pludselig var tiden gået og min barsel var slut.

Det er ikke alle, der elsker deres baby højt og ubetinget med det samme

Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg i starten mest lykkelig over, at fødslen var overstået, og min baby var kommet til verden, mere end at lykken ved at jeg elskede min baby. 

Jeg fik aldrig den der store kærlighedsovervældelse, da hun blev lagt på min brystkasse. Blålig og fedtet. Jeg tror, der gik nogle måneder, før jeg virkelig kunne mærke den store kærlighed (alle taler om). 

Jeg følte mig ret forkert, for jeg havde kun hørt om dem der havde følt stor overvældende kærlighed lige efter fødslen. 

Så hvis du har det lige som mig, er det altså også normalt

Hvor hårdt det er for parforholdet

En baby tager plads og tid. Plads fra rummelighed ovenfor hinanden. Og tid man plejede at bruge sammen eller på at sove. 

Det er hårdt at være på hele tiden. Og derfor oplevede vi også at have flere konflikter end før. Heldigvis er vi gode til at tale med hinanden og være forstående – og kom igennem det. Men jeg ved at det kan komme bag på mange, hvor hårdt det faktisk er og kan tære på ens parforhold.

Så tal med hinanden, være ekstra forstående og husk at sige de gode ting der er at sige

Og hold ud frem til at barnet er 4 år, der falder skilsmisseraten igen 😉