1. Du kan kommunikere med din baby i livmoderen

Babys ører og hørelse udvikler sig allerede inde i livmoderen og er allerede fuldt udvikling fra omkring 26 graviditetsuge. Din baby har dog både ørene i vand og der er også både livmoderen og huden lyden skal igennem. Det gør at lyse stemmer, som børnestemme og moderens stemme lettere når barnet i livmoderen. Omvendt så betyder det ikke at barnet ikke kan høre din, faderens stemme, det kan din baby. Du skal bare tættere på livmoderen for at blive hørt, men det skulle vel heller ikke være så svært? Så du kan roligt tale til din baby eller synge for din baby, din baby kan godt høre dig – og vil kunne kende din stemme, når han eller hun kommer til verden. Og det er da meget rart ikke?

Når du alligevel er der – i nærheden af livmoderen, og din baby er begyndt at puffe til dig når du taler til ham eller hendes, så prøv om din baby ikke skulle være med på en lille leg? Når din baby er vågen, så prøv at puffe tid din baby 2 gange et sted og bed din baby om at puffe 2 gange tilbage til dig, for så at puffe et lidt andet sted 1 eller 3 gange for så at bede din baby om at svare dig igen. Er din baby med på legen?

2. Mænd er lige så gode til nyfødte som kvinder

Nogle mænd mener ikke at de har meget de kan gøre før barnet begynder at gå eller i hvert fald bliver ælder, men det har slet ikke noget på sig. Der er ikke noget der viser at mænd ikke skulle være lige så gode omsorgspersoner som kvinder, hvis de kaster sig ud i det vel og mærket. Det er på banen spillet spillet og fra sidelinjen er det nemt at være klog – men det flytter ikke ret meget på bolden. Så den mand der gerne vil byde ind i barnets liv – helt fra fødslen – har samme mulighed som moderen for at være en vigtig omsorgsperson i barnet liv. Som mand har man selvfølgelig ikke bryster – ikke den slags man kan ernærede er barn ved i hvert fald, men alt det andet. Også er fædrene ofte bedre til at lege en moderen, der ofte er mere praktisk og kedelig.

3. Din baby bliver klogere af (også) at være sammen med dig

Det er vist at børn der har to omsorgspersoner er bedre stillet end børn der kun har en omsorgsperson. Det giver mere sikkerhed at have to der kan tage sig af en.

Men fordi forældrene er forskellige: gør tingene forskelligt og siger tingene forskelligt, så vil det også udfordre barnet mere, på den gode måde at have to man er tæt med. Det at have to forældre man er i et nært samspil med vil bidrage til at forstå flere nuancer af mennesker. Det vil give barnet en bredere forståelse af hvordan mennesker er / kan være mere generelt – hvordan de tænker og handler og agerer, som barnet vil bruge og kunne trækker på resten af sit liv. Er man alene med barnet vil er nært forhold til andre voksne kunne give barnet den samme forståelse af menneskets forskelligheder.