Hånden op alle os der har svedt over at have et barn der bare KAN SELV, og får hysterisk sammenbrud bare man nævner sætningen: ”SKAL JEG HJÆLPE DIG?”.

Hvis du ikke ved det, så holder jeg min arm oppe nu!

Jeg har overstået mit første barns selvstændighedsalder, og hallelujah! Men jeg har 2 mere jeg skal igennem. Jeg har lavet nogle ”regler” til mig selv, for nemmere at kunne komme igennem de næste 2. Dem vil jeg dele med dig her!

Find din tålmodighed frem (du får brug for den)

For et par måneder siden var jeg til et foredrag med en hjerneforsker, hvor jeg efterfølgende begyndte at se mine børn på en helt anden måde.

De er nemlig ikke så kloge, når de er små. Når et barn i 2-3 års alderen bliver bedt om at tage sko på, skal rigtig mange hjerneceller arbejde sammen. Hvis blot én af de celler er uopmærksom, er hele tanken tabt, og man starter forfra.

Dét der betegner selvstændighedsalderen er især, gerne vil kunne alt selv.

”Men det kan barnet jo ikke?!”.

Rigtigt nok. Men så find din tålmodighed frem og lad dit barn prøve. For hvad er det værste der kan ske? At du kommer for sent på arbejde? Det er ikke så godt. Men så ved du, at næste morgen må i starte 10 minutter tidligere med at tage tøj og sko på.

Og NÅR dit barn bliver frustreret og ked af det over, at det ikke lykkes selv at tage sko på, så lad være med at sig ”det var jo det, jeg sagde”. Det kan ingen bruge til noget (du må godt tænkte, det var jo det jeg vidste).

I stedet skal du give dit barn et kram og sige: “den er der næsten, jeg hjælper dig lige med resten”.

Vær pædagogisk og tal med dit barn

Og hvad betyder det så?

Godt spørgsmål. I virkeligheden betyder det bare, at du skal komme på dit barns niveau. Her mener jeg ikke, hvad stædighed angår. Vær nysgerrig på, hvordan barnet har tænkt sig at løse opgaven, og se om det kunne lykkes inden du blander dig.

Tal altid med dit barn som om han eller hun forstå alt hvad du siger (fordi det gør dit barn med ret stor sikkerhed). Sig: ”Jeg kan se, du forsøger at tage dine sko på selv. Det er godt, men mor og far har rigtig travlt i dag, så jeg hjælper dig lige.” “Det kan jeg godt se, du ikke bryder dig om, men sådan er det i dag. I morgen kan du øve dig igen.”.

(PS! Nu er det ikke fordi, jeg er uddannet pædagog eller psykolog, men jeg vil vove at påstå, at hele stemningen bliver bare bedre, når man forklarer barnet, hvad man ønsker sig, på en måde hvor barnet føler sig hørt).

Tæl til 10 inden du kører op eller kommer i det røde felt

JA – det er svært at have et barn i selvstændighedsalderen.

Jeg siger det lige én gang til.

JA – det er svært at have et barn i selvstændighedsalderen.

Men det bliver ikke bedre for nogen, at du bliver stresset og lader din irritation køre afsted med dig.

Et barn i selvstændighedsalderen undersøger grænser, kundskaber og forsøger at skille sig lidt af med tryghedsbehovet til sine forældre. Det er heller ikke fordi dit barn står i en drømmesituation.

I stedet for at lade din frustration løbe afsted med dig, vil jeg anbefale 2 ting, som du måske synes lyder helt vildt optimistisk. Men lad lige være med at dømme et øjeblik.

  1. Begynd at praktisere mindfulness.

Random ? Ikke helt. Det er nemlig godt at kunne være til stede i nuet af flere årsager end kun for at kunne håndtere dit nu mere selvstændige barn. Jeg vil anbefale dig at undersøge, hvad det egentlig er og give det et forsøg. Det er virkelig et godt værktøj til at komme igennem svære perioder, hvor ens barn er i en alder, hvor barnet selv vil og selv vil bestemme

  1. Lær at trække vejret kontrolleret, mens du tæller til 10.

Måske har du hørt det før. Især fra folk uden børn.

”Åh, du skal da bare trække vejret og tælle til ti. Så slemt er det da ikke”.

Det bliver faktisk bedre, hvis du lærer at trække vejret kontrolleret og roligt, når du har lyst til at smide sønnikes sko ud af vinduet og ham efter. Lov mig at prøve det næste gang, OK?

Sæt klare rammer for dit barn og vær konsekvent

Trodsalderen handler om at teste grænser. Hvor langt kan jeg køre den? Hvor sikre er disse grænser I sætter op for mig?

Det er ikke fordi, dit barn er udspekuleret. Det kan dit barns hjerne ikke (helt) finde ud af endnu. Men for at kunne finde ud af hvem barnet er som, en person, der ikke hænger fast på mor og far, har barnet brug for nogle rammer, og det er dig der skal sætte dem.

Sørg derfor for at skabe rum, hvor dit barn kan udforske sig frit, inden for de rammer du sætter op for det.

Det lød meget fagligt. Jeg forsøger lige igen.

Lad dit barn prøve ting af, som barnet måske ikke har prøvet før, eller som du ved, dit barn ikke kan finde ud af endnu, men sørg for at det ikke overskrider de rammer, regler og rutiner, I har skabt for jeres barn!

Var det lidt bedre?

Og husk til sidst det vigtigste!

NYD HVER EN DAG!

Børn vokser hurtigt, og kloge mennesker siger, at du kommer til at savner alle de ting, ens barn gjorde og sagde, når de lige pludselig er blevet store og fløjet fra reden – også selvstændighedsalderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *