Hvis der er nogen der er specialister i selv-hjælp er det mig. 

Jeg har i hvert fald hørt virkelig mange selv-hjælps podcast og læst mange bøger om emnet. Rigtig mange. I dag får du mine bedste råd til hvad du gør, hvis du føler at hverdagen spiser dig op, og du ønsker mere selvudvikling. 

Når det er sagt, så skal jeg være ærlig at indrømme at det stadig er svært og jeg ikke altid selv er lige god til at få dem gjort. MEN det er guld værd, og når jeg får dem gjort, kan jeg mærke en tydelig forskel i mit liv. Jeg bliver både gladere, mere fokuseret og meget mere tilstedeværende. 3 gode værdier, synes jeg. 

Her kommer de; 

Få de 3 vigtigste ting gjort hver dag fra morgenstunden

Sæt dig ned, kig i din kalender, i din indbakke og på dine opgaver. Hvad er de 3 vigtigste ting du SKAL have lavet i dag? Hvor lang tid regner du med det vil tage?

Tøm hovedet for ALLE opgave-tanker der dukker op og vælg de 3 der er allervigtigst eller som bliver ved med at poppe op i hovedet. Så starter du med dem 1. ad gangen. Ingen snyd. 

Typisk er det opgaver du har udsat eller ikke kan overskue. I så fald del dem op i mindre del-opgaver og lav en chek-liste til dem. Når du har lavet dem, kan du “selv” vælge resten af dagens gøremål. Når du starter dagen med at få hovedet renset og være produktiv, er der masser af plads til andet resten af dagen! 

Fokuser på det vigtige, og drop det der ikke er det

Vi har så mange forventninger, ideer og ønsker. Men er det virkelig vigtig at finde interiør billeder på pinterest? Er det virkelig vigtig? Er det virkelig vigtigt at finde linket til den artikkel du ville sende din veninde? 

Spørg dig selv; vil mit liv forringes hvis jeg ikke gør dette? 

Vi kvinder er ofte gode til at planlægge og overtænke. Det skaber knuder i hovedet og giver tendens til stress og en følelse af utilstrækkelighed. Prøv at leve og tænke simpelt. Skær de ting fra der ikke er vigtige og hav mere fokus på de ting der rent faktisk gør en forskel. 

Gør 1 ting af gangen, og gør den færdig

Multitasking er ikke godt, og man bliver faktisk hellere ikke mere produktiv af det. Drop det helt og fokusser hellere på at være tilstedet i det du laver, når du laver det og gør det færdigt. Det er meget bedre med 1 fuldført opgave end 10 halvfærdige, også hvad angår dine tanker. 

Skriv dine mål ned, læs dem højt og visualiser dem

Visualisering er tankernes kraft. Det er flere studier, der viser, at visualisering er den bedste måde at nå sine drømme og mål.

Skriv dine mål ned på en seddel du har med overalt. De skal skrives ned detaljeret. Også skal målene være smarte (læs om smarte mål her =>). 

Endvidere skal du sige dem højt hver dag, gerne som det første om morgenen og det sidste inden du går i seng om aftenen. Det er et ekstra plus hvis du visualisere at du allerede har opnået sine mål. Fokuser på hvordan det er når du allerede har nået dine mål. Hvordan du har det? Hvordan du ser ud? Hvordan dit liv er. 

Hvis du gør det hver morgen og aften, har du dem i din underbevidsthed og vil bedre træffe valg der fører dig tættere på dine drømme og dine mål! 

Mediter og kom i bedre balance med dig selv

Det behøver ikke at tage lang tid. 5-10 min hver dag kan gøre en kæmpe forskel i dit liv. Gør det et sted du har ro til det. Brug en app, hvis du er i tvivl om hvordan du skal meditere. Ellers brug et mantra, fokusser på din vejrtrækning eller kig ind i en hvid væg. 

Du vil tydelig kunne mærke forskel i dit sind indenfor 2-3 uger med meditation hver dag. Prøv det! Virkelig! 

Skriv dagbog – skriv dine tanker og følelser ned

Det lyder måske lidt skolepige agtig, men det er det bestemt ikke. At føre en dagbog kan foregå på mange forskellige måder. Det er også væsentlig at nævne at du ind imellem skal se tilbage på det du har skrevet.

Du kan stille dig selv nogle spørgsmål for at få skrive prosessen i gang, der sætter gang i den refleksion; 

Det er virkelig kraftfuldt at få skrevet sine tanker og føleleser ned. Gør det eksempelvis hver aften inden sengetid. 

Vær taknemmelig for det der er og det du har

Mennesker, der er taknemmelige har et bedre liv. Det siger forskning i hvertfald og der er meget at være taknemmelig for. Skriv det gerne ned. 

Brug noget tid på at mærke taknemmeligheden over de ting du er taknemmelig for. I stedet for at ramse op i hurtig tempo, er det bedre gå ind i den enkelte ting du er taknemmelig for og fordybe dig i din taknemmelighed. 

Spis grøntsager og drik vand hver dag

Sørg for at optimere din ernæring, optimerer du nemlig også din sundhed og din krops velbefindende. Ligesom du får det bedre i hovedet, når du spiser sundt. Det har langt hen af vejen noget at gøre med at man får en god samvittighed. Det at prioritere at spise sundt og få rigeligt med væske gør underværker for ens krop. 

Brug en app til at huske at drikke nok vand, eller nogle smarte tricks der gør det nemmere for dig. 

Spis grøntsager til hvert måltid og helst minimum 600 gram om dagen! 

Dyrk motion hver dag i 30 minutter

Nu er det ikke fordi du nødvendigvis behøver at hoppe ned i træningscenteret hver dag, eller gå til bootcamp 4 gange om ugen for at få motion. Men du skal som minimum være aktiv 30 minutter dagligt i et moderat til højt niveu. Gerne 30 minutter sammenhængende.

Så tag cyklen på arbejdet. Gå trapper i løbet af dagen. Start din morgen med en workout derhjemme eller med en morgenbootcamp. Lav en yogarutine. Få motion i din frokostpause eller brug tid udenfor med børnene. Legepladsen kan være en stor træningsplads for voksne, hvis man er kreativ! 

Brug tid med mennesker du holder af (reducer din skræmtid)

Måske har du en smartphone? Så gå ind under indstillinger og se din skærmtid. Hvor meget tid bruger du med din telefon i hånden dagligt? Og hvad bruger du din tid på? Spil? Sociale medier?

Det er lidt tankevækkende hvor meget tid vi bruger foran en skærm. Også brokker vi os om at tiden går for stærk og vi intet kan nå. 

Well

Jeg brugte engang 4 timer i gennemsnit hver dag. Nu har jeg forsøgt at skrue det ned til 2 timer. Mit arbejde består af at være på sociale medier, men for at være helt ærligt, så har jeg også meget spildtid på min telefon.

Bliv bedre til at slukke for din telefon eller lægge den væk. Så du kan bruge din tid på det der virkelig betyder noget, som at være sammen med dine børn og din familie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *