KOM MED I BABYBOBLEN ❤️ OG FÅ FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL DIN GRAVIDITET, FØDSEL OG FØRSTE TID MED BABY →

Ventetøj, 3 tip til når du køber ventetøj

Når der ligger en lille spire inde i ens mave og vokser, så fører det mange forandringer med sig. På det fysiske plan kommer kroppen til at skulle gennem de vildeste forandringer, både indvendig og udvendig. Dog udvendig mest på maven og for mange kommer der også mere sul på hofter og lår – kaldet ammedepoter. Det kræver en vis tilpasning i forhold til, hvad tøj du kan komme ned i, i hvert fald når maven folder sig ud.

Her får du jordemoderens 3 bedste råd i forhold til køb af ventetøj

# TIP 1 – Vent med at købe ventetøj til det passer

Det der med at købe ventetøj på forhånd dur sjældent. Før det første kan det være svært at gennemskue, hvilke former din mave kommer til at tage. For det andet tager man (desværre) på andre steder end på maven, idet hofter og lår  har det med ”vokse”, hvorfor det er lidt svært at gennemskue, hvad der kommer til at passe. For det tredje kommer du til at have det mere varmt som gravid end du plejer, men hvor varmt?

Køb ventetøj, som du vokser ud af det ene og ind i det næste

# TIP 2 – Køb ventetøj, der holder maven varm

De fleste kvinder oplever, at babyen i maven fungerer som en lille radiator og har det derfor mere varmt end de plejer i graviditeten. Det er ikke unormalt, at du som gravid har det varmt, men at maven faktisk er kold.

Din baby inde i maven elsker at have det varmt. Med en temperatur på 37 grader inde i maven kan din baby bruge alle sine ressourcer på at vokse og tage på – og ikke på at skulle holde varmen. Når maven afkøles, afkøles fostervandet (lidt) og en del af din babys ressourcer vil bruges på at holde sig varm. Så tænk på din baby, når du køber tøj, hold maven varm og hvis du har det varmt, så hold resten af kroppen kold.

# TIP 3 – Køb gerne ventetøj, der sidder stramt på benene

Bukser, der er stramme i benene, gamacher og kraftige strømpebukser er en god ting, når man er gravid, fordi de virker støttende. Den ekstra støtte på benene kan mindske mængden af væske i benene sidst på dagen og kan desuden have en let forebyggende effekt på åreknuder.

Så har du nogle lange dage på arbejdet eller meget stående arbejde eller er du bare sidst i din graviditet, så køb et par stamme benklæder.

Har du bare brug for noget lækkert til dine ben, der bare fungere, så tjek her;

Andre artikler om udstyr til baby

Artikler om graviditet

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!