KOM MED I BABYBOBLEN ❤️ OG FÅ FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL DIN GRAVIDITET, FØDSEL OG FØRSTE TID MED BABY →
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Samhørighedsbånd

Din baby har brug for mad for at kunne overleve, men man ved nu, at babyer i lige så høj grad har brug for samhørighed med en eller flere omsorgspersoner. Det har nemlig vist sig, at den nære tilknytning er af lige så stor betydning for din babys trivsel og udvikling, som den fysiske næring. Derfor er din babys vigtigste opgave – ud over at spise – at danne tætte samhørighedsbånd med dig.

Født med evnen til at danne samhørighedsbånd

Det er centralt for mennesker livet igennem at indgå i samhørighedsrelationer med andre mennesker. En baby kan allerede fra fødslen indgå i et tæt reguleret samspil med sine omsorgspersoner. Når vi indgår i samspil med hinanden, forsøger vi ubevidst at synkronisere os med hinanden via nervesystemet. Spædbørn er født med denne evne.

Samhørighed mellem mor far og baby

Susan Hart beskriver det således i sin bog om hjernens udvikling:

“Hvis en person trækker de samme ansigtsmuskler sammen som en anden person, fornemmer vedkommende den samme følelse som den anden person. Når en mor f.eks. ser sit triste barn, vil hun pr. refleks rynke panden, vende hovedet og for et øjeblik føle sig trist sammen med barnet. Hun vil således ikke imitere barnet fuldstændigt. Hun forbinder sig med barnet, hvilket hjælper hende med at forstå sit barn, hvilket danner grundlaget for empatisk afstemning.” Susan Hart, Den følsomme hjerne side 104

Samhørighedsrelationen mellem forældre-barn består i, at I synkroniserer med hinanden; du synkroniserer med din baby og din baby synkroniserer med dig. Igennem dette samspil vil din baby udvikle sine første samhørighedsbånd, som man ved bliver en slags prototype for alle fremtidige interaktioner og relationer.

Samhørighedsbånd og synkronicitet forudsætter, at forældrene giver deres baby opmærksomhed, og at de er følelsesmæssigt tilgængelige, og at barnet oplever en vis grad af fysisk, følelsesmæssig og mental tilpashed.

Manglende følsesmæssig adgang til omsorgspersonen

Hvis et barn ikke oplever samhørighed med en stabil omsorgsperson, eller at samhørighedsoplevelsen er svingende (ved psykisk uligevægt, fødselsdepression og efterfødselsreaktion), vil barnet blive påvirket. Det kan være barnets almene trivsel, søvn, udvikling og glæde ved livet.

Hvis barnet i relationen/stuationen ikke er i stand til at skabe synkronicitet mellem sig selv og omsorgspersonen (fraværd af samhørighed) vil han / hun blive ulykkelig og føle sig alene. Din baby kan reagere med gråd, forvirring eller utryghed.

Andre artikler om babyer

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din babys udvikling de første 100 dage efter fødslen.  Du får perler af viden om amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!