KOM MED I BABYBOBLEN ❤️ OG FÅ FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL DIN GRAVIDITET, FØDSEL OG FØRSTE TID MED BABY →

Raynauds Syndrom / vasospasme / hvide brystvorter

Navnet Raynauds Syndrom på brystvorterne udspringer af sygdommen Raynaud, der er en sjælden medfødt sygdom. Den viser sig ved, at de små blodkar eksempelvis i fingrene trækker sig sammen og forårsager nedsat blodgennemstrømning, hvilket giver en hvid farve i området og kan prikke og stikke.

I forbindelse med amning er det relevant at vide, at kvinder med Raynauds Syndrom kan have samme mekanisme i brystvorterne. Ved berøring af brystvorterne, ved kulde og ved amning trækker de små blodkar i brystvorterne sig sammen og forårsager en nedsat blodgennemstrømning. Dette kaldes også for vasospasme. Brystvorterne eller brystvorten blegner og får en hvidlig farve, hvilket ofte er ledsaget af smerte.

Kvinder der ikke ellers har Raynauds Syndrom kan opleve samme udfordring i forbindelse med amningen. Her er årsagen ofte en dårlig sutteteknik (Amning – En håndbog for sundhedspersonale 2018 s. 204), der giver vasospasme og hvide brystvorter uden, at det skyldes at man har “ægte” Raynauds Syndrom.

Hvorfor opstår vasospasme / hvide brystvorter under amning

På Babyinstituttet ser vi ofte, at vasospasme fremprovokeres af dårlig sutteteknik, hvor barnet enten sidder for yderligt på brystvorten og/eller klemmer sammen med gummerne fremfor at bruge tungemuskulaturen til at skabe vakuum. Her ses det ofte sammen med skader på brystvorten og smertefulde amninger.

Ved sår og skade på brystvorten, smertefulde amninger gælder det om at afhjælpe disse ved at forbedre ammeteknikken. En dårlig sutteteknik øger nemlig risikoen for at vasospasme i brystvorterne – og for at det bliver et vedvarende problem for amningen.

Vasospasme i brystvorterne kan også opstå, hvis man har Raynauds Syndrom. For de kvinder, der er disponeret, kan symptomerne opstå på trods af en god teknik ved brystet. Her opleves det ofte i den sidste del af amningen, når barnet skal arbejde mere ved brystet for at få den fede mættende mælk ud.

Hvad er symptomerne på vasospasme / hvide brystvorter

Symptomerne på vasospasme er farveskift af brystvorterne i forbindelse med amning og eventuelt også i forbindelse med berøring og kulde. Brystvorterne bliver helt eller delvist hvide. Samtidig mærkes oftest brændende eller sviende smerter – under og/eller efter amningen (forveksles ofte med svamp på brystvorterne).

 

Foto af brystvorten der kramper, hvor du også kan se, at den bliver hvidlig i spidsen

Hvad er behandlingen af “hvide brystvorter” / vasospasme

Den mest effektive behandling af brystvorter, der bliver hvide, er at ændre på barnets teknik ved brystet, så barnet får mere af det brune område ind i munden og derved undgår at afklemme brystvorten.

Desuden findes der medicin mod Raynauds Syndrom, denne virker dog ikke som et mirakel og har endnu dårligere effekt, hvis ikke teknikken ved brystet ændres samtidig. Medicinen skal udstedes af din praktiserende læge. For at være sikker på, at problemet rent faktisk skyldes Raynauds Syndrom, bør teknikken ved brystet altid vurderes, og brystvorten og brystvorterne måske også podes for at udelukke svamp og GBS. Det kan tage op til tre dage, før effekten af medicinen er mærkbar.

Medicinen har en del bivirkninger og er derfor sjældent førstevalget til behandling af vasospasme. Nogle læger udskriver af den grund heller ikke medicinen til amning. Her må du rådføre dig med din læge.

Hvad kan jeg selv gøre ved brystvorter, der kramper?

Får du hvide brystvorter i forbindelse med amningen, lige efter eller mellem amningerne eller har du den mindste mistanke om Raynauds Syndrom, er det vigtig at brysterne holdes varme. Både at du generelt holder dem varme med varmt tøj eller brystvarmere. Men også at du undgår nedkøling eksempelvis efter et varmt bad eller efter at din baby slipper brystvorten.

God ammepude- baby ligger på doomoo ammepude

Det er vigtigt at du har en god fast ammepude, så din baby ikke hænger i brystvorten, da det vil forværre situationen.

Desuden er det afgørende vigtig at få rettet op din babys teknik ved brystet – så hurtigt som muligt. For kun på den måde kan årsagen til at brystvorterne kramper fjernes. Ved at rette op på teknikken, er der store chancer for at brystet “falder til ro” og holder op med at spasme igen.

Hvis du ønsker vores hjælp til en god teknik ved brystet, så underviser vi dig gerne i vores Effektiv Smertefri Amning metode, Du kan lære metoden på 3 forskellige måder;

Den hurtigste måde at med online kurset, fordi du er i gang med det samme. Det kan dog have sine fordele at få personlig vejledning. Her vil vi hjælpe dig med din babys teknik og vise dig hvordan du får smerten til at forsvinde, når din brystvorte kramper. Først når teknikken er rettet til, vil det være muligt at vurdere, om du også har brug for at gøre mere. Det vil være din egen læge, der vurdere det. Det er vores erfaring, at der kun meget sjældent er brug for medicin, når teknikken er god og ikke provokerer brystvorten og det er godt.

Andre artikler om amning

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

Bogpakke til dig

BOGPAKKE 499

Suttekursus!

Lavet i samarbejde med
FRIGG

error: Content is protected !!