KOM MED I BABYBOBLEN ❤️ OG FÅ FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL DIN GRAVIDITET, FØDSEL OG FØRSTE TID MED BABY →

Moderkagebiopsi / moderkageprøve / moderkageundersøgelse

En moderkageprøve, også kaldet en moderkagebiopsi, giver viden om kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme ved fosteret i livmoderen. Det foreløbige svar gives oftest dagen efter prøvetagningen og det endelige svar først efter 2-3 uger.

Hvis svaret på moderkagebiopsien IKKE er normalt, vil du blive indkaldt til en samtale og eventuelt også tilbydes en fostervandsundersøgelse. Du vil på baggrund af et IKKE normalt resultatet af moderkagebiopsien have mulighed for at søge om abort. Man skal altid søge om abort efter uge 12.

Hvornår i graviditeten udføres moderkagebiopsi?

Moderkagebiopsien tages fra moderkagen fra graviditetsuge 11 til 15, herefter erstattes den af fostervandsundersøgelsen.

Hvad er ulemperne ved moderkagebiopsi?

Moderkagebiopsien giver IKKE, som fostervandsundersøgelsen svar på rygmarvsbrok og bugvægsbrok

I 1 % tilfælde giver moderkagebiopsien ikke et sikkert svar, og det er efterfølgende nødvendigt OGSÅ at foretage en fostervandsundersøgelse for at få et sikkert svar.

Hvad er risikoen ved en moderkagebiopsi?

Moderkagebiopsien griber ind i livmoderens miljø, og der er i den forbindelse en risiko på 0,1-0,2 % for at abortere som følge af indgrebet.

Hvordan foregår en moderkagebiopsi?

Det er en god ide at have tømt blæren for urin inden moderkagebiopsien.

Selve udtagningen af moderkagebiopsien tager kun få minutter, men du skal regne med 1 time til det hele. Moderkagebiopsien tages med en tynd kanyle, der føres gennem maveskindet og ind i moderkagen. Du vil blive scannet inden og under moderkagebiopsien.

Du vil skulle tage den helt med ro det næste døgn. Nogle får ubehag i form af tyngdefornemmelse og menstruationslignende smerter, der oftest vil fortage sig i løbet af et døgn efter moderkagebiopsien.

Ved blødning, siven af fostervand fra skeden eller vedvarende stærke smerter efter moderkagebiopsien, skal du kontakte hospitalet eller vagtlægen.

Andre artikler om graviditet

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

to bøger

Vær godt forberedt på din babys ankomst med Babyinstituttets Ammebog, så du har styr på amningen og Nyfødtbogen, så du er klar til babys ankomst. Klik her 

Besøg Webshoppen

Lad os holde kontakten

error: Content is protected !!