KOM MED I BABYBOBLEN ❤️ OG FÅ FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL DIN GRAVIDITET, FØDSEL OG FØRSTE TID MED BABY →

Højdekurve / længdekurve for babyer

En længdekurve er en graf for den forventede længdevækst – og når baby kommer op at stå for din babys højde.

Det er vores erfaring, at en baby vokser i længden lige meget om han/hun får lidt eller meget mad – modsat vægten, der er meget afhængig af mængden af mad. Det kan skyldes, at længdetilvæksten overvejende er styret af ens gener og kun i mindre omfang af maden. Selvom miljømæssige påvirkninger også kan blive så slemme, at (også) længdevæksten hæmmes. Det kan eksempelvis ses ved svær fattigdom (mangel på mad) eller sygdom.

Måling af babys længde

Fødselslængden fastslåes af jordemoderen ved den første undersøgelse på fødestuen efter fødslen.

Længden er en noget upræcis måling især lige efter fødslen, fordi en baby aldrig før har været trukket helt ud. Det kan derfor sagtens være, at den længde, din baby har ved fødslen, afviger flere cm fra, hvad din babys faktiske længde er.

Længden har ikke nogen faglig betydning ved fødslen, men den er et dejligt minde.

Her kan du se den gennemsnitlige længde (for danske babyer) i cm for henholdsvis drenge og piger de første 13 uger.

 

Alder   Piger (cm)  Dreng (cm)
 0 uger 51 52
 1 uge 52 53
 2 uger 53 54
 3 uger 54 55
 4 uger 55  56
 5 uger  56 57
 6 uger  57 58
 7 uger  57,7 59
 8 uger  58,4  60
 9 uger  59,1  60,7
 10 uger  59,8  61,4
 11 uger  60,5  62,1
 12 uger  61,2 62,8
 13 uger  61,9  63,5

Du vil kunne følge din babys længde, når han eller hun undersøges af sundhedsplejersken eller ved egen læge.

De fleste danske børn er længere end gennemsnittet

Længdekurverne du kan printe her nedenfor er WHO´s længdekurve.

Danske (og andre skandinaviske) børn ofte er længere end gennemsnittet, og det er derfor normalt, at danske børn ligger i den høje ende af WHO´s kurve. Eksempelvis er den gennemsnitlige længde for en dansk baby ved fødslen 52 cm, hvilket svarer til cirka 85 percentilen.

Hvis din baby eksempelvis ligger på længdekurvens 85 percentil ved fødslen (orange kurve foroven). Her vil man også forvente at barnet ligger på længdekurvens 85 percentil ved anden leveuge, ved anden levemåned etc.

længdekurve - babys højde/babys længde

WHO´s længdekurver til print

Klik for at se eller printe WHO´s længdekurver

Længdekurver/højdekurver for piger:

Længdekurver/højdekurver for drenge:

Hvis du har interesse for din babys vækst, har du måske også interesse i at printe WHO´s vægtkurve for babyer, så du også kan følge din babys vægtstigning.

Kurver for vægt og længde i forhold til hinanden

Ved at sætte din babys vægt og længde i samme kurve, kan du holde øje med hvordan de to forholder sig til hinanden. Du indsætter din babys højde på den vandrette akse og længden på den lodrette, og aflæser hvor de to mødes.

Falder din baby i forhold til den kurve, din baby starter på, betyder det, at din baby tager mindre på, end han eller hun vokser i længden (din baby skal have mere mad).

Stiger din baby i forhold til den kurve fødselsvægten starter på, betyder det, at din baby tager mere på end forventet i forhold til længdevæksten. Lever din baby af modermælk er alt fint, så længe din baby ikke har gener af at få så meget mad. Eller vil mindre mad give færre gener. Lever din baby af modermælkserstatning skal du være mere opmærksom, da for stor vækst på modermælkserstatning ser ud til at øge risikoen for fedme senere i livet.

WHO´s vægt i forhold til længde kurver til print

Kurver vægt i forhold til længde pige:

Kurver vægt i forhold til længde pige:

Andre artikler om din baby

Andre artikler, der kunne have din interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din babys udvikling de første 100 dage efter fødslen.  Du får perler af viden om amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!