KOM MED I BABYBOBLEN ❤️ OG FÅ FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL DIN GRAVIDITET, FØDSEL OG FØRSTE TID MED BABY →

Kranie, suturer og fontaneller

Menneskekraniet består ved fødslen af intet mindre end 29 knogler. Kraniepladerne, der endnu ikke er vokset sammen, kommer til at udgøre den kasse der beskytter hjernen. De endnu ikke sammenvoksede kranieplader gør kraniet formbart gennem fødselskanalen og sikrer, at hjernen kan vokse i livmoderen og udenfor. Først senere vokser kranieknoglerne sammen til det kranie vi kender.

Kraniet kan tilpasse sig fødselskanalen

Ved fødslen består kraniet af endnu ikke sammenvoksede kranieplader, der gør at kraniet til en vis udstrækning kan forme sig efter moderens bækken under fødslen.

Har din baby ligget med med numsen ned, i underkropsstilling, eller presseperioden har været lang eller din baby er forløst med sugekop, kan hovedet være skævt eller være helt aflangt ved fødslen. Kranieknoglerne ved fødslen kan også være overlappende, så man kan se den ene kranieplade ligge lidt hen over den anden og ligesom lave en fold under huden.

Efter fødslen har kraniet en forbløffende evne til at finde sin korrekte, symmetriske form. Det kan dog tage op til 14 dage eller mere, hvis hovedet har været meget formet af fødselskanalen.

Kraniet er stadig formbart efter fødslen

Kranieknoglerne gør hovedet formbart også efter fødslen. Det er glædeligt, når et skævt kranie retter sig ud efter fødslen, men problematisk når et symmetrisk kranie former sig efter miljøet udenfor livmoderen.

Efter at Sundhedsstyrelsen, for at forebygge vuggedød, har anbefalet rygleje til nyfødte og babyer, er skæve og flade kranier blevet et stort problem, hvilket er noget du skal holde øje med og forebygge.

Suturer og fontaneller

Kraniet består af kranieplader og samlingerne mellem pladerne kaldes suturer – der er de steder, hvor pladerne ligger op ad hinanden (se foto). Desuden er der fontanellerne, der er de steder, hvor flere kranieplader mødes (se foto).

Der er 6 fontaneller, hvoraf de 2 er så store, at de kan mærkes med fingrene. De er lukket med et blødt, men samtidig sejt væv.

Den største fontanelle, der efter sin form har fået navnet den firkantede fontanelle, befinder sig ca 2 cm over hårgrænsen oven på hovedet. Den kan være fra ½ til 5 cm i tværmål.

Den næststørste fontanelle, der også har navn efter sin form, kaldes den trekantede fontanelle. Den er mere svær at mærke og se, men ligger omkring 2 cm over hårgrænsen i nakken.

De to største fontaneller og suturerne bruger jordemoderen som pejlemærker under fødslen til at vurdere, hvordan din baby har indstillet sig i bækkenet, og hvordan din babys hoved roterer under fødslen. 

Kraniet tager en fast form

Når hjernen har nået sin endelige størrelse – og dermed ikke har brug for mere plads til at vokse på, vokser suturerne og fontanellerne sammen og kraniet bliver helt fast. Herefter vil skævheder ikke længere kunne rettes, og den pågældende hovedform vil blive en del af dit barns udseende.

Fontanellerne skrumper ind og forsvinder til sidst helt. Den firkantede fontanelle, der er den største.

Den trekantede fontanelle vil lukket sig, når din baby er omkring 3 måneder og den firkantede fontanelle, når din baby er omkring 18 måneder.

Andre artikler om nyfødte

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!