Gravid → Vidensunivers om graviditet, fostre i livmoderen og om at vente sig

Velkommen til en verden af viden og inspiration om graviditeten, at at være gravid og din babys liv i livmoderen. Alt, hvad du læser, er skrevet af fagpersoner med stor teoretisk viden og praktisk erfaring.

I menuen kan du danne dig et overblik over, hvad du kan finde om emnet eller lade dig blive inspireret.

Gravid – et helt nyt liv i vente

Når du bliver gravid, starter en af de allerstørste overgangsperioder, du vil komme ud for i dit liv. Fra at være individ, partner, ægtefælle bliver du mor/far – og sammen bliver I til en familie eller får en ny familiestruktur.

Som gravid eller kommende far er det helt naturligt at reflektere over sin egen barndom og over, hvordan den har formet én som person. På den måde forbereder man sig, på det som kommer, herunder hvordan man selv gerne vil være som forælder. Der er måske nogle ting, du ønsker dig at gøre helt anderledes, end dine egne forældre gjorde – og andre ting, du gerne vil gøre på præcis samme måde eller værdier, som du ønsker at føre videre.

Hvordan bliver det i og efter graviditeten?

Du og din partner vil have forventninger både til jer selv og til hinanden som forældre. For mange er det være en god idé at tale om disse forventninger, således at de kan blive nogenlunde afstemt, inden I står med jeres barn i armene. Også selvom alt måske bliver helt anderledes, end I forventede.

Du har måske også nogle forventninger til, hvordan du vil klare graviditeten (og fødslen).

Måske er det vigtigt for dig at være i god form, at kunne arbejde så længe som muligt og fortsætte en sund og aktiv livsstil under graviditeten også. Eller måske er det vigtigt for dig at kunne lave en bobbel omkring dig selv og din graviditet. Nogle oplever, at det ikke helt går, som de havde forestillet sig. Måske fordi de bliver overrumplet af massiv kvalmetræthed, bækkensmerter. Eller at de pludselig er tvunget til at tage den mere med ro, end de ønsker.

Graviditeten sætter kvindekroppen på arbejde

Et er sikkert, under graviditeten kommer kvindekroppen virkelig på arbejde. Hormonbalancen ændres drastisk, blodvolumen øges, lungerne arbejder anderledes, leddene blødgøres, brysterne (brystkirtelvævet) vokser, livmoderen vokser et helt kilo og blodgennemstrømningen til den øges.

Du gror et menneske inkl. en moderkage i din krop.

De fleste gravide ønsker at følge en livsstil, der så vidt muligt tilgodeser deres ufødte barns behov og nedsætter risikoen for, at noget går galt undervejs.

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, hvad man må spise og drikke under graviditeten – hvordan er det for eksempel lige, det er med kaffe, når man er gravid? Det (og meget mere) kan du finde svar på i Baby Instituttets artikler om livsstil under graviditeten.

Graviditetsforandringer – og graviditetsgener

Og for langst de fleste gravide kan alle disse forandringer altså mærkes.

Du kommer måske til at undre dig over nogle af de forandringer, du oplever i kroppen under graviditeten. Her på Baby Instituttet har du muligheden for at få masser af viden om alle de spændende ting, der sker i kroppen mens du er gravid. Du kan også læse om de mindre spændende ting såsom graviditetsgener eksempelvis strækmærker, vand i kropppen og lægkramper.

Undersøgelser i graviditeten

Med din graviditet følger der et helt program af planlagte undersøgelser. Her vil man blandt andet søge at opspore tegn på graviditetesbetinget sukkersyge og svangerskabsforgiftning. Og man vil følge med i, om barnet vokser som forventet inde i livmoderen. Der er kontroller hos læge og jordemoder samt ultralydsscanninger.

De forskellige typer af undersøgelser, du kan møde hos lægen og jordemoderen, såsom blodtryk, urinundersøgelsenakkefoldsscaning og misdannelsesscanning, kan du også læse meget mere om.

Når din graviditet ikke går efter bogen

Mens du er gravid, er du i øget risiko for at komme til at opleve eksempelvis blærebetændelse, blødning fra skeden eller højt blodtryk.

Du kan læse om de forskellige graviditetskomplikationer her på Baby Instituttet og få viden om, hvilke symptomer, du skal være opmærksom på, hvordan du bør reagere på de symptomer du har, samt hvilke muligheder der er for eventuel behandling.

God fornøjelse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.