KOM MED I BABYBOBLEN ❤️ OG FÅ FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL DIN GRAVIDITET, FØDSEL OG FØRSTE TID MED BABY →

Baby størrelser, hvilken tøjstørrelse til nyfødt og baby

Er du i tvivl om, hvilken størrelse tøj, du skal købe til din nyfødte eller baby, er du ikke den eneste. Det kan nemlig være noget af en udfordring at finde de rigtige babytøj størrelser.

Din jordemoder skønner i slutningen af graviditeten, hvor meget din baby vejer. På den måde vil du få en fornemmelse af hvor stor din baby vil være ved fødslen. Det er dog kun et skøn, så der er ikke noget, der er sikkert. Din babys sande størrelse vil først vise sig ved fødslen. Man ved dog at en nyfødt babypige i gennemsnit er 51 cm lang og vejer 3450 g. Og en nyfødt babydreng i gennemsnit er 52 cm lang og vejer 3600 g.

Langt de fleste nyfødte babyer vil altså kunne passe en størrelse 50-56 – eller kommer i hvert fald til det inden for de første uger.

Gennemsnitslængde på baby i forskellig aldre:

Alder i måneder Piger Dreng
 0 måneder  51 cm 52 cm
 1 måned  55,5 cm 57 cm
 2 måneder  59 cm 60,5 cm
 3 måneder  62 cm 63,5 cm
 4 måneder  64,5 cm 66 cm
 5 måneder  66,5 cm 68 cm
 6 måneder  68 cm  70 cm
 7 måneder  69,5 cm 71,5 cm
 8 måneder  71 cm 73 cm
 9 måneder 72,5 cm 74,5 cm
 10 måneder 74 cm 76 cm
 11 måneder 75,5 cm 77 cm
 12 måneder 76,5 cm  78 cm

Tøj til baby – baby størrelser

Tøj babystørrelser er angivet i centimeter og springer 6 centimeter ad gangen (str 50, 56, 62, 68 osv). Det vil sige, at en størrelse 50 i teorien skulle passe til en baby på 50 cm.

Det afhænger dog helt af hvilket mærke og model tøjet er. Nogle modeller er meget lange og smalle og nogle er korte og brede. Generelt er sådan at tøjet skal være smalt og relativt langt for at passe et barn. Læs mere her =>

Størrelse Babys alder
50 Nyfødt
56 1-2 måneder
62 2-4 måneder
68 4-6 måneder
74 6-9 måneder
80 9-12 måneder
86 12-18 måneder

En baby vokser hurtigt til næste størrelse

Selvom det er hyggeligt, spændende og svært at lade være med at shoppe babytøj inden fødslen, så er det smart at lade være med at købe alt for meget i størrelse 50.

Babyer vokser meget hurtigt i starten, så hellere lidt for stort end for småt. Din baby kommer snart til at kunne passe det.

Det er dog en stor fordel, at det inderste lag, bodystockingen, passer rimeligt godt, at den ikke gaber i halsen og at den sidder godt og holder på bleen. Men på det yderste lag fungerer det fint med et lille opsmøg. I gennemsnit vokser din baby 3,5 cm om måneden de første tre måneder. Fra 3-6 måneder vokser en baby i gennemsnit 2 cm om måneden.

Køb tøj i størrelse 50. Med mindre jordemoderen estimerer, at din baby kommer til at veje 4-4,5 kg, så kan du sandsynligvis bruge størrelse 56 fra starten af.

Størrelser i sko og sokker

Er du i tvivl om hvilken størrelse du skal vælge i sokker og fodtøj, her har du størrelserne det første år.

Størrelse Babys alder
11-12 Nyfødt
13-15 1-2 måneder
13-15 2-4 måneder
16-18 4-6 måneder
16-18 6-9 måneder
19-21 9-12 måneder

Tøj til præmatur – for tidlig født

Tøj til for tidligt fødte babyer er størrelse 40, også kaldet præmaturt tøj. Det at putte sin for tidlig fødte baby i sit eget tøj er noget, jeg kun varmt kan anbefale. Det gør barnet, der ofte er indlagt på hospitalet, mere til sin egen, og det synes jeg alle nyfødte og deres forældre fortjener.

Et lille menneske i eget tøj – om det så bare er en lille undertrøje – vil træde frem med mere personlighed, og gøre en som forældre varm i hjertet og give mere håb. Måske i en tid, hvor der er ekstra brug for netop det.

Det er sjovt og hyggeligt at have senere i livet

Det første helt lille tøj er også sjovt at have senere i livet, når dit barn er vokset op og blevet stor. At sidde med miniature tøjet i hænderne og huske tilbage på dengang dit barn – der nu er stor – knap nok kunne fylde det ud. Tænk engang. Og fortælle om dengang til barnet selv.

Psst! Venter du dig en lille ny? Så er vores nyfødtbog “Et nyt liv – alt om babys 1. måned” noget for dig. Bogen er fyldt med alle vores bedste tips og tricks til at komme godt fra start med et lille nyt liv i hænderne. Den er blevet til gennem mere end 10 års intensivt arbejde med netop den første tid.

Andre artikler om udstyr

Andre artikler, der kunne have din interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!